UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 28. november 2017 om SOSU-uddannelserne og SOSU-hjælpere og -assistenter i ældreplejen, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Samråd om SOSU-uddannelserne

Svar på spørgsmål X,Y og Z

Undervisningsudvalget

5 minutter

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 28. november 2017 om SOSU-uddannelserne og SOSU-hjælpere og -assistenter i ældreplejen, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål X,Y og Z

1. Indledning



Udvalget har efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF) og Jeppe Jakobsen (DF)

stillet mig spørgsmålene:



Samrådsspørgsmål X: "Hvad er ministerens holdning til SOSU-

uddannelserne?"



Samrådsspørgsmål Y:"Hvilke tiltag vil regeringen tage for at motivere flere til

at tage en uddannelse til SOSU-assistent?"



Samrådsspørgsmål Z: "Mener ministeren, at meritmulighederne for SOSU-

hjælpere, der ønsker at uddanne sig videre til SOSU-assistent, er gode nok til at

sikre, at det er en attraktiv karrierevej frem for f.eks. at videreuddanne sig til

sygeplejerske?"



Jeg vil starte med at besvare spørgsmålene samlet, og så kan vi tage en debat ef-

terfølgende.

2. Svar på samrådsspørgsmål X

"Hvad er ministerens holdning til SOSU-uddannelserne?"



Social- og sundhedsuddannelserne er vigtige for samfundet. De bidrager til at

løfte en meget vigtig opgave inden for sundheds-, omsorgs- og ældreplejen.



Samtidig giver uddannelserne mulighed for at fortsætte videre i uddannelsessy-

stemet inden for sundhedsområdet, bl.a. på sygeplejerskestudiet.



Jeg mener, at det har styrket uddannelserne, at vi med virkning fra 1. januar

2017 har oprettet to selvstændige uddannelser, som matcher den udvikling, der

er sket inden for sundhedssektoren med accelererede patientforløb på hospita-

lerne og ændret opgavefordeling mellem hospitaler og kommuner.



Erhvervsuddannelsesreformen havde det som et vigtigt mål at hæve kvaliteten i

uddannelserne. Det har betydet, at der er indført adgangskrav til uddannelserne,

og grundforløbet er blevet obligatorisk.



Særligt på SOSU kan vi se resultaterne af høje ambitioner. Inden reformen vur-

derede kun 58 pct. af lærerne, at over halvdelen af eleverne havde de nødvendi-

ge boglige forudsætninger. Efter reformen er dette tal steget til 81 pct. af lærer-

ne. Ligeledes vurderede 59 pct. af lærerne på Omsorg, sundhed og pædagogik

inden reformen, at over halvdelen af eleverne havde de nødvendige personlige

og sociale forudsætninger

–

efter reformen er det 72 pct. af lærerne.



Det flytter ikke ved, at det fortsat er nødvendigt med et stærkt fokus på, hvor-

dan vi kan få øget tilgangen til erhvervsuddannelserne, herunder også tilgangen

til SOSU-uddannelserne.

3. Svar på samrådsspørgsmål Y

"Hvilke tiltag vil regeringen tage for at motivere flere til at tage en uddannelse

til SOSU-assistent?"



Jeg er enig med PASS i, at udviklingen i rekrutteringssituationen, særligt for

social- og sundhedsassistenter, er bekymrende. Regeringen indgik i august

2016 en aftale med KL, Danske Regioner og LO, der forpligter arbejdsgiverne

til at stille minimum 5.000 praktikpladser til rådighed for uddannelsen om året.

I 2018 skal vi i gang med at forhandle en ny dimensioneringsaftale på området.

Det er min forventning, at alle parter vil gøre deres for at sikre en aftale, som

afspejler efterspørgslen på arbejdskraft.



Efter erhvervsuddannelsesreformen er tilgangen og aktiviteten på SOSU-

uddannelserne faldet. Det skal ses i lyset af det indførte adgangskrav, men også

i lyset af, at grundforløbets anden del blev obligatorisk for stort set alle elever i

modsætning til tidligere, hvor de voksne elever ikke behøvede at tage grundfor-

løbet.



Forsørgelsen på grundforløbet er SU, hvis ikke eleverne har en almindelig ud-

dannelsesaftale fra grundforløbets begyndelse. En uddannelsesaftale udløser

elevløn. Det har særligt betydning for de mange voksne, der typisk uddanner

sig inden for SOSU-området, at de skal på SU i stedet for elevløn.



Lønrefusionen er i forbindelse med Trepartsaftalen fra 2016 opjusteret. For 1.

års SOSU-elever, der ikke er omfattet af voksenelevlønningerne, betyder det, at

der er der en marginal forskel mellem lønudgiften og lønrefusionen for kom-

munerne ved at ansætte eleverne fra grundforløbets begyndelse.



