Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1853635_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 304
Doknr.
511051
Dato
07-02-2018
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 16. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 64:
Kan ministeren oplyse, hvor meget det samlede tilskud til nedsættelse af færgetakster
for passagerbefordring til og fra øer skal forøges, hvis det såkaldte landvejsprincip
skal være fuldt ud indført?
Svar:
Tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring blev etable-
ret pr. 1. august 2016. Ordningen bygger på et teknisk beregnet finansieringsbehov for
de enkelte færgeruter ved en nedsættelse af færgetakster for personbefordring efter et
landevejsprincip i skuldersæsonen. De tekniske beregninger tager udgangspunkt i en
afgrænsning af tilskudsperioden, der dækker april, maj, juni, de sidste to tredjedele af
august, september, oktober og den første halvdel af november.
Udgangspunktet for de tekniske beregninger af landevejsprincippet er, at der betales
for biler m.v. og hver enkelt passager for sig. Det er lagt til grund, at der afregnes med
1,28 kr. for en passagerbillet og 3,66 kr. for en personbil. Dertil er der indregnet en
grundtakst på ca. 20 kr. pr passagerreturbillet.
Der var bred politisk opbakning til den samlede model for udmøntningen af et lande-
vejsprincip i forbindelse med ordningens etablering.
Finanslovsaftalen for 2017 bygger videre på landevejsprincippet og sikrer, at der fra
2019 er trafikal ligestilling hele året med undtagelse af højsæsonen. I 2019 er det
samlede tilskud til nedsættelse af færgetakster for personbefordring til både de statsli-
ge og de ikke-statslige færgeruter 140 mio. kr. (2018-pl). Heraf er der afsat 81,5 mio.
kr. til de ikke-statslige færgeruter.
Med udgangspunkt i det beregningsgrundlag, der ligger til grund for ordningens etab-
lering, er det samlede tilskudsbehov til en udvidelse af landevejsprincip med højsæ-
sonen beregnet til ca. 177 mio. kr. (2018-pl). Det er således ca. 37 mio. kr. mere årligt,
end hvad der er afsat på finansloven fra 2019.
Formålet med tilskudsordningen på passagerområdet er at understøtte væksten i tu-
rismen og styrke bosætningen på øerne. I højsæsonen er der typisk allerede mange
turister, og det vurderes, at der kan opstå kapacitetsproblemer, hvis tilskudsperioden
bliver udvidet med højsæsonen.
Som bekendt har jeg igangsat en evaluering af tilskudsordningerne til nedsættelse af
færgetakster for godstransport og personbefordring. Formålet med evalueringen er at
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvor meget det samlede tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer skal forøges, hvis det såkaldte landvejsprincip skal været fuldt ud indført, til økonomi- og indenrigsministeren
1853635_0002.png
få mere viden om de foreløbige effekter af tilskudsordningerne. Derudover skal evalu-
eringen give grundlag for at vurdere, om der er behov for at justere ordningen, herun-
der primært fordelingsnøglen. Den samlede økonomiske ramme for tilskuddene ligger
dog fast.
Jeg forventer, at evalueringen er færdig i løbet af foråret 2018.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2