Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
Den 20. februar 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 1. februar 2018, efter ønske fra Udvalget for
Landdistrikter og Øer, stillet mig følgende spørgsmål, nr. 72 (Alm. del), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren oplyse om:
a. Antallet journalister på dagblade, radio og tv i provinsen opgjort på de seneste
5 år?
b. Seertal på hovednyhedsudsendelsen på regionalt tv opgjort på de seneste
5 år?
c. Lyttertal på regionalradioernes egne nyhedsudsendelser opgjort på de seneste
5 år?
d. Statsstøtte til dagblade i provinsen opgjort på de seneste 5 år?
e. Statsstøtte til regional radio i provinsen opgjort på de seneste 5 år?
f. Statsstøtte til regionalt tv i provinsen opgjort på de seneste 5 år?
Svar:
a. Antallet journalister på dagblade, radio og tv i provinsen opgjort på de seneste 5 år?
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Slots- og Kulturstyrelsen, der
oplyser følgende:
Slots- og Kulturstyrelsen har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra
Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik har leveret oplysninger om antallet af beskæftigede inden for tv,
radio og aviser og dagblade i Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region
Syddanmark og Region Sjælland de seneste fem år.
Opgørelsen viser den højest fuldførte uddannelse opgjort på antal beskæftigede
lønmodtagere inden for de tre branchekoder tv-virksomhed, radiovirksomhed og
udgivelse af aviser og dagblade. Den beskæftigedes jobfunktion eller stillingsbetegnelse
fremgår ikke af opgørelsen, herunder om vedkommende arbejder som journalist. Det
må dog antages, at en betydelig andel af de journalistuddannede arbejder som
journalister. Det er mere uvist for så vidt angår de beskæftigede med andre
uddannelsesmæssige baggrunde, herunder de samfundsvidenskabeligt,
naturvidenskabeligt og humanistisk uddannede i øvrigt.
Dok. nr. 18/00435-13