For elever på voksenlærlingeordningen er lønrefusionen højere end de over-

enskomstfastsatte lønninger. Kommunerne får dermed dækket hele deres løn-

udgift til SOSU-eleverne under deres skoleforløb.



Det er således næsten uden omkostninger for kommunerne at ansætte eleverne

fra begyndelsen af deres uddannelse for at imødekomme udfordringen SU-

udfordringen.



Derfor glæder det mig meget, at nogle kommuner er begyndt at ansætte elever-

ne fra begyndelse af grundforløbet. Det er den helt rette vej at gå som flere

kommuner kunne benytte for muligheden for.



Det er dog stadig vigtigt, at de unge også søger ind på de uddannelsespladser,

der etableres og samtidig, at det bliver tydeligt, at en SOSU-uddannelse er en

god uddannelsesvej til både praktik og job.



Det er glædeligt, at det endelig er lykkedes at nedbringe frafaldet på erhvervs-

uddannelserne væsentligt. Det er et godt tegn og et vigtigt skridt for at lykkes

med reformens målsætning om få flere faglærte. Men der er ikke nogen tvivl

om, at søgningen til erhvervsuddannelserne er en af de allerstørste udfordrin-

ger.



I dag er det kun 18,5 procent af eleverne i 9. eller 10. klasse, der vælger en er-

hvervsuddannelse. Det er ikke godt nok, og denne udvikling skal vi have vendt.

Det er en større kulturændring at udfordre de unge i deres uddannelsesvalg, så

de søger mod erhvervsuddannelserne og ikke pr. automatik vælger en gymnasi-

al uddannelse.



Regeringen har sammen med aftalekredsen allerede igangsat justeringer af re-

formen og nye initiativer. Nogle initiativer har allerede vist gode takter, og vi

har resultaterne fra de øvrige til gode.



Det er nødvendigt med et helt særligt fokus på udskolingen og overgangen til

ungdomsuddannelse. Her er der trådt en række initiativer i kraft, som har til

formål at styrke udskolingen og sammenhængen til erhvervsuddannelserne og

dermed også til SOSU, herunder ændret forpligtelse til samarbejde med virk-

somheder og erhvervsskoler, smidiggørelse af brobygningen og fremrykning af

erhvervspraktikken i folkeskolen. Virkningen af disse initiativer er noget af det,

som vi har til gode.



Jeg har indgået en aftale med DF om en ny praksisfaglig dimension af uddan-

nelsesparathedsvurderingen, som kan sikre opmærksomhed på elevernes prak-

sisfaglige kompetencer, herunder også i forhold til SOSU-uddannelserne. Indfø-

relsen af en praksisfaglig dimension af uddannelsesparathedsvurderingen kan

imidlertid ikke stå alene i forhold til at sikre et øget fokus på elevernes praksis-

faglige kompetencer i udskolingen.



Der ud over indgår muligheden for at iværksætte initiativer i udskolingen, der

kan bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, i de igangværende

drøftelser i regi af folkeskoleforligskredsen i forlængelse af aftalen om FGU.

4. Svar på samrådsspørgsmål Z

"Mener ministeren, at meritmulighederne for SOSU-hjælpere, der ønsker at

uddanne sig videre til SOSU-assistent, er gode nok til at sikre, at det er en at-

traktiv karrierevej frem for f.eks. at videreuddanne sig til sygeplejerske?"



Jeg mener, at det er vigtigt, at der er en tydelig og fleksibel vej gennem uddan-

nelsessystemet samtidig med, at der lægges vægt på et højt fagligt niveau i ud-

dannelserne.



Jeg vil gøre opmærksom på, at der i dag allerede er mulighed for, at social- og

sundhedshjælpere får merit for dele af deres uddannelse, når de påbegynder en

social- og sundhedsassistentuddannelse. Social- og sundhedshjælper giver af-

kortning på 5 ugers skoleundervisning og 5 måneders praktikuddannelse.



Det er det faglige udvalg, der fastsætter mulighederne for merit, men der skal

ikke være nogen tvivl om, at jeg selvfølgelig mener, at der ikke skal finde dob-

beltuddannelse sted, og at meritmulighederne mellem sosu-hjælper og sosu-

assistentuddannelsen skal være så gode som muligt.



Det er dog også vigtigt at holde fast i, at der nu er tale om to forskellige uddan-

nelse, med to forskellige specialiserede fagområder.



Endelig er det glædeligt, at den netop indgåede trepartsaftale sætter fokus på

fastsættelse af øgede meritmuligheder for dem, der ønsker at påbegynde en so-

cial- og sundhedsassistentuddannelse. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er

enige om at igangsætte et arbejde i regi af efteruddannelsesudvalget om at ud-

vikle særligt målrettede AMU-forløb, som dels kan give et fagligt løft til ufag-

lærte på området med henblik på at blive SOSU-hjælpere, dels kan give erfarne

SOSU-hjælpere med fast tilknytning til området et fagligt løft med henblik på at

blive SOSU-assistenter.

Tak for ordet.