Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Undervisningsudvalg
Dato: 13-02-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKME
Sagsnr.: 1800742
Dok. nr.: 528969
Folketingets Undervisningsudvalg har den 17. januar 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 175 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 175:
”Tre
ud af fire kommuner har svært ved at tiltrække social- og sundhedspersonale
til at dække behovet for arbejdskraft i ældreplejen ifølge ny rapport fra FOA og KL,
og i
artiklen ́”
Kommuner tørster efter sosu’er” i Frederiksborg Amts Avis den 4. januar
2018 kalder den lokale formand for FOA i Nordsjælland, Lene Lindberg, situationen
for en katastrofe. Er ministeren enig med formanden for FOA Nordsjælland i, at det
er en katastrofe?”
Svar:
Vi har en udfordring med at tiltrække social- og sundhedspersonale til ældreomsor-
gen, og jeg ser med stor alvor på rekrutteringsudfordringerne i ældreplejen.
Som der henvises til i spørgsmålet, viser blandt andet KLs og FOAs rapport om rekrut-
teringsudfordringer for social- og sundhedspersonale i kommunerne fra januar 2018,
at der er mangel på SOSU-assistenter i ældreplejen, og at problemet ifølge rapporten
vil blive større i fremtiden.
Der skal derfor en særlig indsats til for at gøre faget attraktivt og vende udviklingen,
så der også i fremtiden kan tiltrækkes kompetente medarbejdere i ældreplejen.
Jeg mener, det er afgørende, at vi blandt andet skaber mere opmærksomhed om den
vigtige opgave, som SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere løser i ældreplejen.
For SOSU-medarbejderne i ældreplejen er enormt dygtige og er helt afgørende for at
sikre en værdig ældrepleje. Det er blandt andet derfor, at vi med den nationale de-
menshandlingsplan har indført Årets Demenspris. Prisen hylder og påskønner de
mange fantastiske medarbejdere, der hver dag knokler for at gøre en forskel.
God ledelse betyder også meget for at understøtte et godt arbejdsmiljø i ældreplejen,
så medarbejderne fortsætter i sektoren, og unge mennesker har lyst til at uddanne
sig og arbejde på området. Regeringen har nedsat en Ledelseskommission, der skal
komme med konkrete anbefalinger til, hvordan offentlige ledere kan blive endnu
bedre.