Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1852524_0001.png
2. februar 2018
J.nr. 2018 - 467
Til Folketinget – Undervisningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 182 af 17. januar 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om, hvilken betydning – direkte og indirekte - ville regeringens planlagte skattelettelser have fået for kommunernes økonomi, til skatteministeren
1852524_0002.png
Spørgsmål
Hvilken betydning – direkte og indirekte – ville regeringens planlagte skattelettelser have
fået for kommunernes økonomi?
Svar
De økonomiske rammer for kommunernes økonomi fastlægges hvert år ved kommune-
forhandlingerne i maj måned forud for finansåret. Aftalen udmøntes i et aktstykke om
statens bloktilskud til kommunerne, jf. senest aktstykke nr. 116 (2016-17) fra Finansmini-
steriet tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 22. juni 2017.
Af aktstykket fremgår bl.a. niveauet for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for de
kommunale indkomstskatter for det kommende finansår og endvidere, at der ved efter-
følgende ændringer i udskrivningsgrundlaget skal ske en neutralisering af virkningerne for
de selvbudgetterende kommuner.
Lovhjemmel til denne neutralisering af de provenumæssige konsekvenser for kommu-
nerne indsættes i skattelovforslagenes ikrafttrædelsesbestemmelser. For et eksempel herpå
kan bl.a. henvises til § 6, stk. 8 og 9, i lovforslaget om en permanent BoligJobordning, op-
hævelse af skatten på fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse
af beløbsgrænser for indskud på børneopsparing, der netop har været på høring, jf.
alm.del – bilag 90, og som udmønter visse af elementerne i Aftale om finansloven for
2018.
Skattelempelser vil således ikke medføre umiddelbare direkte konsekvenser for kommu-
nernes økonomi. For efterfølgende år indgår eventuelle provenumæssige konsekvenser på
sædvanlig vis i de årlige økonomiforhandlinger mellem kommunerne og staten.
Der kan dog være en indirekte påvirkning af skattelempelser. En lavere skat på arbejde vil
på sigt bidrage til at styrke kommunernes økonomi, idet lavere skat på arbejde vil have
positive adfærdsvirkninger i form af et øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse. Det vil
øge indkomstgrundlagene for statsskatterne såvel som kommuneskatterne.
En samlet forøgelse af det kommunale udskrivningsgrundlag som følge af øget beskæfti-
gelse vil gavne samtlige af landets kommuner. Det skyldes, at det kommunale tilskuds- og
udligningssystem indebærer, at der mellem kommunerne sker en omfordeling, således at
forøgelsen kommer alle landets kommuner til gode.
Side 2 af 2