UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/1-18 om elevfordelingen på de almene gymnasier, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd i Undervisningsudvalget om udfordringer med elevsammensæt-

ning i almengymnasiale institutioner

Svar på spørgsmål O og P

Undervisningsudvalget

5 minutter

Tirsdag den 9. januar 2018 kl. 14.00 i Folketinget

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/1-18 om elevfordelingen på de almene gymnasier, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spm. P

3. Svar på spm. O

1. Indledning



Udvalget har efter ønske fra Annette Lind (S) og Mattias Tesfaye (S) stillet

mig følgende spørgsmål O og P.



Spørgsmål O lyder:

Hvordan forholder ministeren sig til, at unge i landets større byer i stigende

grad søger mod almene gymnasier, hvor eleverne har samme religiøse og kul-

turelle baggrund som dem selv, som det f.eks. fremgår af artiklen: "Den øvre

grænse", Weekendavisen, 8. september 2017.



Spørgsmål P lyder:

Hvorfor har ministeren ikke indkaldt gymnasieforligskredsen til drøftelser om

ændringer i reglerne om elevfordeling på gymnasierne med virkning fra skole-

året 2018/2019, på trods af løfter herom siden december 2016.



Inden jeg går til besvarelse af de stillede spørgsmål, vil jeg gerne kridte banen

op i forhold til, hvilke udfordringer det er, jeg ser, elevfordeling skal håndtere.



For det første er der udfordringer i forhold elever og forældres ønske om at

komme ind på et bestemt gymnasium - altså hensynet til elevernes valgmulig-

heder fx i forhold til gymnasiernes faglige profil og kultur m.v..



For det andet er der hensyn at tage til udkantsgymnasier. Vi er i regeringen op-

taget af, at vi sikrer, at der er gymnasial kapacitet geografisk fordelt i hele lan-

det.



For det tredje er der udfordringer i forhold til transportafstand for elever.



Og for det fjerde er der udfordringer i forhold til kultursammenstød og paral-

lelsamfund. For mig at se omhandler dette samråd denne udfordring.



Her er det vigtigt at have øje for, at hver gang vi ændrer i regler for at imøde-

komme en af disse udfordringer, så forrykkes de resterende hensyn.



Med det in mente vil jeg besvare spørgsmålene ét for et. Så kan vi tage en de-

bat efterfølgende.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/1-18 om elevfordelingen på de almene gymnasier, til undervisningsministeren



Og efter aftale med udvalget vil jeg starte med det sidste spørgsmål, nemlig

spørgsmål P.

2. Svar på samrådsspørgsmål P



Elevfordelingen på gymnasierne er ikke en nem opgave, og der er ikke nogle

lette løsninger på de udfordringer, vi ser rundt om på landets gymnasier. Derfor

skal vi tænke os grundigt om, inden vi skrider til handling.



Jeg vil gerne slå fast, at jeg løbende HAR inddraget gymnasieforligskredsen i

de løsningsforslag, jeg har lanceret i forhold til elevfordeling. Og forligskred-

sen har haft mulighed for at kommentere på forslagene. Forligskredsen er også

blevet orienteret om, at udfordringen med elevfordelingen drøftes indgående i

regeringen og forligspartierne har haft mulighed for at komme med egne for-

slag.



Udfordringerne med kapacitetslofter og afstandskriteriet er vi godt i gang med

at håndtere. Og forligskredsen er inddraget i begge løsninger:



1) fastsættelse af kapacitetslofter, hvor jeg, som I ved, har fremsat et lov-

forslag, og



2) bekendtgørelse, som skal hjælpe de få elever, som kommer i klemme på

grund af afstandskriteriet, fordi de ikke bor tæt på en almen gymnasial institu-

tion, men heller ikke langt nok væk til at kunne komme frem i køen.



Som sagt, så kan udfordringen med elevfordeling og elevsammensætning ikke

løses med et snuptag og disse løsninger håndterer ikke alle udfordringerne. Det

kræver grundige overvejelser.



Siden jeg tiltrådte som minister, har denne problemstilling optaget mig. Jeg

ville gerne have fundet en løsning forud for næste skoleår, men jeg må erken-

de, at problemstillingen er kompleks.



Udfordringen med elevfordeling er forbundet med de større samfundsmæssige

udfordringer med parallelsamfund. Og for at finde de bedste løsninger, kræver

det, at vi håndterer problemerne på tværs.



Som statsministeren sagde i sin nytårstale, så vil regeringen præsentere et sam-

let udspil mod parallelsamfund i begyndelse af året. Parallelsamfund handler i

min optik især om kultur, anti-demokratisme, ligestilling, boligforhold osv.



Derfor giver det god mening, at udfordringen drøftes på tværs i regeringen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/1-18 om elevfordelingen på de almene gymnasier, til undervisningsministeren



Hvis I sidder med forslag til gode løsninger i forhold til anti-demokratisme og

kultursammenstød på gymnasierne, så hører jeg selvfølgelig meget gerne om

det.



Jeg står ved, at gymnasieforligskredsen skal inddrages løbende i spørgsmålet

om elevfordeling, som det fremgår af gymnasieaftalen fra juni 2016.



Forligskredsen vil blive indkaldt til drøftelser, når der foreligger et udspil på

området.



Der vil om nødvendigt herefter kunne udarbejdes lovforslag, der adresserer ud-

fordringen med parallelsamfund og kultursammenstød på vores gymnasier.

3. Svar på samrådsspørgsmål O



Til spørgsmålet om, hvordan jeg forholder mig til, at unge i landets større byer

i stigende grad søger mod almene gymnasier, hvor eleverne har samme religiø-

se og kulturelle baggrund som dem selv, så kan jeg oplyse, at det er en tendens,

som vi er opmærksomme på.



For det er rigtigt, at tilgangen af elever med anden etnisk herkomst end dansk

på stx og hf i højere grad stiger på de skoler, som i forvejen har mange elever

med udenlandsk herkomst.



Det er helt centralt at vi sikrer, at også de unge på disse gymnasier får fuldt ud-

bytte af deres gymnasietid, så de er fagligt rustet og dannet til deres videre ud-

dannelse og deres sociale omgang med hinanden og andre.



Derfor har vi også iværksat en undersøgelse om den demokratiske dannelse på

ungdomsuddannelserne, og vi har oprettet et dialogforum for demokratisk dan-

nelse, som skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi styrker den

demokratiske dannelse.



Vi har da også taget initiativ til at stramme op i forhold til studie- og ordens-

reglerne, så gymnasierne kan gøre det klart for eleverne, hvilke regler der gæl-

der, og hvordan gymnasiets liv fungerer. Det kan for eksempel være regler om

samvær og adfærd, som modvirker social kontrol.



På samme måde har vi skærpet indsatsen og sanktionerne mod snyd. Så det og-

så her er klart for eleverne, hvilke regler der gælder.



Endvidere vil jeg, med henblik på fremsættelse af lovforslag i den næste folke-

tingssamling, søge politisk flertal til at styrke tilsynet med frihed og folkeske-

styre på de private gymnasier svarende til de ændringer, vi har indført og på-

tænker at indføre for de frie grundskoler.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/1-18 om elevfordelingen på de almene gymnasier, til undervisningsministeren



Gymnasiet skal ikke være et parallelsamfund. Det skal virke efter de vestlige

dannelsesidealer, som er gældende i gymnasiet.



Men det er samtidigt vigtigt for mig at slå fast, at problemer med parallelsam-

fund ikke kun er begrænset til gymnasierne. Parallelsamfund og kultursam-

menstød er jo ikke kun en fare, der lurer på gymnasierne. Det er en udfordring i

skolen, på arbejdspladsen, i boligblokkene og mange andre steder i vores sam-

fund.



I både dagtilbud, folkeskoler og på ungdomsuddannelserne havde omkring

hver tiende barn og elev en ikke-vestlig baggrund i 2014.



Tallene afspejler forskelle på tværs af uddannelser og områder. På sosu-

uddannelserne var det således i 2016 omkring hver femte elev, som havde en

ikke-vestlig baggrund.



Og i nogle kommuner i hovedstadsområdet har omkring hver tredje elev i fol-

keskolen en ikke-vestlig baggrund.



Jeg er enig med statsministeren, når han i nytårstalen siger, at årtiers slappe ud-

lændingepolitik har gjort sit. At der er blevet lukket flere ind i Danmark, end vi

magtede at integrere.



Det handler derfor om meget mere end bare fordeling af elever på vores gym-

nasier. Vi må aldrig tænke gymnasiet som udelukkende et integrationsprojekt.

Gymnasiernes hovedopgave er at danne og uddanne unge mennesker. At der

opnås gode faglige resultater.



Det er vigtigt, at gymnasierne indretter sig, så eleverne møder en institution,

som er baseret på danske og vestlige værdier med ligestilling, frihed, korte og

lange skørter, fester og et frit ungdomsliv.



Samtidig er det de unges ansvar at tilpasse sig den virkelighed og de regler, der

er på gymnasierne.



Ellers kan det i værste fald være med til at fremme parallelsamfund.



Og vi skal selvfølgelig ikke acceptere parallelsamfund. Vi skal gøre alt, hvad

vi kan, for at modvirke det.



Overvejelser i forhold til at modvirke parallelsamfund drøftes som nævnt i re-

geringen, og der vil komme et samlet udspil mod parallelsamfund i begyndel-

sen af året.



Jeg håber, at I vil respektere, at jeg derfor ikke på nuværende tidspunkt kan

komme med konkrete løsningsforslag på de udfordringer, som vi står overfor.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/1-18 om elevfordelingen på de almene gymnasier, til undervisningsministeren



Regeringen drøfter en bred vifte af løsninger.



Og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ser mange fordele ved, at udfordrin-

gerne løses lokalt, og at problemstillingerne vedrørende kultursammenstød

adresseres ét for ét.



Et eksempel på, hvordan man kan håndtere udfordringer med elevsammensæt-

ningen lokalt, har vi set i Aarhusområdet. Her har fordelingsudvalget fået di-

spensation til at fastsætte lokale fordelingsregler, så elever kan fordeles mellem

gymnasierne inden for udvalgets geografiske område ud fra hensynet til dels

den faglige og pædagogiske elevsammensætning på gymnasierne og dels i vi-

dest muligt omfang hensynet til elevernes egne ønsker.



Når vi i regeringen har gjort vores stilling klar, så skal vi selvfølgelig have en

drøftelse af forslaget i gymnasieforligskredsen.



I den forbindelse skal jeg dog i al fredsommelighed minde om, at der ikke er

tale om forligsstof, da elevfordeling er reguleret i det institutionelle lovgrund-

lag.



Sidst men ikke mindst vil jeg citere statsministerens nytårstale igen, da han

omtaler parallelsamfund.

Han siger: ”Modtrækket fra os politikkere har ofte

været nye regler, som gælder for alle. Jeg er nået til den erkendelse, at der er

brug for en langt mere præcis indsats. Hvor vi ikke generer samtlige danskere

og hele Danmark men sætter ind de steder, hvor problemerne er størst og kun

der.”



Og det er jeg enig med statsministeren i.



Tak for ordet.