ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 3/5-18 om status for evaluering af tilskudsordningen for nedsættelse af færgetakster, til økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt

Bilag 1 til besvarelse af spørgsmål 97 (ULØ, alm. del)

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-

Billes talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Lukket samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer

3. maj 2018, kl. 12 – 13

10-12 minutter

Folketinget

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål 1

”Hvad kan ministeren oplyse om status for evalueringen af

tilskudsordningen for nedsættelse af færgetakster? Hvilke data,

kriterier og elementer m.m. indgår i evalueringen, og omfatter

evalueringen både kommunale og statslige færgeruter?”

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 3/5-18 om status for evaluering af tilskudsordningen for nedsættelse af færgetakster, til økonomi- og indenrigsministeren

[Indledning]

Tak for invitationen til samrådet.

Vi havde en god dialog om færgeevalueringen på mødet i

ministeriet den 11. januar 2018.

Jeg har set frem til at fortsætte snakken i dag.

Som jeg nævnte på mødet i januar omfatter evalueringen de ikke-

statslige færgeruter. De statslige færgeruter hører under

Transport-, Bygge- og Boligministeriet, som står for udmøntningen

af tilskudsmidler hertil i dialog med de politiske ordførere på dette

område.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er som bekendt nu i gang med

en evaluering af de to tilskudsordninger til nedsættelse af

færgetakster på de ikke-statslige færgeruter.

Ordningen på godsområdet, som har virket siden den 1. juni 2015.

Og ordningen på passagerområdet siden 1. august 2016.

Planen var at evaluere de to ordninger i 2020, som det fremgår af

lovgivningen bag ordningerne.

Men der var fra flere sider et ønske om at fremrykke evalueringen.

Det har jeg lyttet til.

Planen var, at evalueringen skulle foreligge her sidst på foråret.

Det har imidlertid vist sig, at arbejdet er mere kompliceret og

omfattende, end vi i første ombæring havde håbet på.

Derfor orienterede jeg i sidste uge udvalget og offentligheden om,

at evalueringen først vil foreligge efter sommerferien.

Som vi talte om ved mødet i januar, sigter evalueringen

overordnet mod at give mere viden om effekterne af de nye

tilskud.

Der er to spor i arbejdet.

Der er det økonomiske spor, hvor vi tager udgangspunkt i

opdaterede trafik- og regnskabstal med henblik på at vurdere, om

der er sket væsentlige ændringer, som påvirker tilskudsbehovet

for de enkelte ruter.

Og et spor, hvor vi med mere kvalitative data ser på effekten af de

to tilskudsordninger. I forhold til turisme og bosætning.

På den baggrund vurderer vi, om der samlet er forhold, som kan

begrunde eventuelle justeringer i ordningerne.

[Nye trafik- og omsætningstal]

I forhold til fordelingsnøglen for tilskuddene kender vi alle de

kritikpunkter, der er rejst fra forskellig side.

Nogle kommuner mener, at der er problemer med visse af de

trafik- og omsætningstal, som fordelingsnøglerne er baseret på.

På passagerområdet mener nogle, at ruter med små afstande og

et højt prisniveau er blevet kompenseret for meget i forhold til de

færgeruter, som i forvejen havde forholdsvis lave priser.

Der har også været kritik af, at grundtaksten på godt 20 kr. pr. tur-

retur billet på passagerområdet slår uforholdsmæssigt meget

igennem i tilskudsberegningen for ruter med kort sejlads.

Der er indsamlet nye trafik- og omsætningstal for de enkelte

færgeruter fra de omfattede kommuner og fra Danmarks Statistik.

Det kan lyde enkelt, men det har vist sig at være en større

opgave. Hvor der ikke mindst er brugt meget tid på at

kvalitetssikre tallene sammen med kommunerne. Og vi er ikke helt

i mål endnu.

Jeg skal ikke trætte jer med en oplistning af de data, som indgår i

evalueringen. Men jeg kan nævne, at det bl.a. omhandler:



Samlet omsætningstal på godsområdet for forskellige

tidsperioder



Særskilt opgørelse af omsætningen for varebiler, der er

omfattet af godsordningen



Tal for udviklingen i transporterede godsmængder i

forskellige perioder



Samlet omsætningstal på passagerområdet for de

forskellige billetkategorier i forskellige tidsperioder, der er

fastlagt efter de perioder, hvor tilskud kan anvendes i de

enkelte år



Trafiktal på månedsbasis på passagerområdet for de

forskellige billetkategorier

På grundlag af de opdaterede trafik- og omsætningstal kigger vi

på, om der for de enkelte færgeruter er sket markante

forskydninger i trafikken på såvel gods- som passagerområdet.

Hvis jeg skal udtrykke det forenklet, kan stigende trafik på en

færgerute som følge af lavere takster betyde en højere

kapacitetsudnyttelse. Driftsøkonomien bliver herved bedre. Og det

vil alt andet lige betyde, at tilskudsbehovet falder for den

pågældende færgerute.

Vi ser også nærmere på betydningen af grundtaksten, som indgår

i beregningerne af tilskudsbehovet på passagerområdet.

Yderligere data til evalueringen får vi fra de

opfølgningsredegørelser, som kommunerne hvert år inden

udgangen af marts måned skal udarbejde om anvendelsen af

tilskudsmidlerne på såvel gods- som passagerområdet. De

seneste opfølgningsredegørelser viser lidt overraskende, at nogle

kommuner har forholdsmæssigt mange uforbrugte midler, som

overføres til efterfølgende år.

Derfor er der behov for, at vi som led i evalueringen tager en

dialog med de pågældende kommuner for at afklare baggrunden.

De kvantitative analyser giver samlet set et godt grundlag for at

overveje, om der er behov for eventuelle justeringer af

tilskudsordningerne. Jeg tænker her særligt på fordelingen af

tilskudsmidler på gods- og passagerområdet.

Vi er endnu ikke færdige med de kvantitative analyser.

Men de foreløbige beregninger tyder på, at forskydninger i

trafikken særligt på passagerområdet betyder, at nogle færgeruter

bliver overkompenseret, når tilskudsbehovet genberegnes med

udgangspunkt i de opdaterede trafik- og omsætningstal.

Med andre ord tegner det altså til, at der i et eller andet omfang vil

være luft til at tilgodese nogle af de færgeruter, som i dag

modtager et forholdsvis begrænset tilskud som følge af den

nuværende udformning af landevejsprincippet.

Forslag om en omfordeling af midler – nok så velbegrundet – vil

næppe være populært blandt de kommuner, der eventuelt står til

at afgive lidt af deres nuværende tilskud.

Omvendt skal en skævhed i fordelingen ikke fortsætte i al

uendelighed.

Hvis den endelige evaluering bekræfter det foreløbige billede, må

vi tage en politisk drøftelse af, om der er grundlag for justeringer.

[Spørgeskemaundersøgelse]

Men de kvantitative analyser af trafik- og omsætningstal kan ikke

stå alene.

Som vi aftalte på mødet i januar måned har ministeriet derfor

udsendt et spørgeskema til kommunerne med en række åbne

spørgsmål om effekten af tilskudsordningerne.

Besvarelserne udtrykker kommunernes egne vurderinger af

tilskudsordningernes effekt med udgangspunkt i lokale forhold.

18 kommuner har udfyldt spørgeskemaet svarende til en

besvarelsesprocent på ca. 86. Vi arbejder på at få alle besvarelser

i hus.

Spørgeskemaet favner en række centrale elementer i forhold til

tilskudsordningerne, som ikke direkte kommer til udtryk i de

kvantitative analyser:



Betydning for erhvervslivet



Betydning for turisterhvervet



Betydning for bosætningsmønstre



Betydning for færgedrift, herunder udnyttelsen af

færgekapaciteten



Erfaringer med administrationen af tilskudsordningerne



Betydning for anvendelsen af de generelle ø-tilskud

Besvarelserne bærer naturligt præg af, at der gælder vidt

forskellige vilkår for de enkelte færgeruter.

Besvarelserne afspejler også, at der er stor lokal variation, når det

handler om udfordringer og potentialer for erhvervslivet,

turisterhvervet og bosætningen på den enkelte ø.

Helt overordnet kan vi foreløbigt se, at kommunerne udtrykker

tilfredshed med de to tilskudsordninger. Generelt er det

vurderingen, at der lokalt har været en positiv effekt for

erhvervslivet og turisterhvervet.

Besvarelserne bekræfter således det overordnede billede, som er

tegnet bl.a. gennem kommunernes årlige opfølgningsredegørelser

til ministeriet og statsrevisorernes ø-besøg i efteråret 2017.

[Andre problematikker]

Evalueringen vil også adressere enkelte andre spørgsmål, som er

dukket op i forbindelse til tilskudsordningerne på færgeområdet.

Lad mig bl.a. nævne spørgsmålet om at indlemme Mandø i

tilskudsordningen på godsområdet.

Vi vil også se på problematikken vedrørende fordeling af tilskud

mellem kommunen og den situation, hvor der kommer en ny privat

færgerute på banen.

[Afslutning]

Der er grund til at glæde sig over, at vi i fællesskab har fået

etableret to rigtig gode ordninger på færgeområdet.

Men der kan naturligvis være forhold, som vi skal overveje at

justere, når vi har det samlede billede af de første erfaringer.

Selvom evalueringen har karakter af et tidligt serviceeftersyn, så

har vi prioriteret at gøre det grundigt i den forstand, at dukker der

tal og oplysninger op, som umiddelbart undrer, så forsøger vi

sammen med kommunerne at få opklaret, hvad der op og ned.

Rapporteringen om evalueringen vil være klar efter sommerferien.

Og så må vi til sin tid i god ro og orden arbejde sammen om at

justere ordningerne, der hvor evalueringen viser, at der er behov

for det.