Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1890331_0001.png
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 72 54 10 00
[email protected]
www.nmkn.dk
12. februar 2015
J.nr.: NMK-500-00558
Ref.: JKW-NMKN
AFGØRELSE
i sag om etablering af bogstaver i landskabet indenfor strandbeskyttelseslinjen på en
ejendom på Sejerø
Natur- og Miljøklagenævnet skal træffe afgørelse efter naturbeskyttelseslovens
1
§ 65, stk. 1, jf. § 15,
stk. 1. – strandbeskyttelseslinjen.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster hermed enstemmigt Naturstyrelsens afgørelse af 16. juni
2014, om afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til dels at bibeholde allerede etablerede
anlæg samt etablering af yderligere anlæg (bogstaver), på ejendommen matr. nr. 41 Sejerby By,
Sejerø i Kalundborg Kommune.
Naturstyrelsen fastsætter en nærmere frist for fjernelse af de etablerede anlæg (bogstaverne ”T” og
”I”).
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet
2
. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen
skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 5 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
1
2
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 af lov om naturbeskyttelse.
Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet.
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger. Projektet etableres af hensyn til
Sejerøs befolkning og turister, og projektet skal formidle og iscenesætte naturen i samarbejde med
professionelle kunstnere.
Der henvises til, at man ved formidling af naturen ikke nødvendigvi s behøver at anvende naturens
egne materialer – fx anvendes cortenstål i et projekt, hvor man skal formidle Molerskrænterne på Fur
Intentionen med projektet er at åbne området for besøgende, med det formål at gøre vandringer og
naturoplevelser mere tilgængelige. I samarbejde med Realdanias kampagne ”Stedet tæller”, er
intentionen at udvikle Marebjerggård til et residency og landskabet omkring til en kunstpark åbent
for offentligheden. Kunstparkens formål er, igennem kunstneriske indgreb og opførelse af væ rker
relateret til naturen, at gøre naturen på Sejerø tilgængelig og synlig.
Sagernes oplysninger
Projektet er en del af et projekt – en kunstpark - som skal danne en skulpturel linje i landskabet med
liggende bogstaver. Bogstaverne TOPIA skal etableres indenfor strandbeskyttelseslinjen, og kræver
derfor dispensation. Projektet skal realiseres på ejendommen Marbjerggård.
Projektet er et samarbejde mellem Sejerø Festival og Foreningen Marbjerg. Projektet har modtaget
støtte fra Statens Kunstfond til etablering af de første to bogstaver. Foreningen Marbjerggård råder
over ejendommen Marbjerg, og gården skal, i samarbejde med fonden Realdania under projektpuljen
Stedet Tæller, udvikles til en kunstpark åben for offentligheden. Formålet er gennem kunstneriske
indgreb og opførelse af værker at gøre naturen på Sejerø mere tilgængelig og synlig.
Bogstavet ”U” skal etableres som en betonkonstruktion i vandet ud for kysten. Kystdirektoratet har
den 16. juni 2014 meddelt afslag på at etablere betonkonstruktionen i vandet.
Bogstavet ”T” er allerede etableret uden dispensation, og er udformet i mursten og bogstavet ”I” er
etableret som en jordvold (også uden dispensation). ”T” ligger indenfor den gamle 100 m strandb e-
skyttelseslinje og ”O” ligger – efter nævnets skøn – på grænsen af denne, og de resterende bogsta-
ver ligger i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen.
”O” skal etableres som en bænk omkring en sø, ”P” skal skabet af 100 dværgæbletræer og ”A”
opbygges af astfalt og kan tjene som rundkørsel og parkeringsplads, idet det placeres umiddelbart
ved en eksisterende vej. Bogstaverne etableres med forskellig størrelse, således at ”U” er mindst (ca.
6-7 m langt) og bogstavernes længde øges gradvist, således at ”A” er størst og ca. 30 m langt. ”T”
er 12 m langt (og ca. �½ m højt).
