ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt

Rentemestervej 8

2400 København NV

Telefon: 72 54 10 00

[email protected]

www.nmkn.dk

24. oktober 2013

J.nr.: NMK-500-00417

Ref.: msc/bemad

AFGØRELSE

i sag om afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udvide og ændre flyve-

pladsen på Vejrø i Lolland Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens

§ 65, stk. 1, jf. § 15,

stk. 1 (strandbeskyttelseslinje).

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Naturstyrelsens afgørelse af 3. maj 2013 om afslag på an-

søgning om ændring og udvidelse af flyveplads på Vejrø 4, 4943 Torrig L, matr. nr. 3a Vejrø By, Fejø

i Lolland Kommune. Naturstyrelsens afgørelse står således ved magt.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet

. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen

skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 af lov om naturbeskyttelse.

Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af advokat Håkun Djurhuus på vegne af ansø-

ger og Lolland Kommune.

I klagen indsendt af advokat Håkun Djurhuus på vegne af ansøger fremgår det bl.a., at Naturstyrel-

sens afgørelse er meddelt på et faktuelt forkert grundlag. Det er faktuelt urigtigt, som det er beskre-

vet i Naturstyrelsens begrundelse for afslaget, at der vil ske meget store terrænændringer i forbin-

delse med ændring og udvidelse af landingsbanen, og at terrænændringen vil have en markant

effekt på kystlandskabet. Styrelsens afgørelse er dermed ikke meddelt på et tilstrækkeligt og korrekt

grundlag.

Der vil i forbindelse med udvidelse og ændring af landingsbanen ske opfyldning af enkelte lavninger

med maks. 50 cm overskudsjord fra andre byggearbejder på øen. Den udvidede bane vil få en over-

fladekote omtrent svarende til det omkringliggende terræn og vil ikke være synlig fra stranden eller

havet, idet landingsbanen ligger bagved et beskyttende dige. Landingsbanen vil alene bestå af klip-

pet græs, og der vil ikke blive opført bygninger eller plantet træer. Der vil ej heller ske ændret akti-

vitet på flyvepladsen. Efter ændring og udvidelse vil der stadig være det samme antal flyvninger,

som der er tilladelse til i dag (maks. 150 flyvninger pr. år). Der vil dermed ikke være nogen visuel

påvirkning af kystlandskabet, og terrænændringerne kan ikke anses for at være en landskabelig

forandring, som er relevant for de hensyn, som naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttel-

seslinjen tilsigter at varetage. Advokaten finder, at der er tale om et indgreb, som er af underordnet

betydning. Derfor bør hensynet til landskabsbeskyttelsen ikke være udslagsgivende for, om der kan

meddeles en dispensation i denne sag.

Advokaten henviser til afgørelser meddelt af Naturklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet, der

efter dennes opfattelse er sammenlignelige med nærværende sag.

Der er i området, hvor der er søgt om ændring og udvidelse af landingsbanen, ikke natur beskyttet

efter § 3 i naturbeskyttelsesloven, ligesom der er ca. 4 km til det nærmeste internationale beskyttel-

sesområde. Ændring og udvidelse af landingsbanen er på grund af afstanden dermed uden betydning

for det internationale beskyttelsesområde og de berørte værdier er uden særlige beskyttelsesinteres-

ser. Naturstyrelsen har i afgørelsen inddraget planretlige forhold fra kommuneplanen samt lokalpla-

nen for området. Advokaten finder, at det er i strid med det forvaltningsretlige specialitetsprincip at

inddrage forhold omkring kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen, som reguleres efter plan-

loven

, i en afgørelse om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 1, stk. 2, nr. 3, og kommentaren til loven, at hensynet til

befolkningens friluftsliv er et centralt hensyn i den danske naturbeskyttelseslovgivning og dette

hensyn kan indgår ved administrationen af loven. I bemærkningerne til L 191/1993 til § 2 i lov nr.

439 af 1. juni 1994 omtales bl.a. oplevelsesmuligheder for befolkningen som et centralt hensyn for

bestemmelsens formål. Formålet med ændring og udvidelse af landingsbanen er netop at skabe en

forbedret adgang til naturen på øen og give bedre adgang til friluftsliv og turisme. Herudover frem-

går det af Miljøministeriets vejledning om 300 meter klitfredning- og strandbeskyttelseszonen, at der

i rimeligt omfang vil kunne dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af

ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede del af beskyttelseszonen om arealmæssigt

Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

begrænsede udvidelser, som er nødvendige for, at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen. Lige-

som det af samme vejledning fremgår, at den udvidede strandbeskyttelseslinje forudsættes admini-

streret mere lempeligt på små øer, når forholdene og hensynet til øens erhvervsmæssige udvikling

kræver det.

