ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 9/1-18 om udligningsordningen og anvendelse af mangelfuld statistik om udlændinges medbragte uddannelse, jf. ULØ alm. del – samrådsspørgsmål H, til økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil

Ammitzbøll-Billes talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

ULØ samrådsspørgsmål H i lukket samråd

Tirsdag den 9. januar, kl. 13.30.

5-10 minutter

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Det talte ord gælder

ULØ alm. del

Samrådsspørgsmål

”Dagbladet Nordjyske har i en række artikler afdækket, at

Danmarks Statistik i september 2017 er kommet med en ny

opgørelse over udlændinges medbragte uddannelse, som

viser, at den hidtidige anvendte statistik har været stærkt

forældet. Det har angiveligt haft indflydelse på

udligningsordningen siden 2006, fordi en række

hovedstadskommuner muligvis har fået uberettiget tilskud

for udlændinge med medbragt uddannelse. Ministeren

bedes i den forbindelse kommentere følgende spørgsmål a-

a. Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren og

ministeriet har været bekendt med i forhold til den

mangelfulde statistik om udlændinges medbragte

uddannelse, herunder hvad der er gjort for at undersøge og

rette op på den mangelfulde statistik, som kan have påvirket

udligningen?

b. Kan ministeren bekræfte, at fejlen formentlig skyldes, at

Indenrigsministeriet tilbage i 2006 valgte at spare på

registreringen af uddannelsesniveauet blandt udlændinge i

Danmark. Og var man dengang klar over, at det kunne have

betydning for den fremtidige udligning?

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 9/1-18 om udligningsordningen og anvendelse af mangelfuld statistik om udlændinges medbragte uddannelse, jf. ULØ alm. del – samrådsspørgsmål H, til økonomi- og indenrigsministeren

c. I henvendelsen fra Lemvig Kommune oplyses det

angiveligt, at Københavns Kommune ville miste 768 mio. kr.,

hvis opgørelsen ”uoplyste” ikke blev medtaget. Hvordan kan

ministeren så i folketingssalen, 6/12-17, jf. svar på

spørgsmål S 266, sige, at ”der var ingen, der havde en

fornemmelse af, at omfanget var så stort?

d. De manglende oplysninger om udlændinges medbragte

uddannelse har formentlig også økonomisk effekt for et

andet socioøkonomisk kriterie i udligningssystemet: ”antallet

af børn i familier med lav uddannelse”. Har denne

problematik også indgået i Finansieringsudvalgets arbejde?

e. Vil ministeren udarbejde oversigt over, hvilken økonomisk

konsekvens den mangelfulde statistik har haft for hver enkel

kommune siden 2006?

f. Ministeren bedes redegøre for, hvornår den opdaterede

statistik om udlændinges medbragte uddannelse vil blive

medregnet og have virkning fra i udligningsordningen?

g. Kan der gives kompensation til de berørte kommuner,

hvis det bekræftes, at opgørelsen over udlændinges

medbragte uddannelsesbaggrund har været mangelfuld og

haft indvirkning på udligningsordningen?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S),

Kaare Dybvad (S) og Rasmus Prehn (S).

Indledning: Baggrund om udligningen,

Finansieringsudvalgets analyser og anvendt statistik

[Overordnet om udligning af udgiftsbehov]



Jeg vil gerne indlede med lidt fakta om rammerne for det

kommunale udligningssystem.



Udligningen udjævner kommunale forskelle i

beskatningsgrundlag og et udgiftsbehov, som er beregnet ud

fra objektive kriterier.



Af det samlede udgiftsbehov beregnes omkring 2/3 dele som et

aldersbetinget udgiftsbehov på baggrund af en fordeling af

kommunernes udgifter på aldersgrupper ud fra forskellige

statistikker.



Den resterende del er beregnet ud fra et socioøkonomisk

indeks. Dette indeks, som opgøres ved en sammenvejning af

14 kriterier, har til formål at give et samlet billede af

befolkningssammensætningen i den pågældende kommune

mht. bl.a. arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesniveau,

indkomstforhold, evt. psykiske diagnoser og familieforhold.

[Socioøkonomiske indeks skal have samlet sammenhæng og

usikkerhed i statistik er en kendt præmis]



Indekset er baseret på en lang række statistiske analyser af

forhold, som har vist en statistisk sammenhæng med

variationen i kommunernes udgifter. Dette er sket i flere

omgange i Finansieringsudvalget og senest i udvalgets

betænkning nr. 1533 fra 2012. Her fremgår det også, at det

samlede socioøkonomiske indeks blev fundet at forklare knap

70 pct. af variationen i kommunernes udgifter.



Det skal understreges, at der

ikke

i udligningssystemet

postuleres en direkte sammenhæng mellem den enkelte

kommunes udgifter og enkelte kriterier i indekset. Det er et

givet vilkår, at der er en statistisk usikkerhed forbundet med det

socioøkonomiske indeks.



Usikkerheden gælder i forhold til indeksets ”forklaring” af

enkelte kommuners udgifter, men den gælder også i et omfang

for de statistikker, som de socioøkonomiske kriterier opgøres

på baggrund af. Det har været en kendt præmis i forbindelse

med de analyser, som har ligget til grund for fastsættelsen af

indeksets kriterier. Og det er udgangspunktet for den årlige

opdatering af datagrundlaget for kriterierne i forbindelse med

tilskudsudmeldingerne.

[Data kommer fra statistikleverandører og følger deres

definitioner]



Det skal samtidig gøres klart, at Økonomi- og

Indenrigsministeriet ikke selv indhenter oplysninger om og

udarbejder statistikkerne for Danmarks befolkning.

Kompetencerne og ressourcerne hertil ligger i de andre

institutioner – primært Danmarks Statistik – som ministeriet

indhenter de statistiske oplysninger fra.



For hvert kriterium i udligningen er de anvendte statistikker og

leverandører angivet i de årlige bekendtgørelser og

tilskudsbøger.



Når ministeriet indhenter statistik, må det baseres på de

grundlæggende definitioner og metodevalg i øvrigt, som

statistikleverandører anvender.

[De konkrete kriterier og forløbet]



Hermed nærmer vi os også sagens kerne. Dagens samråd

omhandler en problemstilling i Danmarks Statistiks statistik for

befolkningens højeste uddannelse, som anvendes som

datagrundlag for opgørelsen af to kriterier i det kommunale

udligningssystem: ”Antal 25-49-årige uden

erhvervsuddannelse” og ”antal børn i familier, hvor forsørgerne

har lav uddannelse”.



Der er tale om en statistik, som omhandler hele befolkningen,

og ministeriet har i tilknytning til de årlige tilskudsudmeldinger

modtaget en opdateret statistik, herunder for antal personer

med uoplyst uddannelse i hver kommune.



Men det har altså som bekendt vist sig, at manglende

oplysninger om uddannelse medbragt fra udlandet gradvist

siden 2006 har givet en skævhed i statistikken og dermed i de

nævnte kriterier.

Vedr. forløb, herunder hvad ministeriet har været bekendt

med, og hvad der er gjort for at undersøge og rette op på den

mangelfulde statistik (spørgsmål a og d)

[Udligningssystemet blev senest ændret i 2012 med virkning fra

2013.]



Udligningssystemet blev senest ændret i 2012 med virkning fra

2013. Det skete som nævnt på baggrund af grundige analyser.



Analyserne viste en sammenhæng mellem blandt andet de

pågældende uddannelseskriterier og variationen i

kommunernes udgifter.



Selvom det på dette tidspunkt ikke er en hemmelighed, at der

til statistikken ikke var indhentet oplysninger om medbragt

uddannelse fra udlandet, viste analyserne fra 2012 således

ikke tegn på, at denne usikkerhed udgjorde et problem.

[Henvendelse i 2014, hvor problemstillingen tages med i

Finansieringsudvalgets arbejde]



Ministeriet modtog i 2014 en henvendelse fra Lemvig

Kommune, hvori det bl.a. blev påpeget, at manglende

indhentning af oplysninger om indvandreres

uddannelsesniveau i uddannelsesstatistikken betød, at alle,

som har indvandret til landet fx for at arbejde, påbegynde en

uddannelse mv. automatisk er indskrevet i gruppen af borgere

med ”uoplyst uddannelsesniveau” i uddannelsesstatistikken.

Herudover blev det påpeget, at indvandrere og forskere mv.,

som bosætter sig i Danmark for at arbejde i højere grad må

forventes at søge mod bykommuner.



Ministeriet vurderede på den baggrund, at det var relevant at

undersøge problemstillingen – og dens mulige konsekvenser -

nærmere.



Problemstillingen blev derfor – som opfordringen også lød i

henvendelsen – taget med ind i det arbejde under

Finansieringsudvalget, som var planlagt i tilknytning til

refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet.



Det er den måde, det også tidligere er håndteret, hvis der er

opstået problemstillinger, som har krævet nærmere

undersøgelse. Som det bl.a. er afspejlet i udvalgets

betænkning nr. 1533. En sådan undersøgelse vil fx kunne

bestå i at undersøge muligheder for tilpasninger af

afgrænsningen, kombination med anden statistik mv.



Kommissoriet for Finansieringsudvalgets aktuelle arbejde blev

endeligt fastlagt ved indgåelse af politisk aftale i februar 2015,

og dette kommissorium gav netop mulighed for at gennemgå

en række socioøkonomiske kriterier. På den baggrund har

begge de omtalte kriterier indgået i Finansieringsudvalgets

arbejde

[svar på spm. d].

