Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1851689_0001.png
Folketingets Undervisningsudvalg
[email protected]
Marlene Harpsøe
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
1. februar 2018
Undervisningsudvalget har i brev af 17. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
173 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene
Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 173:
J.nr. 2018 - 677
”Hvis
man er deltidsansat sosu-assistent i en kommune, og arbejder deltid ved si-
den af deltidsstillingen for et vikarbureau, hvordan påvirker det da den ansattes
mulighed for ferie, barsel, sygdom, pension m.v., i forhold til, hvis den pågældende
ansatte var ansat fuldtid som sosu-assistent i en kommune?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at såfremt en person som beskrevet i spørgsmålet er ansat i en del-
tidsstilling og i et vikariat, vil ansættelsesforholdene skulle følge de vilkår, der
gælder i medfør af lovgivning, kollektive overenskomster eller individuel aftale for
henholdsvis deltidsstillingen og vikariatet.
Personen vil således for eksempel optjene ret til ferie i henhold til vilkårene hos to
forskellige arbejdsgivere. Hvis pågældende arbejder fuld tid hos én arbejdsgiver,
vil pågældende derimod optjene fuld ret til ferie hos én arbejdsgiver.
Jeg kan desuden i den forbindelse oplyse, at det følger af § 3 i lov om vikarers rets-
stilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v., at et vikarbureau skal sikre, at vika-
ren under dennes udsendelse til en brugervirksomhed, for så vidt angår bl.a. ar-
bejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage
og aflønning, mindst har vilkår svarende til, hvad der ville have været gældende i
medfør af lovgivning, kollektive overenskomster eller andre bindende generelle be-
stemmelser, hvis vikaren havde været ansat direkte af brugervirksomheden til udfø-
relse af samme arbejdsopgave.
En vikar har efter anmodning til vikarbureauet ret til at få oplysninger om de an-
sættelsesvilkår, der i er gældende under vikarens udsendelse til en brugervirksom-
hed.
Ovenstående gælder dog ikke, hvis vikarbureauet omfattes af eller har tiltrådt en
kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkeds-
parter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Så gælder denne
overenskomst og rettighederne heri for den ansatte.
Dermed sikres vikarer passende beskyttelse for ferie, barsel, sygdom, pension mv.
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om, hvordan det påvirker den ansattes mulighed for ferie, barsel, sygdom, pension m.v., hvis man er deltidsansat sosu-assistent i en kommune, og arbejder deltid ved siden af deltidsstillingen for et vikarbureau, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2