Ansøgningen, der vedrører en udvidelse af en eksisterende aktivitet, er begrundet i, at den eksiste-

rende landingsbane ikke giver adgang til erhvervsmæssig taxaflyvning. Formålet er at sikre en er-

hvervsmæssig udvikling på øen og skabe en bæredygtighed for øens samlede drift. Ved at kunne

benytte landingsbanen til erhvervsmæssig taxaflyvning giver det mulighed for at transportere gæster

og turister til øen, ligesom det udvider adgangen til øen. Det er nødvendigt for at sikre den økonomi-

ske bæredygtighed i den fremtidig drift af øen, herunder fastholdelse af 5-8 arbejdspladser til perso-

ner, der er fastboende på øen. Stort set hele øen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og stort set

al erhvervsmæssig aktivitet kræver dispensation.

Derfor bør hensynet til øens erhvervsmæssige udvikling tillægges afgørende betydning i denne sag

og det er advokatens opfattelse, at strandbeskyttelseslinjen i den konkrete sag i overensstemmelse

med dette bør administreres lempeligt.

Naturstyrelsen har meddelt flere dispensationer til aktiviteter på øen, som navnlig har haft til formål

at underbygge en positiv udvikling på øen. Denne praksis viser, at der ved behandlingen er et væ-

sentligt hensyn at tage til den erhvervsmæssige udvikling.

Den erhvervsmæssige udvikling på øen er med til at bevare kulturarven på øen ved at istandsætte

huse og gøre dem tilgængelige for turistformål og fritids- og kursusformål. Øens huse udlejes til

turister og faste lejere. Landingsbanens udvidelse og ændring er en del af denne udvikling.

Naturstyrelsens bemærkninger i afgørelsen om, at øens arealer ejes af en enkelt ejer på nær et

mindre område, der ejes af Søfartsstyrelsen, er ikke et sagligt hensyn efter naturbeskyttelsesloven.

Der bør lægges vægt på den faktiske benyttelse af øen.

Advokaten finder, at der er tale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation.

Lolland Kommune anfører navnlig i klagen, at øen er et særligt tilfælde, der efter kommunens vurde-

ring er omfattet af kystlovforslagets bemærkninger om, at den udvidede strandbeskyttelseslinje

forudsættes administreret mindre restriktivt på små øer, når forholdene og hensynet til øernes er-

hvervsmæssige udvikling kræver det.

Ejeren af øen ønsker at skabe en ny udvikling på øen baseret på økologisk landbrugsproduktion,

selvforsyning og turisme. Kommunen har i marts 2011 vedtaget en lokalplan for øen, der er udviklet i

tæt samarbejde med bl.a. Naturstyrelsen. Lokalplanen omfatter størstedelen af øen herunder den

nuværende flyveplads og giver mulighed for, at der skabes en økonomisk bæredygtig udvikling på

øen. Styrelsen har på baggrund af lokalplanen for øen meddelt en række dispensationer fra strand-

beskyttelseslinjen til renovering og genopførelse af byggerier på øen.

Muligheden for at transportere gæster til øen med taxaflyvning er vigtig af hensyn til den økonomi-

ske bæredygtighed i den fremtidige drift af øen. Udvidelsen af flyvepladsen er vigtig for erhvervet på

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

øen, da det er et krav fra trafikmyndighederne for at benytte flyvepladsen til erhvervsmæssig taxa-

flyvning.

Der vil ikke, som anført af Naturstyrelsen, ske meget store terrænændringer i området, hvor flyve-

pladsen ønskes udvidet. Der er lavninger på maksimalt 50 cm, der skal fyldes op, mens der andre

steder er lidt jord, der skal fjernes. Kommunen vurderer, at det har et omfang, der normalt vil kunne

ske på landbrugsjord uden landzonetilladelse. Terrænændringen vil ikke have en synlig effekt på

kystlandskabet og vil ikke kunne ses fra kysten, da terrænændringen primært ligger bagved den

eksisterende flyveplads, og fordi der foran den nye flyveplads er et beskyttet dige.

