Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1839401_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 08-11-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSDPE
Sagsnr.: 1707980
Dok. nr.: 467288
Medlem af Folketinget Astrid Krag (S) har den 31. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. S 112 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 112:
”Mener ministeren, at køretid og dobbeltbookinger i hjemmeplejen er et
udbredt problem, og hvis ja, påtænker ministeren så at igangsætte initiativer
for at komme problemet til livs? ”
Svar:
Det fremgår af serviceloven, at kommunerne skal yde den nødvendige hjælp og pleje
til borgere, som ikke kan klare sig selv. Hjælpen skal altid være baseret på en konkret
og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp.
Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at tilrettelægge og organisere op-
gaverne i hjemmeplejen inden for servicelovens rammer, heri ligger blandt andet, at
der skal være den nødvendige tid til at yde den hjælp, som borgeren har behov for og
er visiteret til.
Jeg er bekendt med FOA’s rundspørge fra 2017, hvor nogle af FOA’s medlemmer har
svaret på spørgsmål vedr. køretid og parkeringsmuligheder i hjemmeplejen. Sund-
heds- og Ældreministeriet har ikke data, der belyser spørgsmål om køretid og køre-
planer i hjemmeplejen.
På den baggrund har ministeriet rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening,
som har oplyst:
”Kørelister bruges som et arbejdsredskab i hjemmeplejen, og tilpasses løbende, så de
forskellige besøg og opgaver kan tilrettelægges. Køretider mellem besøgende er vej-
ledende og udtryk for en gennemsnitstid. Det er en lokal ledelsesopgave at sikre, at
der er køretid og den visiterede tid til rådighed, herunder at forklare personalet,
hvordan kørelisterne skal anvendes i praksis. KL har ikke nogen opgørelse over køreti-
der mv.”
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Signe Dilling-Pedersen