Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1839981_0001.png
Folketingets Undervisningsudvalget
[email protected]
Ikkemedlem af udvalget Karina Adsbøl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. december 2017
Undervisningsudvalget har i brev af 5. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 106 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ik-
kemedlem af udvalget Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 106:
J.nr. 2017-8260
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen omdelt på UNU alm. del - bilag 33,
om uddannelseshjælp under STU, og herunder forholde sig til de konkrete forslag
til justering af lovgivningen på området?”
Svar:
Det er korrekt, at der ikke kan ses bort fra børnepension for modtagere af uddan-
nelseshjælp under et STU-forløb.
Elever, der deltager i en særligt tilrettelagt uddannelse (STU), bevarer som ud-
gangspunkt deres hidtidige forsørgelsesgrundlag, når de begynder på STU.
Uddannelsen kan blandt andet gives til førtidspensionister og som led i revalide-
ring. Herudover kan unge, der deltager i STU, have ret til uddannelseshjælp, der
svarer til SU-niveau. Unge, der deltager i STU, vil typisk være aktivitetsparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere og vil derfor modtage et aktivitetstillæg til hjælpen.
Kontanthjælpssystemets funktion som det underste økonomiske sikkerhedsnet be-
tyder, at en person først skal anvende egne midler til sin egen forsørgelse, før der er
ret til hjælp, herunder uddannelseshjælp i kontanthjælpssystemet. Som konsekvens
af, at uddannelseshjælpen er subsidiær i forhold til andre private og offentlige for-
sørgelsesmuligheder, ses der derfor ikke bort fra indtægter i form af børnepension.
Indtægter i form af børnepension vil kunne dække behovet for forsørgelse helt eller
delvist.
Unge, der deltager i STU, har mulighed for både at have opsparing og oppebære
arbejdsindtægter i et vist omfang uden, at der sker fradrag i uddannelseshjælpen.
Der gælder altså nogle særlige fordelagtige vilkår for unge, der deltager i STU,
som andre unge på uddannelseshjælp ikke har.
Der gælder således en særlig regel for personer, der deltager i STU, hvorefter
kommunen skal se bort fra personens og dennes eventuelle ægtefælles formue, når
personen modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Desuden gælder det for unge,
der deltager i STU, at kommunen ikke skal foretage fradrag i hjælpen for indtægter
fra arbejde på op til 24.823 kr. pr. år (satsen for 2017) i hjælpen.
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 106: MFU spm. om uddannelseshjælp under STU, og herunder de konkrete forslag til justering af lovgivningen på området, beskæftigelsesministeren
Hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder uddannelseshjælp, er bagudbetalt svaren-
de til udbetalingsvilkårene for de fleste lønudbetalinger og udbetaling af sygedag-
penge og arbejdsløshedsdagpenge. Hjælpen skal dække den løbende forsørgelse i
den efterfølgende måned, herunder fx betaling af husleje.
Jeg har ingen aktuelle planer om at ændre reglerne om arbejdsindtægter og udbeta-
ling af hjælp for modtagere af uddannelseshjælp under STU-forløb, da der er afgø-
rende hensyn til, at der er tale om hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet.
I forhold til studiekort oplyser Undervisningsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet, at forhold vedrørende studiekort ikke er reguleret i ministe-
riernes regelsæt. Det er dermed den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter,
om og hvordan der udstedes studiekort til institutionens studerende.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2