Naturstyrelsen har i afgørelsen lagt vægt på, at der ikke ses at være særlige forhold, som kan b e-
grunde en dispensation. Styrelsen har anført, at det fremførte om projektets vigtighed for Sejerøs
kultur og hensynet til naturens tilgængelighed, ikke kan føre til en ændring af vurderingen. Styrelsen
har lagt vægt på, at projektet i kraft af dets størrelse vil være et væsentligt indgreb i det næsten
ubebyggede landskab, samt at det vil få en uønsket præcedensvirkning i andre til svarende sager.
2
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren
For så vidt angår de allerede etablerede bogstaver ”T” og ”I”, har styrelsen lagt vægt på, at der ikke
ville være givet dispensation til disse, såfremt man forinden havde ansøgt herom. Da styrelsen en d-
videre ikke dispenserer til at lovliggøre bogstaverne, er de varslet påbudt fjernet.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse
I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Pernille Christensen
(formand), Ole Pilgaard Andersen, Pelle Andersen-Harild, Jeppe Brogård, Torben Hansen, Henrik
Høegh, Marianne Højgaard Pedersen, Peter Thyssen, Jens Vibjerg, Henrik Waaben.
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i ti l-
standen af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder at opføre bebyggelse m.v.
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedligge n-
de kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.
Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne,
dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, og når dispensatio nen vil være
uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Bestemmelsen
administreres i praksis meget restriktivt.
I lovbemærkningerne til kystlovforslaget er anført, at der som hidtil bør dispenseres til begrænsede
udvidelser og nyanlæg af foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen.
Der sigtes herved til anlæg af mindre parkeringspladser, og stier til eller langs med kysten, anbri n-
gelse af toiletbygninger, naturformidlings- og miljøinformation (f.eks. blå flag, skilte og informations-
tavler) samt andre beskedne opholdsfaciliteter for friluftslivet. Det forudsættes, at anlægget placeres
og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Efter bemærkningerne til kystlovforslaget er det forudsat, at den udvidede strandbeskyttelse forud-
sættes administreret mere lempeligt på små øer, når forholdene og hensynet til øernes erhverv s-
mæssige udvikling kræver det. I Skov- og Naturstyrelsens vejledning om 300 m strandbeskyttelses-
linjen (2000), er det anført at den forudsatte lempelse alene har relation til de yderligere arealer, der
ved loven inddrages under strandbeskyttelse.
Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der foreligger en særlig begrundelse for at meddele d i-
spensation til placering af det ansøgte indenfor strandbeskyttelseslinjen. Placeringen af bogstaverne
ses ikke at have nogen funktionel sammenhæng med strandzonen, og det vurderes ikke, at det
valgte placering vil have en større betydning for turisme og friluftsliv end en placeri ng udenfor
strandbeskyttelseslinjen. Nævnet må endvidere bemærke, at det forhold, at ansøger råder over
ejendommen og placeringen af projektet på denne baggrund skal realiseres indenfor strandbeskytte l-
seslinjen, ikke er et særligt forhold, som kan begrunde en dispensation.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster hermed Naturstyrelsens afgørelse af 16. juni 2014, om afslag
på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til dels at bibeholde allerede etablerede anlæg samt
etablering af yderligere anlæg (bogstaver), på ejendommen matr. nr. 41 Sejerby By, Sejerø i Ka-
lundborg Kommune.
3
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om konkrete eksempler på dispensationer hhv. afslag på ansøgninger om dispensation, til miljø- og fødevareministeren
1890331_0004.png
Naturstyrelsen fastsætter en nærmere frist for fjernelse af de etablerede anlæg (bogstaverne ”T” og
”I”).
På Natur- og Miljøklagenævnets vegne
Jan Kofod Winther
Kopi af afgørelsen er sendt til:
-
-
-
-
-
Naturstyrelsen, j.nr. NST-4132-326-00158 –
[email protected]
Marianne Jørgensen –
[email protected]
Nina Wöhlk –
[email protected]
Kalundborg Kommune –
[email protected]
Kystdirektoratet – Bertram Tobias Hacke –
[email protected]
4