Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1887479_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
1. maj 2018
Besvarelse af spørgsmål 85 alm. del stillet af udvalget den 18. april
2018 efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af svar på ULØ alm. del - spm. 80, (2016-
17), hvor ministeren oplyste, at "det giver god mening at genoptage mø-
derækken" i regeringens rådgivende udvalg på landdistriktsområdet
(DRUPL), hvor bl.a. Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen
af Danske Småøer er repræsenteret, oplyse, hvor mange møder der er
afholdt indtil nu, og om ministeren mener, at mødeaktiviteten er tilfreds-
stillende?
Svar:
Der er i den anførte periode afholdt ét møde i
Det Rådgivende Udvalg på
Landdistriktsområdet (DRUPL).
Mødet blev afholdt den 26. juni 2017.
Der er indkaldt til møde igen den 3. maj 2018.
Hensigten med DRUPL er, at de deltagende organisationer får mulighed
for at rådgive ministeren, med ansvar for landdistriktspolitikken, om
landdistriktsforhold.
Drøftelserne på det kommende møde i DRUPL tager, ligesom sidste år,
bl.a. afsæt i
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2018.
Denne
redegørelse er et årligt indblik til Folketinget om udviklings- og levevil-
kår i landdistrikterne og områderne udenfor de større byer samt regerin-
gens initiativer på landdistriktsområdet.
Derudover vil jeg drøfte anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige
landsbyer med DRUPL på mødet den 3. maj. Udvalget afleverede den 9.
april 2018 deres anbefalinger til, hvordan regeringen, kommunerne og de
enkelte lokalsamfund kan skabe stærke og levedygtige landsbyer. Jeg ser
frem til at høre, hvad organisationerne mener om udvalgets anbefalinger.
Det er min opfattelse, at møderne i DRUPL ligger hensigtsmæssigt umid-
delbart efter offentliggørelse af den årlige regional- og landdistriktspoli-
tisk redegørelse, og at mødeaktiviteten er tilfredsstillende.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen