UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16/1-18 om økonomien på landets folkeskoler, til undervisningsminister

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd i Undervisningsudvalget tirsdag den 16.

januar 2018 vedrørende skattelettelser i en tid,

hvor der er udfordringer i folkeskolen med basale

forhold som ordentlige toiletforhold.

Svar på alm. del

–

samrådsspørgsmål AD

Undervisningsudvalget

Ca. 5 minutter

Tirsdag den 16. januar 2018, 5 minutter efter af-

stemning, dog tidligst kl. 14:00

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16/1-18 om økonomien på landets folkeskoler, til undervisningsminister

Disposition

1. Indledning

2. Svar på alm. del

–

samrådsspørgsmål AD

3. Debat

1. Indledning



Mange tak, og tak for at indkalde mig til det her samråd, som handler

om toiletforhold i skolen.



Og det kan man jo i første omgang tænke, at det er et meget lille og

isoleret emne, men det er det ikke. For det først er det meget vigtigt

for eleverne, og for det andet så er det sådan et mikroblik på vores

samfund, som faktisk fuldstændig beskriver den helt fundamentale

forskel på rød og blå fløj. Så lad os vende tilbage til det.



Men jeg synes faktisk, at det er rigtig godt valgt, fordi at det giver os

mulighed for at diskutere de politiske forskelle, vi jo tydeligvis har.

Sådan skal det være i et demokrati.



Men altså, udvalget har efter ønske fra Pernille Rosenkranz-Theil og

Anette Lind, begge fra Socialdemokratiet, stillet mig samråds-

spørgsmål AD.



Spørgsmål AD lyder:

”Mener ministeren, at det vigtigere at bruge penge på historisk store

skattelettelser i en situation, hvor økonomien på landets folkeskoler

er under pres og der er udfordringer med helt basale forhold som

ordentlige toiletforhold, hvilket bl.a. beskrives i ”Ulækre skoletoilet-

ter giver børnene

inkontinens”, dr.dk, den 14. december 2017?”



Og jeg starter med at besvare spørgsmålet, og så kan vi tage debatten

efterfølgende.

2. Svar på spørgsmål AD

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16/1-18 om økonomien på landets folkeskoler, til undervisningsminister



For det første så kan jeg jo starte med at sige, at de historisk store

skattelettelser, de er jo aflyst, i hvert fald indtil videre. Det har I sik-

kert læst og hørt i dagspressen.



Det vigtige her, kan man sige, det er jo ikke så meget det historiske

eller æren. Det vigtige det er, at vi skal have et samfund, hvor frihe-

den og initiativet blomstrer. Det er jo det vi, som borgerlige liberale,

er optaget af.



Hvor vi bygger videre på den arv af selvstændighed og samarbejde,

der gjorde Danmark stærkt, og hvor borgerne har plads til og ret til at

skabe deres egne liv, og hvor civilsamfundet er stærkt og mangfol-

digt. Det er jo det der er, kan man sige, den liberale vision.



Og så lige i parentes at bemærke, at det her med at bruge penge på

skattelettelser sådan betragter vi det jo slet ikke. Vi som stat forvalter

borgernes penge, og det er deres penge. Og derfor kan man sige, at vi

kan ikke bruge penge på skattelettelser, vi kan bruge færre af borger-

nes penge.



Det var sådan helt overordnet lige for at kridte banen op, men i hvert

fald, hvis vi så dykker ned i det her spørgsmål, der er blevet stillet, så

vil jeg gerne zoome ind på nogle kommuner i Danmark.



Den første er Odense Kommune, som har I mange år haft en borgme-

ster, som har været Anker Boye fra Socialdemokratiet. De har for ek-

sempel haft et initiativ, der hed ’Fest for afgående byråd samt samle-

ver’ i 2013 for ca. 130.000 kr.



Man kunne have fundet mange andre eksempler, men det er et ek-

sempel på forbrug af borgernes penge.



Københavns Kommune: Bycykler i København til ca. 40 mio. kr. år-

ligt. Historikken er, at leverandøren gik i betalingsstandsning, da en

fjerdedel af cykler og ladestationer var klar til brug. Og her har over-

borgmesteren været den socialdemokratiske Frank Jensen.



I Aalborg kan man nævne et initiativ som puljen 'Kulturens rum og

rammer’

2015:

2 mio., 2016: 1,9 mio., 2017: ca. 3 mio. Borgmester

Thomas Kastrup-Larsen fra Socialdemokratiet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16/1-18 om økonomien på landets folkeskoler, til undervisningsminister



Og det er nogle eksempler på, kan man sige, hvordan man i kommu-

nerne, som jo har ansvaret for folkeskolen, prioriterer ressourcerne.



Jeg vil sige helt overordnet, så mener jeg, at toiletforhold på skolerne

er helt basale ting, som man bare som borger skal regne med, er i or-

den. Det må komme før alt muligt. Alle mulige ting.