Sagens oplysninger

Vejrø ligger i landzone, er noteret som landbrug og udgør et samlet matrikulært areal på ca. 157 ha,

hvoraf ca. 100 ha er under opdyrkning. En meget stor del af øen er omfattet af strandbeskyttelses-

linjen. En mindre del midt på øens østlige side, nord for øens samlede bebyggelse er dog udenfor

beskyttelseslinjen. Dele af øen er endvidere omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, idet der på øen

er registreret en række søer, moser, strandenge og overdrev. På øen er der tillige beskyttede jord-

og stendiger. Ifølge Kommuneplan 2009-2015 for Lolland Kommune er øen udlagt til rekreati-

on/fritidsområde.

Ansøger har som begrundelse for ansøgningen anført, at den eksisterende landingsbane kun kan

godkendes til mindre privatfly og ikke taxaflyvning. Selskabet har måttet konstatere, at det er van-

skeligt at tiltrække ressourcestærke turister til øen, da transporttiden i bil fra København og Nord-

sjælland er lang, ca. 7 timer. Hvis landingsbanen udvides, vil der være mulighed for at transportere

turister med taxafly og selskabet vil kunne rette fokus mod flere turister over større afstande. Sel-

skabet ser udvidelsen af landingsbanen som en nødvendighed og en naturlig udvikling af hensyn til

bæredygtighed i den fremtidige drift af øen.

Ansøger oplyser tillige i ansøgningen, at banen vil få sit højeste punkt i kote ca. 1,45 og det laveste

punkt i kote ca. 1,15. Koterne er samtidig omgivelsernes omtrentlige naturlige gennemsnitskote. Der

vil blive tilført jord til opfyldning af huller og lavninger svarende til i gennemsnit 6,49 cm pr. m

. Når

banen er færdigetableret og tilgroet, vil den fremstå som en græseng med klippet græs i midten og

uklippet græs i sikkerhedszonen. Græsset i sikkerhedszonen vil dog blive klippet og anvendt til dyre-

foder, når det når en højde på ca. 35 cm. Banen vil følge terrænets naturlige fald og vil på denne

måde ikke fremstå som et stykke anlægsarbejde, men falde naturligt ind.

Den nye bane vil maksimalt kunne benyttes af mindre 1- og 2-motorede fly, som det også er tilfæl-

det med den eksisterende bane. I det væsentligste vil et Pilatus PC-12 fly med plads til 8 passagerer

blive anvendt. Dette anvendes også på den nuværende bane, dog kun i forbindelse med privatflyv-

ninger og kun med begrænset mængde brændstof og/eller passagerer. Der forventes at være maks.

2-5 ugentlige starter og landinger på banen hen over året. Der skal ikke være lysanlæg eller optank-

ningsanlæg på banen.

Et eksisterende læskur på 12 m

vil blive flyttet. Læskuret vil blive placeret længst muligt væk fra

stranden og vil set fra stranden være delvist dækket af den høje græsbevoksning i sikkerhedszonen.

Det fremgår af Naturstyrelsens afgørelse, at der på øen er en eksisterende landingsbane på 15 x 600

meter (9.000 m

eller 0,9 ha). Landingsbanen er udlagt med klippet græs og etableret før 1995.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

Den nye landingsbane vil blive på 40 x 900 meter (36.000 m

eller 3,6 ha) ligeledes med klippet

græs. Der etableres en sikkerhedszone på 20 meter på hver side af banens langsider, mens der i

hver ende etableres en sikkerhedszone på 60 meter. Sikkerhedszonerne vil blive anlagt med uklippet

græs. Baneanlægget vil i sin helhed med sikkerhedszone blive 80 x 1.020 m (81.600 m

eller 8,16

ha).

I forbindelse med anlæggelsen vil der ske en omrokering af ca. 5.600 m

jord indenfor baneområdet.

Herudover vil der blive tilført ca. 5.300 m

fyld. Fyldet vil stamme fra overskudsjord fra omlægning af

øen veje, idet disse påtænkes omlagt med stabilgrus.

Placeringen af den nye landingsbane vil blive ændret i forhold til den eksisterende landingsbane.

Forløbet vil blive rykket på grund af den nye banes længde, men vil overlappe den eksisterende bane

i den vestlige ende.

Naturstyrelsen har besigtiget området i april 2013 og konstaterede herved, at de lavtliggende dele af

projektområdet stod under vand. Ansøger har oplyst, at der pumpes i sommersæsonen og at pum-

perne snart ville startes. Herudover blev det oplyst, at området om sommeren var tørt. Kommunen

har i forbindelse med besigtigelsen oplyst, at de lavtliggende områder ikke er beskyttet af naturbe-

skyttelseslovens § 3, men tidvis oversvømmede lavninger. Kommunen har endvidere oplyst, at hvis

der bliver meddelt tilladelse til landingsbanen, vil der blive fastsat vilkår om to erstatningsvandhuller.

