Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1834884_0001.png
Folketinget
Udvalget for Landdistrikter og øer
Christiansborg Slot 1
1218 København K
DK Danmark
Dato:
14. december 2017
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Amalie Munkner Kristi-
ansen
Sagsnr.: 2017-0032/25-0002
Dok.:
597970
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Landdistrikter og Øer har stillet til justitsministeren den 1. de-
cember 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om kommentar til Thorkild Fogde, direktør for Kriminalforsorgen indtryk af at en række små arresthuse skal lukkes m.m., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 23 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer:
”Hvad
er ministerens kommentar til, at Thorkild Fogde, direktør
for Kriminalforsorgen, i Sjællandske 30/11-17 giver det indtryk,
at en lang række af de små arresthuse i bl.a. Holbæk, Ringsted,
Hillerød, Frederikssund, Kalundborg, Slagelse og Næstved skal
lukkes, når det nye højsikrede arresthus er færdigbygget i
2025?”
Svar:
1.
Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har den 28. novem-
ber 2017 indgået en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi i 2018-
2021. Aftalen skal skabe de overordnede rammer for en moderne og stærk
kriminalforsorg.
Af aftaleteksten fremgår det bl.a., at aftaleparterne er enige om, at der skal
etableres et nyt stort områdearresthus i nærheden af København, hvor beho-
vet er størst, med over 200 pladser.
Det fremgår endvidere af aftaleteksten, at baggrunden for beslutningen er,
at arreststrukturen omkring København skal moderniseres, og at der skal
oprettes ét større og mere tidssvarende arresthus, hvorefter en række utids-
svarende, små og dårligt placerede arrester kan afvikles. Herved vil flere
hundrede arrestpladser i en lavere sikkerhedsklassificering kunne løftes til
de højeste sikkerhedsklassificeringer.
Områdearresthuset skal projekteres og planlægges i forligsperioden og for-
ventes opført og færdigbygget efter forligsperioden.
Den nærmere placering besluttes af regeringen på baggrund af et oplæg fra
kriminalforsorgen som følge af bl.a. de operationelle hensyn og snitfladerne
til kriminalforsorgens interessenters arbejde, herunder politiets opgaveløs-
ning. Det forudsættes, at områdearresthuset placeres centralt i forhold til
vigtig infrastruktur, herunder navnlig det sjællandske motorvejsnet, så trans-
porten til hele det sjællandske område kan nedbringes mest muligt. I forbin-
delse med placeringen vil der blive taget højde for eventuelle transportmæs-
sige konsekvenser for politiet.
2
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om kommentar til Thorkild Fogde, direktør for Kriminalforsorgen indtryk af at en række små arresthuse skal lukkes m.m., til justitsministeren
2.
Etableringen af et nyt områdearresthus vil som nævnt betyde, at en række
mindre og utidssvarende arrester med tiden vil blive afhændet. Det vil inde-
bære, at de statslige arbejdspladser, som er knyttet til de eksisterende arre-
ster, flyttes.
Der er med udspillet ”Bedre Balance” taget initiativ til at flytte knap 4.000
arbejdspladser for at sikre, at de statslige arbejdspladser er fordelt i hele lan-
det og tæt på borgerne. Det fremgår bl.a. af udspillet, at der lægges stor vægt
på, at den offentlige sektor leverer mest mulig værdi til borgerne for skatte-
kronerne.
Som nævnt ovenfor vil etableringen af områdearresthuset udgøre en væsent-
lig sikkerhedsmæssig forbedring og fleksibilitet i forhold til den samlede
arreststruktur omkring hovedstadsområdet, hvor en række af de farligste ar-
restanter er placeret, herunder bandemedlemmer. Et moderne, stort arrest-
hus skal give effektive muligheder for sektionering af risikoindsatte, flere
sikrede pladser (sikkerhedskategori 1 og 2), forhindring af ulovlig kommu-
nikation, bedre adgangskontrol samt bedre vagtplanlægning og udnyttelse
af storskalafordele i driften.
Beslutningen om at etablere et områdearresthus er således netop udtryk for
hensynet til at sikre, at den offentlige sektor kan levere de bedst mulige ydel-
ser.
3