[Hvornår orienteres ministeren]



Problemstillingen har altså siden 2015 indgået i udvalgets

arbejde sammen med andre opgaver og mulige

problemstillinger. Ministeren bliver orienteret herom, da

ministeriet i efteråret 2017 bliver opmærksom på, at Danmarks

Statistik på baggrund af en ny undersøgelse havde revideret

den statistik, som ligger til grund for udligningen.

[Danmarks Statistiks opdatering i 2017 og redegørelse til

ministeriet]



I september 2017 har Danmarks Statistik således opdateret sin

statistik bagudrettet med oplysninger om indvandreres

medbragte uddannelse. Denne opdatering har som bekendt

givet væsentlige ændringer i statistikkens antal personer med

uoplyst uddannelse.



Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke været inddraget i

Danmarks Statistiks opdatering af uddannelsesstatistikken i

september 2017. Da ministeriet bliver opmærksom på

ændringerne i den offentliggjorte statistik, beder ministeriet om

en redegørelse fra Danmarks Statistik.



Det fremgår heraf, at opdateringen af statistikken er baseret på

dels

en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Rockwool

Fonden i 2016 og offentliggjort 2017 og

dels

såkaldte

”imputerede” oplysninger.



Det fremgår også, at Danmarks Statistik tidligere selv har

indhentet oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse

Har Indenrigsministeriet i 2006 sparet registreringen af

uddannelsesniveauet blandt udlændinge væk (spørgsmål b)?

[Ministeriet har ikke været involveret i beslutninger om indhentning

af oplysninger fra udlændinge]



Til spørgsmål b kan jeg sige, at der i 2006 i det daværende

Indenrigs- og Sundhedsministerium ikke har været en dialog

med Danmarks Statistik om, hvorvidt Danmarks Statistik skulle

indhente oplysninger om udlændinges medbragte uddannelser.



Økonomi- og Indenrigsministeriet tager således ikke

beslutninger om metodevalg mv. ved udarbejdelse af den

statistik for befolkningens højeste uddannelsesniveau, som

Danmarks Statistik offentliggør. Kriterierne opdateres med

udgangspunkt i de definitioner, som er fastsat i loven. Og

opdateringen baseres på den tilgængelige statistik fra

Danmarks Statistik.

[Danmarks Statistik er en uafhængig statistikmyndighed]



Det skal i den forbindelse også understreges, at Danmarks

Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik.

Danmarks Statistik træffer som uafhængig statistikmyndighed

selvstændigt beslutninger om opdateringer eller ikke

opdateringer af de enkelte statistikområder.

[Integrationsministeriet har oplyst, at de tidligere indhentede

oplysninger var af for dårlig kvalitet]



Ministeriet har dog til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet oplysninger hos Integrationsministeriet, som sammen

med andre ministerier var involveret i den tidligere indhentning

af oplysninger om indvandreres uddannelse.



Integrationsministeriet oplyser, at der blev gennemført en

undersøgelse i 1999-2000, som i et vist omfang blev ajourført i

2004. Der blev herefter ikke foretaget en opdatering af

dataindsamlingen før den nye undersøgelse i 2016-2017, idet

dette var meget ressourcekrævende. Det fremgår også af det

daværende Integrationsministeriums statistiske årbog fra 2002,

at ministeriet vurderede, at den daværende opgørelsesmetode

var relativt usikker.



Det oplyses i øvrigt, at der i forbindelse med de tidligere

overvejelser om opdatering af dataindsamlingen ikke blev

peget på de mulige udligningsmæssige konsekvenser.

Problemets omfang og løsning (spørgsmål c og f)

[Et grundlag for vurdering har manglet – svar på spm. c]



I 2014 havde ministeriet ikke et grundlag for at vurdere

betydningen af den manglende indhentning af udlændinges

uddannelsesoplysninger. Analyserne fra 2012 havde netop

bekræftet kriteriernes sammenhæng med variationen i

kommunernes udgifter. Og ministeriet havde ikke

datagrundlaget til at opgøre, i hvilket omfang personer med

uoplyst uddannelse i uddannelsesstatistikken havde en

uddannelse fra udlandet.



I henvendelsen til ministeriet i 2014 om problemstillingen er

foretaget beregninger af konsekvensen af at udtage alle

personer med uoplyst uddannelse. Men problemstillingen

omhandler jo netop ikke alle personer med uoplyst

uddannelse, men kun personer som er indvandret fra et andet

land, og forinden har taget en uddannelse.



Det er i øvrigt heller ikke en mulighed uden videre at ændre i

kriteriets afgrænsning – fx ved ikke at medtage personer med

uoplyst uddannelse – uden lovændringer. Og lovændringer må

jo netop også ske på et oplyst grundlag, dvs. kræve en

forudgående undersøgelse.