Styrelsen oplyste dertil, at vandhuller tillige kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Sekretariatet har dog kunne konstatere, at dele af den ansøgte landingsbanes vestlige side er et

overdrev og en strandeng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Et beskyttet dige, jf. muse-

umslovens § 29a

, ligger delvist i det område, hvor landingsbanens sikkerhedszone er ansøgt.

Naturstyrelsen finder ikke, at den ansøgte ændring og udvidelse af flyvepladsen er et særligt tilfæl-

de, som kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, da den ansøgte flyveplads vil

kræve store terrænændringer, som vil have en markant effekt på kystlandskabet. Hensynet til bære-

dygtigheden i den fremtidige drift af øen har ikke tilstrækkelig vægt til at begrunde en dispensation,

set i forhold til de store ændringer i kystlandskabet, som anlægget af den nye flyveplads vil bevirke.

Naturstyrelsen meddeler herefter et afslag på ansøgningen.

Styrelsen ved det tidligere Miljøcenter Nykøbing F. har, som anført af ansøgers advokat, meddelt

dispensation eller lovliggørende dispensation til ændringer indenfor strandbeskyttelseslinjen på øen.

Ændringerne består i renovering (nedrivning og genopførelse af en bygning), lovliggørelse af et

drivhus, opsætning af 3 containere til dagrenovation og flasker, renovering af en længe og genopfø-

relse af to andre længer, herunder et stuehus, på en tidligere trelænget gård (landbrugsejendom)

samt etablering af solcelleanlæg på taget af to restaurerede huse. Naturstyrelsen har oplyst, at

dispensationerne er meddelt til ændringer indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinje.

Miljøcenter Nykøbing F. og Naturstyrelsen har yderligere meddelt et antal dispensationer til ændrin-

ger indenfor strandbeskyttelseslinjen på øen.

Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 med senere ændringer

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

Ingen af afgørelserne, som Miljøcenter Nykøbing F./Naturstyrelsen har meddelt, har været påklaget

til Naturklagenævnet eller Natur- og Miljøklagenævnet.

Lolland Kommune har i Lokalplan 360-33, Bæredygtigt landbrug og turisme på Vejrø oplyst følgende

om øen og øens erhvervsmæssige udvikling:

”Ejeren af øen Vejrø har en vision om at skabe en ny balanceret udvikling på Vejrø, baseret på økologisk

landbrugsproduktion, selvforsyning med energi og begrænset turisme præget af enkel, men høj kvalitet.

Vejrøs huse har ingen realistisk anvendelsesmulighed som helårsbeboelse, kun Vejrøs fastansatte kan med

rimelighed bebo øen året rundt, men bosættelsen giver kun mening, når der samtidig er arbejdspladser.

Nu ønskes at holde et kvalitativt økologisk landbrug i live, ved bl.a. at udnytte den overflødiggjorte byg-

ningsmasse som ferieboliger til gæster, der typisk vil være kunder til jagtaktiviteter, kursusaktivitet, off-sites

og ferie, hvorved der forhåbentlig skabes bæredygtighed, også for øens samlede drift.

Byrådet ønsker med lokalplanen at give mulighed for, at skabe en udvikling på Vejrø og derved genskabe

noget af det liv, der tidligere var på øen samt at pleje og genskabe de natur- og kulturelementer, som øen

tidligere har rummet og fortsat rummer.

Størstedelen af øen er omfattet af naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje, hvilket betyder at der er

meget begrænsede muligheder for udvikling på øen.

I stedet for at opføre en camping/hytteby på 20 hytter, som der er givet mulighed for i regionplanen,

ønskes de gamle huse, der historisk har haft en boligfunktion i forhold til landbrugsdriften, benyttet som

overnatningsfacilitet på øen.

Lokalplanen vil give mulighed for at nogle af de nedbrændte huse kan genopføres og øens øvrige huse kan

istandsættes for at genskabe kulturarven på øen og anvende dem til boligformål.

Den eksisterende lystbådehavn, teltpladsen og flyvepladsen fastholdes som vigtige dele af det samlede pro-

jekt.

Selvforsyning med energi er et vigtigt element i Vejrøs udviklingsplan og lokalplanen vil derfor også give mu-

lighed for opstilling af en vindmølle.

Landbruget er fortsat hovederhvervet på øen og der kan derfor fortsat drives landbrug og opføres de til

landbruget nødvendige driftsbygninger og anlæg.

[…]

Vejrø ligger i Smålandshavet og er ca. 2,6 km lang og op til 700 m bred – i alt ca. 157 ha. Heraf dyrkes de

ca. 100 ha og resten er huse, haver, skov og strandenge.

Øen er karakteriseret ved store arealer med græsningsoverdrev, enge og agerjord samt en del bevoksninger

bestående af poppel- og nåletræer. Desuden findes små lunde med løvtræer, gamle frugthaver og adskillige

vandhuller. Marker og græsarealer er typisk omkranset af stendiger og levende hegn.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

Som alle andre små øsamfund har Vejrø i nyere tid oplevet tilbagegang. Omkring 1920 havde øen ca. 75 be-

boere. De fleste af disse ernærede sig ved landbrug. Bebyggelsen bestod udover to store gårde, Nygaard og

Blæsenborg, af et par små gårde, nogle landhuse, en skole, en købmand, et mejeri og fyret med tilhørende

boliger for fyrmester og assistent. På kortbilag 6 kan ses, hvordan øen så ud omkring 1842-1899 .

Efter mange års tilbagegang, hvor øen i perioder var ubeboet, var der omkring 2005 kun 2 fastboende på

Vejrø. Kun en lille del af øen blev dyrket og adskillige bygninger var brændt eller faldet sammen.

Siden 2005 har hele øen, inkl. havn og huse (med undtagelse af Farvandsvæsenets fyr samt kirkegården,

som ejes af Fejø Menighedsråd) været ejet af en privatmand og drevet af [Selskabet] ApS. Med denne er-

hvervelse har Vejrø fået mulighed for en langsigtet og kvalitetspræget balance mellem bæredygtig turisme

og naturpleje.

Der er i dag 5 fastansatte som arbejder med landbruget og restauranten og som bor i husene hele året.

[…]

Landbruget er i drift og omlagt fra overvejende braklægning til økologisk landbrug med afgrødedyrkning,

frugtavl og dyrehold med bl.a. frilandsgrise, kreaturer og får.

Landbrugets udvikling med bl.a. nye produkter betyder, at der i de kommende år bliver behov for nye anlæg

som f.eks. nye væksthuse.

Der er en stor og varieret vildtrigdom på øen, med bl.a. fasaner, agerhøns, harer og rådyr.

Afholdelse af jagter og jagttegnskurser er derfor også en vigtig del af aktiviteterne på øen.

Lystbådehavnen er blevet renoveret og har nu plads til 85 større lystbåde. I øjeblikket er der ca. 4.500 gæ-

ster årligt, som kommer med lystbåde.

Der er på øen en 600 meter lang landingsbane til små fly. Landingsbanen, der er en græsbane, har årligt ca.

150 operationer – start eller landing. Ved landingsbanen er et lille hus til registrering af fly.

[…]

Til og fra Vejrø er der ingen offentlig færgetrafik. Der er 8 sømil (14,4 km) til havnen i Kragenæs.

Vejrø ApS har selv skibe, bl.a. et der kan fragte varer og op til 12 personer af gangen.

På øen er der flere grusveje. Al offentlig trafik foregår til fods og på cykler. Derudover er det

kun Vejrøs egne ATV lignende køretøjer (4-hjulede terrængående motorcykler), biler og landbrugsmaskiner

der kører på øen.

Der skal fortsat være offentlig adgang til øen.

Bilag 6 til Lolland Kommunes lokalplan er ikke vedlagt sekretariatets indstilling

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

[…]

Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til rekreative formål med offentlig adgang, turistformål og land-

brug.

Der kan således opføres og indrettes bygninger til boligformål, restaurant med konferencerum o.lign., gård-

butik, fællesrum til ferieboliger samt bygninger og anlæg til landbrugsformål og tekniske installationer. Der-

udover kan der i eksisterende bygninger indrettes ferieboliger.

Lystbådehavnen kan indrettes med op til 140 bådpladser. På selve havneområdet og det

bagvedliggende landareal i umiddelbar tilknytning til havnen kan opføres og indrettes bebyggelse til havnere-

laterede aktiviteter som toilet- og baderum, vaskerum, bådehuse, kiosk o.lign.

I tilknytning til havnen og den eksisterende toilet/badebygning kan der etableres en campingplads udeluk-

kende til telte og med maksimalt 67 telte.

I lokalplanen fastholdes den eksisterende landingsbane på den vestlige del af øen.

De eksisterende boliger kan huse ca. 40 personer. De påtænkte nye bygninger kan hus yderligere ca. 50

personer, heraf kan mandskabsbygningen til sæsonarbejdere og fastboende landbrugsmedhjælpere huse ca.

20 personer. Udover dem der bor i husene kommer der gæster til lystbådehavnen.

Det er samlet set mange mennesker i forhold til i dag, men aktiviteterne på øen har imidlertid forskellige be-

lastningstider. Husene og bådene i sommermånederne, mandskabsbygningen i byggeperioder og i efteråret

med frugt- og bærhøst og husene, efterår og vinter, når det er sæson for jagt og teambuilding.”

Udtalelser i forbindelse med klagesagens behandling

Naturstyrelsen har i forbindelse med fremsendelse af klagerne til nævnet navnlig anført, at en større

del af den ansøgte flyveplads ligger søværts den gamle 100 meter strandbeskyttelseslinje og dermed

ikke i den udvidede zone, hvor den forudsatte lempelse gælder.

Naturstyrelsen vurderer forsat, at det ansøgte vil have en uønsket markant effekt på kystlandskabet.

Herudover er det styrelsens opfattelse, at øens erhverv vil kunne udvikles indenfor rammerne af den

2 år gamle lokalplan, hvor den eksisterende flyveplads indgår. Styrelsen henviser herefter til en lang

række tilladelser og dispensationer indenfor strandbeskyttelseslinjen til aktiviteter på øen. Det er

styrelsens vurdering, at der i alle sager inklusive nærværende sag er indgået en vurdering af hensy-

net til øens erhvervsmæssige udvikling. Der er udover nærværende sag ikke meddelt afslag på de

andre ansøgninger om tilladelser og dispensationer.

Styrelsen har endvidere anført, at projektet, ifølge ansøger, omfatter en opfyldning med 5.300 m

materiale og yderligere en omrokering af 5.600 m

jord. Dette vil ske i et område med tidvis våde

lavninger og styrelsen vurderer forsat, at der er tale om store terrænændringer søværts strandbe-

skyttelseslinjen, ligesom det fortsat vurderes, at landingsbanen vil have en markant effekt på kyst-

landskabet, uanset at der ligger beskyttet dige omkring området.

Ansøgers advokat har i yderligere bemærkninger hertil bl.a. anført, at der er tale om meget små

ændringer, der udgør en begrænset ændring i kystlandskabet. Advokaten finder, at dispensationen

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

kan meddeles uden at de bærende hensyn bag strandbeskyttelseslinjens etablering kompromitteres.

Området vil stort set bevare dets nuværende udtryk også set fra terrænet.

Ifølge det forvaltningsretlige lighedsprincip bør ensartede forhold behandles ens, ligesom dispensati-

onspraksis også er relevant i forhold til iagttagelse af proportionalitetsprincippet, idet en afvejning

bør afveje, om et afslag står mål med den skade, det har for øens eksistensgrundlag. Det er klagers

opfattelse, at gældende dispensationspraksis - både nævnets praksis og styrelsens praksis på øen -

skal tages i betragtning, når en ansøgning om dispensation skal vurderes. Det er fortsat klagers

vurdering, at de tidligere meddelte dispensationer hænger naturligt sammen med det ansøgte pro-

jekt, og formålet med denne ansøgning og de tidligere meddelte dispensationer er det samme.

Selvom forarbejderne til vedtagelsen af den udvidede strandbeskyttelseslinje ikke finder direkte

anvendelse, skal principperne i lyset af den allerede lempede dispensationspraksis anvendes i denne

sag.

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse

I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Mikkel Schaldemose

(formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul

Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i til-

standen af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, udstykning,

matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggen-

de kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra

strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder

hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse,

og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med

reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Det fremgår af lovbemærkningerne til ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 – ”kystloven” – at

der ved administration af strandbeskyttelseslinjen skal tages hensyn til eksisterende erhverv, eksiste-

rende ferie/fritidsanlæg og de små øer.

Således står der:

”Der vil i 300 m-zonen ligeledes være forbud mod tilbygning til eksisterende byggeri, idet det dog er forud-

sat, at der ved administration af dispensationsbeføjelsen åbnes mulighed for, at eksisterende erhverv kan

tilpasse sig udviklingen i rimeligt omfang.

