Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017-6231
Doknr.
510936
Dato
16-01-2018
Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 30. november stillet følgende
spørgsmål nr. 22 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 22:
”Vil
ministeren i fortsættelse af samråd 29/11-17 om eksport af sociale klienter indhen-
te data fra kommuner med meget stor nettofraflytning om, hvad kommunerne yder i
flyttehjælp m.m. til personer, som flytter ud af kommunen, hhv. personer som flytter
internt i kommunen?”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 20 indikerer tallene ikke store netto-
flyttebevægelser for overførselsmodtagere selv for de kommuner, hvor der absolut set
er den største nettofraflytning. Da usikkerheden i disse tal er forholdsvis stor, og der
også alene er betragtet et enkelt år, er det vanskeligt at bruge som udgangspunkt for
at udpege, hvilke kommuner der mere generelt måtte have den største nettofraflytning
af overførselsmodtagere.
Det vurderes administrativt meget tungt, hvis kommuner skulle gennemgå alle sager,
hvor overførselsmodtagere er flyttet mhp. at undersøge, hvor personen er flyttet hen,
og om der er tildelt flyttehjælp. Det vurderes ikke at stå mål med bl.a., de indikative tal
for det potentielle omfang af nettoflyttebevægelserne og usikkerheden heri.
Reglerne om flyttehjælp er under Beskæftigelsesministeriets ressort. Økonomi- og
Indenrigsministeriet har derfor anmodet Beskæftigelsesministeriet om bidrag til besva-
relsen. Beskæftigelsesministeriet har på den baggrund oplyst at:
”Det
er på baggrund af eksisterende datakilder
fra KMD’s registre
ikke muligt at udsø-
ge kommunernes udgifter til flyttehjælp, da flyttehjælp registreres sammen med øvrige
enkeltydelser.”
På baggrund heraf vurderes
det således heller ikke muligt ud fra KMD’s registre at
foretage en opgørelse over enkeltkommuners tildeling af flyttehjælp til overførsels-
modtagere.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille