Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1853624_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-256
Doknr.
514436
Dato
07-02-2018
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 15. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 61 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 61:
”Vil ministeren i fortsættelse af samråd 9/1-18
om udligningsordningen og udlændin-
ges medbragte uddannelse oplyse, hvilke socioøkonomiske kriterier i udligningsord-
ningen, som bygger på tal og statistik baseret på spørgeskemaundersøgelser eller
lignende, samt hvor mange besvarelser der indgår i de enkelte undersøgelser samt
opnået svarprocent?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet oplysninger fra Danmarks Statistik,
som er den primære leverandør af data til Økonomi- og Indenrigsministeriets årlige
opgørelse af socioøkonomiske kriterier i det kommunale tilskuds- og udligningssy-
stem.
Det kan på den baggrund oplyses, at der for to socioøkonomiske kriterier er tale om,
at der i den bagvedliggende statistik indgår oplysninger, der er baseret på spørge-
skemaundersøgelser. Det drejer sig om de
to socioøkonomiske kriterier ”Personer
uden erhvervsuddannelse”
og
”Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse”.
Som oplyst i besvarelsen af spørgsmål nr. 60 er opgørelsen af disse kriterier baseret
på Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik, hvor der for indvandrere er foretaget
spørgeskemaundersøgelser af medbragt uddannelse fra udlandet.
Danmarks Statistik oplyser herom, at
”der
er i årenes løb lavet flere spørgeskemaun-
dersøgelser af indvandrernes medbragte uddannelse. Antal spurgte, antal besvarelser
og svarprocent for hver undersøgelse fremgår af nedenstående tabel:
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, hvilke socioøkonomiske kriterier i udligningsordningen, som bygger på tal og statistik baseret på spørgeskemaundersøgelser eller lignende, samt hvor mange besvarelser der indgår i de enkelte undersøgelser samt opnået svarprocent, til økonomi- og indenrigsministeren
1853624_0002.png
Tabel 1
Oplysninger om undersøgelser af indvandreres medbragte uddannelse
Undersøgelse af
indvandrere:
Indvandret før 1999
1
Indvandret i 1999 og 2000
Indvandret i 2001 og 2002
Indvandret i 2003
Indvandret i 2004
Indvandret i 2005 og 2006
Indvandret i 2005-2016
2
I alt
Antal besvaret
75.545
27.836
6.615
3.340
5.304
13.725
65.297
197.662
Andel besvaret
0,50
0,86
0,37
0,37
0,55
0,81
0,37
0,48
Antal spurgte
152.154
32.399
17.893
9.011
9.559
16.929
176.142
414.087
Anm:
1
: Offentliggjort i 2000.
2
: Offentliggjort i 2017. Øvrige undersøgelser er offentliggjort løbende med statistik-
ken ”Befolkningens
højeste fuldførte uddannelse”.
Kilde: Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik oplyser videre, at nogle af oplysningerne fra spørgeskemaunder-
søgelserne senere er erstattet af oplysninger fra administrative kilder. For hele befolk-
ningen (15-69 årige) i 2016 er 3,1 procent af oplysningerne hentet direkte fra spørge-
skemaundersøgelser og 3,8 procent er blevet imputeret, dvs. skønnet over, ud fra
oplysninger om tilsvarende personer med tilsvarende baggrund.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke bekendt med, at der i statistikker bag de
øvrige socioøkonomiske kriterier indgår oplysninger fra spørgeskemaundersøgelser.
Supplerende kan oplyses, at der i opgørelsen af det
aldersbestemte
udgiftsbehov i det
kommunale tilskuds- og udligningssystem er enkelte fordelingsnøgler, hvor der er
anvendt statistikker, der er baseret på skemaundersøgelser hos kommuner.
Det skal oplyses, at der altså her er tale om oplysninger afgivet af kommuner og ikke
enkeltpersoner, samt at oplysningerne ikke anvendes til brug for fordeling af udgifter
på aldersgrupper i de enkelte kommuner, men til fordeling af udgifterne for landets
kommuner samlet set.
Det omhandler konkret følgende fordelingsnøgler:
Fordelingsnøglerne vedr. ”Aldersfordelingen
beboer i ældreboliger mv.”
og ”Aldersfor-
delingen for beboere i botilbud”
er baseret på Danmarks Statistiks Sociale Ressource-
opgørelse.
Danmarks Statistik oplyser, at ”den Sociale Ressourceopgørelse
er en
skemabaseret undersøgelse til alle kommuner, og hvor alle kommuner indgår”.
Fordelingsnøglen vedr. ”Leverede
timers hjemmehjælp”
baseres også på statistik fra
Danmarks Statistik. Danmarks Statistik oplyser i den forbindelse,
at ”landstotalen byg-
ger på indberetninger fra 75 kommuner og imputeringer af de resterende kommuner
baseret på den visiterede hjemmehjælp og forrige periodes indberetninger.”
Endelig anvendes en fordelingsnøgle, der er baseret på en beregnet aldersfordeling
for udgifter til ældreomsorg. Denne fordelingsnøgle er opgjort på baggrund af en un-
dersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg i til-
knytning til betænkning nr. 1437 fra 2004. Der er tale om en spørgeskemaundersø-
gelse blandt en stikprøve på 40 udvalgte kommuner. Heraf blev ca. 14 kommuners
indberetning fundet anvendelig til beregningen. I Finansieringsudvalgets rapport vil
2
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, hvilke socioøkonomiske kriterier i udligningsordningen, som bygger på tal og statistik baseret på spørgeskemaundersøgelser eller lignende, samt hvor mange besvarelser der indgår i de enkelte undersøgelser samt opnået svarprocent, til økonomi- og indenrigsministeren
1853624_0003.png
indgå et muligt nyt grundlag for fordelingsnøglen vedr. ældre, hvilket skal ses i sam-
menhæng med ændringer i den kommunale kontoplan.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
3