Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1865237_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Svar på spørgsmål 198 (Alm. del):
I brev af 12. februar 2018 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 198:
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange gymnasier der udbyder linjer,
hvor der skal betales en særlig høj egenbetaling for studierejser, som
f.eks. 28.000 kr. for en tur Australien eller 18.000 kr. for en tur til USA
som der har været eksempler
på i Østjylland, ”Eksklusive studierejser
skal tiltrække unge: koster 18.000 kroner”, dr.dk, 8/2 2018?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 197 er Undervisningsministeriet ikke i
besiddelse af data om de gymnasiale institutioners afholdelse af studierej-
ser m.v., herunder om elevernes betaling herfor.
Det skal i forhold til den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, un-
derstreges, at man ikke kan karakterisere deltagelse i studierejser som
”obligatorisk”,
hvis egenbetalingen overstiger de grænser, der er nævnt i
svaret på spørgsmål 197, eller vedrører andet end forplejning.
Hvis en institution udbyder studieretninger med meget omfattende stu-
dierejser, skal institutionen løbende tilbyde alternativ undervisning til
elever, der ikke kan deltage i rejser og studieophold i udlandet, eller f.eks.
have en tilsvarende studieretning uden de dyre rejser/ophold, hvor disse
elever kan gå og opnå samme fag og uddannelse, blot uden ophold i ud-
landet.
Det ville efter min opfattelse være en uheldig begrænsning af unges ud-
dannelsesmuligheder, hvis de omtalte studieretninger med omfattende
internationale aktiviteter forsvandt.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
8. marts 2018
Sagsnr.:18/03192