Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018-537
Doknr.
516348
Dato
19-02-2018
Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 26. januar stillet følgende spørgs-
mål nr. 70 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 70:
”Hvad
er begrundelsen for, at der er en særlig udligningsordning for hovedstadskom-
munerne?
Det er umiddelbart svært at se en begrundelse for, at der skal være en særlig udlig-
ningsordning mellem en bestemt gruppe af kommuner i lyset af, at lovgivningens krav
og borgernes serviceforventninger vel er ens i alle kommuner.
Hvad er begrundelsen for, at der er to forskellige systemer?”
Svar:
Hovedstadsudligningens formål er ikke egentligt beskrevet i lovgivningen, men forskel-
lige nedsatte udvalg og kommissioner er kommet med betragtninger om ordningens
overordnede formål. Der er her peget på, at hovedstadsområdet er særligt, idet der er
tale om et sammenhængende byområde opsplittet på flere kommuner med forskellig
indkomst- og befolkningssammensætning. Området udgør endvidere et sammenhæn-
gende regionalt arbejdsmarked, og udligningsordningen er set som et instrument til at
holde området sammen økonomisk.
Hovedstadsudligningen skal også ses i lyset af, at en væsentlig del af boligudbygnin-
gen i hovedstadsområdet i 1960’erne og 1970’erne blev koncentreret i kommunerne
vest og syd for København. Dette skete i overensstemmelse med den overordnede
planlægning for hovedstadsområdet. Hermed er der opstået betydelige forskelle i så-
vel bolig- som befolkningssammensætningen mellem kommunerne i hovedstadsom-
rådet.
Hovedstadsområdet er det eneste sted i landet, hvor en sammenhængende by på
denne måde er opdelt i flere kommuner.
Hovedstadsudligningen er en ren mellemkommunal udligning, hvor beløbene hos de
modtagende kommuner modsvarer beløb fra de afgivende. Det bemærkes, at hoved-
stadsudligningen således fuldt ud finansieres af bidrag fra hovedstadskommunerne i
modsætning til landsudligningen, som hovedsageligt finansieres af staten via bloktil-
skuddet.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille