Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1870600_0001.png
Ministeren
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. februar 2018 har udvalget efter ønske fra Kaare Dybvad (S) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 75 (alm. del)
Hvad er ministeriets begrundelse for i forbindelse med ”Bedre Balance II” at
oprette en deluddannelse til bioanalytiker i Kalundborg, når uddannelsen retter
sig mod offentlige sygehuse, som ikke findes i Kalundborg?
Svar
Uddannelsesstationen for bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg oprettes på
baggrund af en dialog med Professionshøjskolen Absalon. Uddannelsen udbydes
relativt få steder i landet og på Sjælland kun i København og Næstved.
Professionshøjskolen Absalon har oplyst ministeriet, at skolen med stationen i
Kalundborg har til hensigt at opnå en bedre forsyning af bioanalytikere til hospita-
lerne i Holbæk og Slagelse. Antallet af pladser på bioanalytikeruddannelsen fast-
sættes efter aftale med aftagerne, som skal stille praktikpladser til rådighed. På
baggrund af en dialog med regionens aftagere påtænker Absalon at øge antallet
af studiepladser på uddannelsen, da uddannelsens dimittender har lav ledighed.
Placeringen af uddannelsesstationen i Kalundborg giver desuden mulighed for, at
bioanalytikeruddannelsen kan dele Absalons nyetablerede laboratoriefaciliteter
med diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi.
21. marts 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/011089-02
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side 1/1