MINISTEREN
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Dato
J. nr.
14. december 2017
2017-6670
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 4. december 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 29:
Såfremt en ejendom kan komme i betragtning til midler fra puljen, hvilke mu-
ligheder skal en kommune have haft afsøgt, for at få ejer eller arvinger til at
afholde udgiften?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som har op-
lyst følgende:
”Pulje
til landsbyfornyelse, også kaldet nedrivningspuljen, fungerer på den må-
de, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen uddeler midlerne til kommunerne efter
en fordelingsnøgle, der er beregnet på baggrund af objektive kriterier, der af-
spejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse.
Derefter kan ejere, der ønsker at gennemføre arbejder, der er omfattet af pul-
jen, ansøge kommunen om støtte til at udføre blandt andet istandsættelse og
nedrivning. Puljen er således baseret på frivillighed ligesom byfornyelsesloven.
Kommunen afgør, hvilke ansøgninger der imødekommes, og giver tilsagn om
støtte til den pågældende ejer.
Kommunen kan vælge at opkøbe en nedslidt ejendom, hvis det er med henblik
på istandsættelse eller nedrivning. På denne måde kan kommunen være den
aktive part i stedet for at vente på ansøgninger. Opkøbet kan ske på en tvangs-
auktion eller som en købsaftale mellem ejer og kommunen.
Kommunen skal derfor ikke afsøge muligheder for at få ejeren til at afholde
udgifter til istandsættelse eller nedrivning. Når ejeren har ansøgt kommunen
om støtte, vil ejeren typisk også være indstillet på at afholde udgifter i forbin-
delse med ombygningen, istandsættelsen eller nedrivningen.
Ved opkøb er det kommunen, der har udgifterne til istandsættelsen eller ned-
rivningen.”