Og nu har jeg bare nævnt nogle eksempler. Jeg kunne have nævnt alt

muligt andet. Men toiletter for vores børn på skolerne, det er min

holdning, det er godt nok vigtigt.



Det kan ikke nytte noget, at toiletterne er af en sådan tilstand, at ele-

verne hellere vil holde sig en hel skoledag end at bruge skolens toi-

letter. Det er usundt og det er forkert.



Og et godt læringsmiljø det er afgørende for, at eleverne er koncen-

trerede og parate til at modtage undervisning.



Og det er kommunalbestyrelsens og den lokale skoleledelses priorite-

ring, der ligger til grund for skolernes indretning og vedligeholdelse.



Hvis vi lige går tilbage i historikken omkring det her med toiletfor-

hold, så er det jo ikke første gang, at det bliver drøftet. Også helt ind

på Christiansborg. Og det synes jeg, vi skal. Jeg synes, vi skal drøfte

det.



Problematikken med ulækre skoletoiletter den er langt fra ny. I for-

bindelse med finanslovsaftalen for 2009 da indgik den daværende V-

K-regering aftale med LA og DF om en såkaldt "toilet-pulje" på 100

mio. kr. Det skete i forlængelse af en række sager om dårlige toilet-

forhold på de danske folkeskoler. Aftalen fik naturligvis tilnavnet

"lokums-aftalen".



Og man kan godt grine af det. Og det synes jeg, vi skal. Men det er

stadigvæk vigtigt. Det er vigtigt. Det var det dengang, og det er det

nu.



Puljen var særligt øremærket kommuner, der kunne dokumentere, at

de ikke havde råd til at prioritere vedligeholdelsen af toiletterne i

kommunens skoler og daginstitutioner. Ifølge ministeriets oplysnin-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16/1-18 om økonomien på landets folkeskoler, til undervisningsminister

ger så levede 11 kommuner op til de fastsatte kriterier for tildeling af

midler fra puljen.



Siden er resultaterne af undersøgelsen

”Masseeksperimentet”,

som

der er henvist til i artiklen på dr.dk, blev offentliggjort, og der har så

igen været fokus på kritisable toiletforhold for børn og unge på dan-

ske skoler.



Det kan tyde på, at en række skoler og kommuner ikke i tilstrækkelig

grad har prioriteret midler til vedligeholdelse og rengøring af skolens

toiletter. Og, kan man sige, den adfærd, der jo også skal være på en

skole i forhold til at passe på det udstyr og de rammer, der er.



Så prioriteringer skal der naturligvis være frihed til at foretage, men

det må forventes, at basale forhold som ordentlige toiletter på skoler-

ne prioriteres.



Det er vigtigt for mig at understrege, at hvor kommunerne har ansvar

for vedligeholdelse og daglig rengøring af toiletterne, så har børnene

også et individuelt ansvar, der selvfølgelig også iscenesættes af de

voksne.



De har ansvar for at holde fællesarealer, herunder skolens toiletter,

rene og indbydende.



Der kan også peges på en række gode eksempler, hvor skolerne vir-

kelig har gjort en indsats for at højne elevernes ansvarsfølelse. På

Lundergårdsskolen i Hjørring har de "tildelt" en klasse et toilet, som

de så har ansvaret for at holde pænt.



Det samme har man gjort på Rinkenæs Skole ved Gråsten, hvor der

samtidig er udpeget en "toilet-patrulje", der inspicerer toiletterne to

gange dagligt og hver fredag kåres skolens reneste toilet.



Jeg har desværre også af og til mødt en kultur blandt børn og unge,

hvor ansvar ikke tages lige så alvorligt. Det er vigtigt, at eleverne

forstår deres medansvar og bliver aktivt deltagende borgere i vores

samfund. Det kan starte i det helt små ved, at børnene tager et med-

ansvar for at holde toiletterne rene.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16/1-18 om økonomien på landets folkeskoler, til undervisningsminister



Og der påhviler selvfølgelig også et ansvar til forældre, lærere, pæ-

dagoger og skoleledere at rammesætte det ansvar. Det er jo selvføl-

gelig ikke op til børnene alene. Det er vores opgave at lære vores

børn, hvordan man behandler vores fælles omgivelser, herunder of-

fentlige institutioner.



Så igen, tak for at indkalde til det her samråd, som sætter spot på

samfundet i mikroperspektiv.



Helt overordnet handler det jo om: skal staten klare alt? Kan vi bare

hæve skatten? Eller skal vi have et samfund, hvor det personlige an-

svar spiller en rolle, hvor civilsamfundet spiller en rolle, hvor skole-

lederen spiller en rolle, og hvor det kommunale selvstyre spiller en

rolle?



Jeg er glad for, at I sætter spot på de politiske forskelle, som der jo er

mellem rød og blå fløj. Og jeg ser frem til drøftelsen.



Tak.