[De nye oplysninger i uddannelsesstatistikken er også behæftet

med væsentlig usikkerhed]



Danmarks Statistiks opdatering i september 2017 tyder på, at

oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau har relativ

stor betydning for kriterierne.



Det vurderes dog, at de nye oplysninger i

uddannelsesstatistikken for indvandreres medbragte

uddannelse er behæftet med en væsentlig usikkerhed og

således ikke har den kvalitet, som ellers forbindes med

Danmarks Statistik.



Det skal blandt andet ses på baggrund af, at det af

dokumentationen for undersøgelsen på Rockwool Fondens

hjemmeside fremgår, at der er tale om en

spørgeskemaundersøgelse med en svarprocent på 37 pct. og

at undersøgelsen omhandler personens selvopfattede

uddannelsesniveau.



Disse forskellige forhold inddrages naturligvis også i

Finansieringsudvalgets arbejde.

[Problemstillingen håndteres som en del af en samlet løsning –

svar på spm. f]



Der er flere konkrete opgaver i udvalgets kommissorium.

Utilsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af

refusionsomlægningen skal søges imødegået, og der skal

samtidig ses på beskæftigelsestilskuddet og en nedjustering af

udlændingeudligningen – og samtidig får vi givet de forskellige

kriterier et eftersyn.



Problemstillingen vil blive inddraget som en del af de samlede

løsningsmodeller, som vil blive præsenteret i udvalgets rapport.



Denne rapport ventes færdiggjort om kort tid og vil derefter

blive præsenteret for Folketingets partier med henblik på at

drøfte ændringer i udligningen fra tilskudsåret 2019.

Økonomisk konsekvens og spørgsmål om kompensation

(spørgsmål e og g).



For en god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at der

ikke er tale om, at ministeriet har regnet forkert.

Udmeldingerne af tilskud og udligning til kommunerne er

foretaget efter gældende regler og på det kendte

statistikgrundlag.



Der er tale om, at der har manglet oplysninger i Danmarks

Statistiks uddannelsesstatistik for en gruppe af

befolkningen, som er udlændinge med en medbragt

uddannelse. Og der er på baggrund af en undersøgelse

efterfølgende ændret i statistikken bagud i tid.



Men det følger i øvrigt af udligningsloven, at ”når der er

givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller bidrag

efter denne lov, har en kommunalbestyrelse ikke krav på at

få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende

konstateres fejl i beregningsgrundlaget”.

[Der er ikke tale om, at kommuner har lidt tab]



Som jeg har redegjort for, er problemstillingen med Danmarks

Statistiks uddannelsesstatistik taget med ind i

Finansieringsudvalget og dermed håndteret som tidligere

opståede problemstillinger i udligningen, som har krævet

nærmere undersøgelse.



Efter min opfattelse er der ikke tale om, at der er kommuner,

der har lidt tab, som der skal kompenseres for.

[Er det penge, der har manglet, ude i nogle kommuner?]



Man kan altid diskutere, hvor meget der skal omfordeles i

udligningen. Men faktum er i hvert fald, at det omfordelte beløb

er steget betragteligt over årene. I 2018 omfordeles samlet 17

mia. kr. mellem landets kommuner.



Alene siden 2014 er overførslen fra hovedstadsområdet til

landets øvrige kommuner vokset med omkring 35 pct. [fra 9,8

mia. kr. til 13,2 mia. kr.]. Og tilskuddet til yderkommunerne er i

samme periode vokset tilsvarende.



I øvrigt er der også gennem flere år ydet et ekstraordinært

finansieringstilskud på 3-3,5 mia. kr. til kommuner, hvor der i

fordelingen er lagt vægt på kommuner med vanskelige

økonomiske grundvilkår.

[Oversigt som ønsket i spørgsmål e giver ikke mening]



Som jeg nævnte indledningsvist, vil der altid være en

usikkerhed forbundet med at udligne kommunernes

udgiftsbehov ud fra objektive kriterier. Og det samlede

socioøkonomiske indeks har vist sammenhæng med

variationerne i kommunernes udgifter.



Det giver således heller ikke mening at regne på den isolerede

økonomiske konsekvens, som en mangel inde i en af

statistikkerne skulle have haft for hver enkelt kommune siden

2006 – sådan som det efterspørges i spørgsmål e.



I så fald kunne man i øvrigt anføre, at man retfærdigvis skulle

gå tilbage i tid for flere parametre og vurdere, om tingene

samlet har udviklet sig anderledes end, hvad der måtte være

tilsigtet.



Men når udvalgets rapport snart foreligger, vil man kunne få et

overblik over, hvad opdateringen fremadrettet har af betydning

for de enkelte kommuner.