Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
–
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning:
Besvarelse af samrådsspørgsmål AE - AG
Spørgsmålet er stillet af Jacob Mark (SF) af den 5. januar
2018
Titel:
Målgruppe:
Arrangør:
Taletid
Tid og sted
Svar på UNU alm. del. spørgsmål nr. AE - AG
Undervisningsudvalget
Undervisningsudvalget
Ca. 5 - 10 minutter
Tirsdag den 23. januar 2018 i Folketinget, kl. 14
–
15.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 23. januar 2018 om stopprøver i folkeskolen, til undervisningsministeren
Disposition
1.
2.
3.
4.
Indledning
Svar på spm. AE
Svar på spm. AF
Svar på spm. AG
Indledning
Tak til udvalget, der efter ønske Jacob Mark (SF) har indkaldt samråd
om indførelse af stopprøver i dansk i 0. klasse.
Jeg besvarer spørgsmålene enkeltvist, hvorefter vi kan tage en samlet
debat.
Jeg vil indledningsvis nævne, at regeringen er ved at udarbejde et ud-
spil om parallelsamfund. Her vil vi også se på, hvordan vi kan styrke
indsatsen over for de børn og unge, som bor i belastede boligområder.
Jeg har noteret mig Laura Lindahls forslag, som er baggrunden for
dette samråd. Men jeg har ikke mulighed for at kommentere på det el-
ler andre forslag, før regeringen har præsenteret sit udspil.
Jeg vil dog gerne dele mine holdninger om, hvad jeg har fokus på, når
vi taler om at sikre, at flere elever med udenlandsk baggrund har et til-
strækkelig sprog, når de starter i skolen.
Den seneste undersøgelse fra PISA etnisk 2015 viser som tidligere
udgaver af PISA-Etnisk-undersøgelserne, at der er et stort fagligt gab
mellem etnisk danske elever og elever med udenlandsk herkomst.
I undersøgelsen skiller Danmark sig negativt ud sammenlignet med
øvrige nordiske lande ved, at 2. generationsindvandrere klarer sig lige
godt som 1. generationsindvandrere, hvor 2. generationsindvandrere i
de øvrige nordiske lande klarer sig væsentligt bedre end 1. generation.
2
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 23. januar 2018 om stopprøver i folkeskolen, til undervisningsministeren
Dette på trods af mange års intensiv indsats fra skiftende regeringer
med at styrke fagligheden hos de tosprogede børn gennem indsatser på
skolen.
Derfor mener jeg ikke, at vi kan nøjes med at se på, hvad skolen gør.
Vi skal have fat i forældrene, hvis vi for alvor skal mindske gabet, og
vi skal have fat i børnene, inden de starter i skole.
Svar på samrådsspørgsmål AE
Spørgsmål AE:
”Hvad er ministerens holdning til at indføre stopprø-
ver i form af en sprogtest i dansk for børn i 0.klasse?
Som indledningsvist nævnt, har jeg ikke mulighed for at kommentere
på konkrete forslag, før regeringen har præsenteret sit udspil om paral-
lelsamfund.
Jeg er dog helt enig med Laura Lindahl i baggrunden for forslaget.
Der er behov for, at forældrene med ikke vestlig baggrund tager et
større ansvar for deres børns sproglige udvikling og generelle udvik-
ling.
Mange elever med udenlandsk baggrund har et mangelfuldt sprog, når
de starter i skole og de er bagud i forhold til det, man kan kalde før-
skole kompetencer. Dette gælder både i forhold til det danske og deres
modersmål.
Mange af dem har været i Danmark, fra de var helt små. Mange af de
børn, vi taler om her, er født i Danmark,
Det er meget bekymrende og har store konsekvenser for deres mulig-
heder for at klare sig godt i skolen.
Skolen skal gøre sit for at stimulere børnene sprogligt. Og de gør alle-
rede meget, f.eks. giver sprogstimulering til de tosprogede børn, som
har et behov for det.
Men vi skal have forældrene på banen, hvis barnet skal udvikle et
funktionelt sprog.
For det er i hjemmet, at barnets tidlige sprog grundlægges og videre-
udvikles.
3
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 23. januar 2018 om stopprøver i folkeskolen, til undervisningsministeren
Vi ved fra forskning, at der er en stor forskel i antallet af ord, som 3-
årige børn kan, og at forældrenes baggrund har en stor betydning for
børns ordforråd.
Og vi ved også fra forskning, at når man starter i skolen med et efter-
slæb, så følger det én resten af skoletiden.
Det er derfor helt naturligt at kræve noget af forældrene. De skal tale
med deres børn, bruge forskellige ord, tager dem med ud at se og op-
leve ting - og sætte ord på det, de møder.
Vi har i alt for langt tid været tilbageholdende med at stille tydelige
krav over for forældre med udenlandsk baggrund.
Vi skal placere ansvaret der, hvor de mest rigtigt hører til. Og det er
hos forældrene.
Svar på samrådsspørgsmål AF
Spørgsmål AF lyder:
”Har ministeren nogle
planer for at igangsætte
nye indsatser i folkeskolen for børn med sprogvanskeligheder, f.eks. i
form af sprogtræning, intensive læsekurser eller andet?”
I forbindelse med regeringens kommende parallelsamfundsudspil
overvejer vi flere forskellige indsatser for de børn og unge, som bor i
belastede boligområder.
Og jeg mener, at vi allerede i dag gør meget i skolesammenhæng for
at hjælpe børn med sprogvanskeligheder.
Det er fastsat i folkeskoleloven, at der skal gives dansk som andet-
sprog til de tosprogede børn, som har et behov herfor.
Herudover har der gennem mange år har været en massiv investering i
fagligt løft af tosprogede børn og unge fra skiftende regeringer.
Jeg vil også nævne, at Undervisningsministeriets læringskonsulenter
yder vejledning til kommuner og skoler i forhold til at arbejde med
sproglig udvikling og undervisning i dansk som andetsprog.
Svar på samrådsspørgsmål AG
Spørgsmål AG lyder:
"Hvordan harmonerer idéen om at sprogteste
børn i slutningen af 0. klasse sammen med eksisterende viden om, at
4
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 23. januar 2018 om stopprøver i folkeskolen, til undervisningsministeren
der skal sættes langt tidligere ind overfor børn med sprogvanske-
ligheder?"
Jeg vil som tidligere nævnt ikke forholde mig til det konkrete forslag
på nuværende tidspunkt.
Jeg er enig i, at tidlig indsats er vigtig.
Derfor har regeringen også sidste år forbedret mulighederne for, at
kommunerne kan styrke den tidlige indsats i dagtilbuddene.
Det betyder, at kommunerne fremover kan fremrykke den sprogvurde-
ring, som normalt skal finde sted for børn i 3-års alderen, til 2-
årsalderen, og hermed iværksætte sprogstimuleringsindsatsen endnu
tidligere.
Skolens vigtigste opgave er at give eleverne kundskaber, faglige fær-
digheder og sikre almendannelsen.
For at skolen kan være en kundskabsskole, er det nødvendigt at se på,
om eleven er parat til at tilegne sig kundskaber. Dette kræver blandt
andet, at de har et funktionelt sprog.
Som jeg tidligere har nævnt, vil jeg gerne slå fast, at der kan gøres
meget i skolen, men at det grundlæggende er forældrenes ansvar, at
børnene har et funktionelt sprog, når de starter i skolen.
Tak for ordet.
5