Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 100 (Alm. del):
I brev af 30. november 2017 har udvalget efter ønske fra Matthias Tes-
faye (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 100:
Som opfølgning på evalueringen af STU (”Særligt tilrettelagt ungdoms-
uddannelse (STU) styrker eleverne” uvm.dk den 29. november 2017)
bedes ministeren redegøre for, hvordan man har tænkt sig at følge kom-
munernes praksis og forvaltning af STU-lovgivningen frem over?
Svar:
Kommunernes praksis og forvaltning af STU-lovgivningen følges både
nu og fremover ved løbende gennemgang af de principielle klager, der
indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Muligheden for at
klage over kommunernes praksis følger af STU-lovens § 12, stk. 2
I det omfang den kommunale virksomhed er omfattet af det kommunale
tilsyn, varetages tilsynet af Ankestyrelsen med Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.
Jeg mener, at vi fra centralt hold skal være meget varsomme med at op-
stille mere stramme krav til indhold og tilsyn på netop denne uddannelse,
end dem, der ligger i loven forvejen, fordi uddannelsen henvender sig til
en meget bredt sammensat målgruppe med meget forskellige behov og
forløb. Kommunerne er tæt på de unge mennesker og kender de tilbud,
som kan danne rammen om et STU-forløb. Som udgangspunkt mener
jeg derfor, at kommunerne har det bedste grundlag for at sikre kvaliteten,
fx ved selv at føre tilsyn med de STU institutioner, de bruger.
14. december 2017
Sags nr.:17/16528
Med venlig hilsen
Merete Riisager