[…]

Bestemmelsen om udvidelse af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen vil forhindre såvel nyetablering

som udbygning af eksisterende ferie/fritidsanlæg m.v. […] De eksisterende ferie/fritidsanlæg som ligger i de

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

åbne kystområder, vil således være omfattet af forbudsbestemmelsen. Der er, dog som nævnet ovenfor,

stadig åbnet mulighed for, at dispensation vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende ferie- og

fritidsanlæg nødvendige og arealmæssigt begrænsede ønske om tilpasning til udviklingen. Det forudsættes

endvidere, at der i overensstemmelse med hidtidig praksis vil blive tilladt opsat oplysningstavler, skilte, toi-

letbygninger, og andre beskedne opholdsfaciliteter til brug for friluftslivet og turismen.

[…]

På små øer forudsættes den udvidede strandbeskyttelseslinje administreret relativt mere liberalt, når forhol-

dene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det.”

For så vidt angår andre erhvervsvirksomheder end landbrug fremgår det af vejledning om naturbe-

skyttelsesloven

, afsnit 5.3, at der i rimeligt omfang vil kunne dispenseres fra forbuddet mod til-

standsændringer til efterkommelse af ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede strandbe-

skyttelseszone om arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for, at virksomheden

kan tilpasse sig udviklingen.

Med hensyn til begrænsede udvidelser og nyanlæg til foranstaltninger til støtte for friluftslivet og

dermed til fremme for turismen fremgår det af samme vejledning og samme afsnit, at der som hidtil

bør dispenseres hertil. Der sigtes til anlæg af mindre parkeringsarealer og stier til eller langs med

kysten, anbringelse af toiletbygninger, naturformidlings- og miljøinformation (f.eks. blå flag, skilte og

informationstavler) samt andre beskedne opholdsfaciliteter for friluftslivet. Det forudsættes, at an-

lægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Herudover fremgår det af afsnit 5.8 i vejledningen, at det i kystlovforslagets bemærkninger er anført,

at den udvidede strandbeskyttelseslinje forudsættes administreret relativ mere lempeligt på små øer,

når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det. Den forudsatte lempel-

se har alene relation til arealer, der ved loven inddrages under strandbeskyttelse.

Der er i nærværende sag søgt om at ændre og udvide den eksisterende landingsbane på øen, lige-

som landingsbanens placering vil blive flyttet i forhold til den eksisterende landingsbane. En stor del

af den ansøgte udvidelse og ændring vil komme til at ligge søværts den gamle 100 meter strandbe-

skyttelseslinje og dermed ikke i den udvidede zone. Banen vil blive udvidet fra 15 x 600 meter (9.000

eller 0,9 ha) til 40 x 900 meter (36.000 m

eller 3,6 ha) og med sikkerhedszonen vil landingsba-

nen udgøre 80 x 1.020 m (81.600 m

eller 8,16 ha). Dette er en udvidelse svarende til 27.000 m

(2,7 ha) eller 72.600 m

(7,26 ha) inklusiv sikkerhedszonen. Der vil i forbindelse med anlæggelsen af

landingsbanen blive udført terrænreguleringer, der, efter det oplyste, vil bestå i en omrokering af ca.

5.600 m

jord indenfor området, hvor landingsbanen er ansøgt. Herudover vil der blive tilført ca.

5.300 m

fyld. I alt vil der blive tilført jord til opfyldning af huller og lavninger svarende til i gennem-

snit 6,49 cm pr. m

, hertil oplyses, at enkelte lavninger vil blive opfyldt med max 50 cm. Banen vil,

ifølge ansøger, følge terrænets naturlige fald og vil ikke fremstå som et stykke anlægsarbejde, men

falde naturligt ind. Der er tillige ansøgt om at flytte et eksisterende læskur til en anden placering

nord for den nye landingsbane.

Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone, Skov- og Naturstyrelsen, 2000

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

Naturstyrelsen har efter en besigtigelse på stedet vurderet, at den ansøgte flyveplads vil betyde

meget store terrænreguleringer, som vil have en markant effekt på kystlandskabet og finder ikke, at

hensynet til bæredygtigheden i den fremtidige drift af øen har tilstrækkelig vægt til at begrunde en

dispensation, set i forhold til de store ændringer i kystlandskabet, som anlæg af den ansøgte flyve-

plads vil bevirke.

Klagerne anfører, at der ikke skal foretages meget store terrænændringer i forbindelse med anlæg-

gelsen af den nye landingsbane. Ligesom der ikke efter klagernes opfattelse vil ske en markant

ændring af kystlandskabet. Klagerne finder herudover ikke, at det med tilstrækkelig vægt har indgå-

et i Naturstyrelsens vurdering af, hvorvidt der er tale om et sådant særligt tilfælde, at der kan med-

deles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, at der er tale om en ø, hvor der bør administreres

mere lempeligt, når forholdene og øens erhvervsmæssige udvikling kræver det. Derudover finder

ansøgers advokat, at det bør indgå i vurderingen, at det er et ønske fra en eksisterende virksomhed,

som er nødvendig for, at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen og at formålet med ansøgningen

er at skabe en forbedret adgang til naturen på øen og give bedre adgang til friluftsliv og turisme.

Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at de af ansøgers advokat nævnte afgørelser meddelt af

Miljøcenter Nykøbing Falster og Naturstyrelsen på øen er sammenlignelige med nærværende sag, da

det kan konstateres, at der i sagerne er meddelt dispensation til ændringer indenfor den udvidede

strandbeskyttelseszone. Det bemærkes, at afgørelserne ikke har været påklaget. Efter nævnets

hidtidige praksis er det ikke umiddelbart, at sådanne dispensationer ville være blevet opretholdt.

Nævnet finder ej heller, at de af advokaten fremsendte eksempler på sager, som er meddelt af

Naturklagenævnet samt Natur- og Miljøklagenævnet og som efter advokatens opfattelse er sammen-

lignelige med nærværende sag, i det væsentlige er ens med nærværende sag og som følge heraf

ikke sammenlignelige.

Et flertal på 6 af nævnets medlemmer finder ikke, at det ansøgte er omfattet af den i lovbemærknin-

gerne omtalte noget lempeligere dispensationspraksis for udvidelse af eksisterende erhvervsvirksom-

heder eller den mere liberale administration på små øer, når forholdene og hensynet til øernes er-

hvervsmæssige udvikling kræver det. Flertallet finder heller ikke, at det ansøgte er omfattet af den i

lovbemærkningerne omtalte lempeligere dispensationspraksis for eksisterende ferie- og fritidsanlægs

nødvendige og arealmæssigt begrænsede ønske om tilpasning til udviklingen. Herudover finder

flertallet ikke, at der er tale om et arealmæssigt begrænset ønske om tilpasning af et eksisterende

ferie- og fritidsanlæg til udviklingen.

Principperne i den udvidede zone skal ifølge ansøgers advokat anvendes i den gamle 100 meter

zone, da der er meddelt andre dispensationer til ændringer indenfor den udvidede strandbeskyttel-

seslinje på øen. Flertallet finder ikke, at der er forhold i sagen, der kan medføre, at principperne,

som anført, kan anvendes indenfor den gamle 100 meter strandbeskyttelseslinje i denne konkrete

sag.

Flertallet finder ikke, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, at der kan meddeles en dispensati-

on. Flertallet lægger vægt på, at der er tale om en markant ændring af kystlandskabet og lægger

vægt på ansøgers oplysninger om, at der er tale om opfyldning af huller og lavninger svarende til i

gennemsnit 6,49 cm pr. m

, at enkelte lavninger vil blive opfyldt med op til 50 cm, at der vil blive

tilført fyld svarende til 5.300 m

og omrokeret ca. 5.600 m

jord indenfor landingsbanens område,

samt at der er tale om et område på 81.600 m

(8,16 ha), hvoraf kun en lille del overlapper den

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren

eksisterende landingsbane. Det forhold, at landingsbanen efter ændringen, ifølge ansøgers oplysnin-

ger, ikke vil kunne ses fra stranden på grund af et dige, kan ikke ændre herpå. Hertil kommer ligele-

des, at en dispensation også vil kunne få en uønsket præcedensvirkning i forhold til terrænregulerin-

ger indenfor strandbeskyttelseslinjen.

4 medlemmer (Ole Pilgaard Andersen, Marion Pedersen, Peter Thyssen og Jens Vibjerg) finder, at der

i den konkrete sag er tale om et særligt tilfælde og stemmer for at ændre Naturstyrelsens afslag til

en dispensation.

I overensstemmelse med flertallet stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Naturstyrelsens afgørelse

af 3. maj 2013 om afslag på ansøgning om ændring og udvidelse af flyveplads på Vejrø 4, 4943

Torrig L, matr. nr. 3a Vejrø By, Fejø i Lolland Kommune.

På nævnets vegne

Mikkel Schaldemose

Næstformand

Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:

•

Advokatfirmaet Bech Bruun, sagsnr. 057750-0001 djur/gsc,

[email protected]

og cc.

[email protected]

Lolland Kommune, sagsnr. 283144,

[email protected]

og cc.

[email protected]

Naturstyrelsen j.nr. NST-4132-360-00074,

[email protected]

og cc.

[email protected]