Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 40 (Alm. del):
I brev af 13. december 2017 har udvalget efter ønske fra Magnus Heuni-
cke (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 40:
”Hvordan fordeler regeringens besparelser på 100 mio. kr. på landets
erhvervsuddannelser i 2018 sig på kommuneniveau med udgangspunkt i
uddannelsesstedernes beliggenhed?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at de 100 mio. kr., der spørges til, er de tal, som
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har bragt ind i debatten efter
indgåelsen af aftale om Finansloven for 2018.
Regeringens forudsætninger for at udarbejde Finansloven for 2018 på
erhvervsuddannelsesområdet bygger på dels en teknisk prognose, der
vedrører den senest kendte tilgang af elever til erhvervsuddannelserne og
adfærden for eleverne på erhvervsuddannelserne (frafald mv.), dels even-
tuelle politiske tiltag.
Finansloven udarbejdes på et aggregeret plan. Der foreligger dermed ikke
en prognose for den forventede aktivitet og bevillingsudvikling på hvert
enkelt uddannelsessted.
Regeringen vil følge udviklingen på området tæt med henblik på at vur-
dere, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer for at styrke
erhvervsuddannelserne.
9. januar 2018
Sags nr.:17/16692
Med venlig hilsen
Merete Riisager