UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 20. februar 2018 om forlængelse og fornyelse af overenskomster og aftaler for visse ansatte på det offentlige område, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd i Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål Q, R, S, T, U og V (Q, R og S

besvares af Beskæftigelsesministeren)

Undervisningsudvalget

Ca. 5-10 min.

Tirsdag den 20. februar 2018, kl. 14.00-15.30, i FT, [vær.

1-133]

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 20. februar 2018 om forlængelse og fornyelse af overenskomster og aftaler for visse ansatte på det offentlige område, til undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Formålet med reformen

L 409 i relation til folkeskolereformen

Frigjorte ressourcer

Afsluttende bemærkninger

Samrådsspørgsmål Q

”I forlængelse af ministerens svar på BEU alm. del spørgsmål 661 (2016-17)

bedes ministeren besvare, hvornår Beskæf-

tigelsesministeriet påbegyndte selve udarbejdelsen af lovforslaget til L 409?”

Samrådsspørgsmål R

”Hvilke drøftelser havde den daværende beskæftigelsesminister

med parterne forud for lovforslaget L 409? Blev der afholdt

møder, i givet fald med hvem og hvornår, samt vil ministeren oplyse, hvad der blev drøftet, og hvad der evt. blev opnået

enighed om?”

Samrådsspørgsmål S

”Vil ministeren redegøre

for inddragelsen af konfliktens parter i udarbejdelsen af lovteksten, herunder hvornår KL blev

orienteret om, at der var et lovindgreb på vej, og hvilket præcise informationer og holdninger som KL bidrog med på hvil-

ket tidspunkt?”

Samrådsspørgsmål T

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser L 409, fremsat den 25. april 2013, havde for resultatet for aftalen om

folkeskolereformen, der blev underskrevet den 7. juni 2013, herunder hvilke elementer af reformen, der efter ministerens

opfattelse ikke

ville kunne gennemføres, såfremt lovforslaget ikke entydigt havde tilgodeset KL’s krav, og i stedet havde

opretholdt de eksisterende arbejdstidsaftaler?”

Samrådsspørgsmål U

”Vil ministeren redegøre for betydningen af sætningen ”Reformen gennemføres ved hjælp

af frigjorte ressourcer som følge af

dels normalisering af lærernes arbejdstid …” i notatet ”Indholdsreform som led i Løft af folkeskolen”, bilag 11, den 18.

oktober 2012, herunder om det er ministerens opfattelse, at notatets tekst dokumenterer, at det allerede i oktober 2012

var planlagt, at folkeskolereformen delvist skulle finansieres af en ændring af lærernes arbejdstid?”

Samrådsspørgsmål V

”Var det efter undervisningsministerens og beskæftigelsesministerens opfattelse

en rimelig måde, hvorpå de tidligere overenskomstforhandlinger blev forberedt

og afviklet, hvis det på forhånd var besluttet, at et politisk udspil skulle finansieres

via store ændringer i en faggruppes arbejdsforhold?”

1. Indledning



Mange tak. Udvalget har den 13. oktober 2017 efter ønske fra Finn Sørensen

og Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten stillet mig samrådsspørgsmålene T, U og V,

hvor spørgsmål V også er stilet til Beskæftigelsesministeren.



Beskæftigelsesministeren er derudover blevet stillet samrådsspørgsmålene Q,

R og S.



I spørgsmål T spørges der til konsekvenserne af L 409 i forhold til folkeskole-

reformen.



I spørgsmål U spørges der til notatet

”Indholdsreform som led i Løft af folke-

skolen”.



I spørgsmål V spørges der til rimeligheden i processen for overenskomstfor-

handlingerne. Dette spørgsmål er også stillet til Beskæftigelsesministeren.



Jeg vil tillade mig at besvare spørgsmålene samlet. Derefter vil jeg give ordet

til beskæftigelsesministeren.

2. Formålet med reformen



Det overordnede formål med folkeskolereformen da den blev indført var at sik-

re et markant løft af det faglige niveau i folkeskolen.



Det indebar bl.a. at eleverne fik flere timer i dansk og matematik med henblik

på at sikre et læse- og regneløft af eleverne på alle klassetrin.



KL havde på dette tidspunkt i mange år udtrykt et ønske om at ændre folkesko-

lelærernes arbejdstidsregler og give skolelederne samme mulighed for at lede

og fordele arbejdet som andre ledere.



Ændringen af lærernes arbejdstidsregler indgik således i den daværende rege-

rings reformudspil, men vil selvfølgelig afhænge af de konkrete overenskomst-

forhandlinger i foråret 2013.



Den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen blev indgået i primo juni

2013.



Umiddelbart derefter blev Økonomiaftalen for 2014 indgået, hvor den davæ-

rende regering og KL blev enige om, at lærerne inden for den almindelige ar-

bejdstid i gennemsnit skulle undervise ca. 2 klokketimer mere om ugen.



Endelig blev den politiske aftale lovfæstet med lovforslag om folkeskolerefor-

men i efteråret 2013.

3. L409 i relation til folkeskolereformen



Jeg vil understrege, at Undervisningsministeriet ikke er forhandlingspart, når

det kommer til indgåelse af overenskomster på undervisningsområdet. For fol-

keskolen er det KL, og for de statslige områder i dag ministeren for offentlig

innovation og på daværende tidspunkt finansministeren.



Det er dog standard, at der i forbindelse med politiske udspil

–

fx til indholds-

reformer - indgår en række forudsætninger for, hvordan udspillet kan realise-

res.

4. Frigjorte ressourcer



Målsætningen med folkeskolereformen var først og fremmest at give alle ele-

ver et fagligt løft og de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsud-

dannelse.



For at opnå denne målsætning indgår det i aftalen, at eleverne skal have en

længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere

varierede undervisningsformer.



Den længere og mere varierede skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere

tid sammen med lærerne, hvilket kan opnås ved en bedre brug af de eksisteren-

de personaleressourcer, herunder mere fleksibel anvendelse af lærernes ar-

bejdstid samt en anderledes anvendelse af det pædagogiske personale fra SFO

og fritidsklub i dele af den længere skoledag.

5. Afsluttende bemærkninger



Det er oplagt, at man forud for en forhandling forbereder sig nøje. Der er ikke

–

der er derfor ikke noget umiddelbart bemærkelsesværdigt i, at arbejdsgiversi-

den i en forhandling på forhånd gør sig tanker om det ønskede forhandlingsre-

sultat og også ser muligheder i, hvordan det kan anvendes.



På det gymnasiale område lykkedes det som bekendt at indgå en aftale om

gymnasielærernes arbejdstid. Der kunne ikke opnås enighed i forhandlinger på

folkeskoleområdet og resten af det statslige undervisningsområde. Af hensyn

til at bringe lockouten på undervisningsområdet til ophør greb et bredt flertal i

Folketinget

–

bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservativt Folkeparti

–

ind med

lov 409.



Tak. Jeg vil nu give ordet til beskæftigelsesministeren.