UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om, hvordan AMU-centrenes takster pr. kursist konkret har udviklet sig i perioden 2006-2016 på baggrund af udviklingen i tilskud, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 17 (Alm. del):

I brev af 12. oktober 2017 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af

udvalget (MFU) Bjarne Laustsen (S) og Annette Lind (S) stillet mig føl-

gende spørgsmål:

Spørgsmål 17:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan AMU-centrenes

takster pr. kursist

konkret har udviklet sig i perioden 2006-2016 på baggrund af udviklin-

gen i tilskud, genopretningspakken, omprioriteringsbidraget, PL-

indeksering, kursusgodtgørelse, dispositionsbegrænsninger samt de gæl-

dende regler i udbudloven og statens indkøbsaftaler. I tillæg hertil bedes

ministeren redegøre for, hvad der indeholdes i de finansielle og ekstraor-

dinære poster jf. ministerens

svar på UNU alm del, svar på spm. 230?”

Svar:

Som alle andre takster på Undervisningsministeriets område opgøres og

udbetales taxametertilskud på baggrund af en årselev

–

og ikke en kursist.

Det sker for at have et ensartet og objektivt udbetalingsgrundlag, der

udligner for forskelle i kursernes varighed. 1 årselev svarer til 200 kur-

susdage (40 uger).

I den følgende oversigt beskrives udviklingen i den gennemsnitlige udbe-

talte takst pr. årselev, hvor der er taget udgangspunkt i de samlede regn-

skabsførte udgifter ift. den samlede aktivitet (antal årselever) på AMU.

Udbyderne af AMU får deres taxametertilskud på baggrund af en række

forskellige taksttyper - undervisningstakster, fællesudgiftstakster, byg-

ningstakster samt en række tillægstakster. Der findes 36 forskellige ni-

veauer for undervisningstaksten på AMU i 2017, som afhænger af ind-

placeringen i forskellige takstgrupper og niveauet for deltagerbetaling.

Hertil kommer 8 forskellige fællesudgiftstakster, 14 forskellige bygnings-

takster og 6 forskellige tillægstakster.

2. november 2017

Sags nr.:17/13737

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om, hvordan AMU-centrenes takster pr. kursist konkret har udviklet sig i perioden 2006-2016 på baggrund af udviklingen i tilskud, til undervisningsministeren

Antallet af takstniveauer skyldes, at nogle AMU-kurser er dyrere at af-

hold end andre. Således er kurser med store maskiner dyrere end teori-

kurser.

Den samlede gennemsnitlige takst pr. årselev er påvirket af en række af

de elementer, der henvises til i spørgsmålet. Dette dækker bl.a. ompriori-

teringsbidrag, statens indkøbsaftaler, vækstpakker, mv.

En stor del af forklaringen på udviklingen i den gennemsnitlige takst pr.

årselev skal dog findes i fordelingen af efterspørgslen efter de enkelte

kurser. Hvis der i et år er relativt mange årselever på kurserne med de

højeste takster, vil den gennemsnitlige takst pr. årselev stige. Og ligeledes

vil den falde, hvis der er relativt større efterspørgsel efter teorikurser.

Der er dermed mange faktorer, der spiller ind i den gennemsnitlige takst

pr. årselev på AMU, og en ændring heri kan ikke henføres til enkelte

elementer.

Tabel 1 viser udviklingen i den gennemsnitlige takst pr. årselev på AMU.

Tabel 1

Udvikling i gennemsnitlig takst pr. årselev på AMU

1000 kr. 2018-pl

Gennemsnitlig takst

Indeks (2006 = 100)

2006

121,8

100

2007

123,3

101

2008

129,3

106

2009

126,5

104

2010

129,2

106

2011

139,3

114

2012

123,3

101

2013

125,1

103

2014

136,1

112

2015

149,6

123

2016

140,7

116

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

Regeringen har lige indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel

voksen-, efter- og videreuddannelse, hvor der er afsat 70 mio. kr. årligt til

takstforhøjelser i 2018-2021, ligesom der i trepartsaftalen fra august 2016

blev afsat 30 mio. kr. til permanente takstforhøjelser på AMU fra 2018.

Godtgørelsessatsen følger udviklingen i den maksimale dagpengesats. I

perioden 2006-2016 har satsen svaret til den maksimale dagpengesats i

2006-2010, mens den har svaret til 80 pct. af den maksimale dagpenge-

sats i 2011-2016. Med den nye trepartsaftale om styrket og mere fleksibel

voksen-, efter- og videreuddannelse er det aftalt med arbejdsmarkedets

parter, at godtgørelsessatsen fra 2018 igen vil udgøre 100 pct. af den

maksimale dagpengesats.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der indeholdes i de finansielle og

ekstraordinære poster, drejer det sig primært om renteindtægter og -

udgifter.

Med venlig hilsen

Merete Riisager