Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1955515_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
19. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens og erhvervsministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 199 (ULØ
alm. del), stillet den 26. september 2018.
Spørgsmål nr. 199
”Ministrenes
kommentarer udbedes til henvendelse af 25/9-18 fra Danmarks
Naturfredningsforening om planloven og strandbeskyttelseslinjen, jf. ULØ alm.
del
bilag 125.”
Svar
For at give mere rum til især friluftsliv og turisme vedtog Folketinget i juni 2017 en række ændringer af
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelse og klitfredning. Ændringerne fulgte op på
aftalen om
”Et
Danmark i bedre balance”, der i juni 2016 blev indgået mellem den daværende
Venstreregering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer til, at da reglerne kun har virket i kort tid
siden
juni 2017
bør diskussioner om yderligere justering af reglerne som minimum afvente den forudsatte
evaluering af de gennemførte bestemmelser i 2020. DN nævner, at enkelte lokale sager inden for
strandbeskyttelseslinjen særligt på små øer tidligere har ført til ønsker om generel afregulering, som
kan true kysterne nationalt. DN peger på, at de små øer er i den unikke situation, at strandbeskyttelsen
omfattet størstedelen af øens areal, og at det for DN er vigtigt, at man i ønsket om at imødekomme et
meget lokalt og afgrænset problem omkring strandbeskyttelseslinjen søger helt lokale løsninger, som
ikke samtidig betyder en generel lempelse af reglerne og forringet beskyttelse af alle landets kyster.
Jeg vil lade
DN’s synspunkter
om strandbeskyttelseslinjen indgå i evalueringen i 2020 af ændringerne
af naturbeskyttelsesloven.
DN påpeger desuden, at flere ændringer først forventes udnyttet af kommunerne efter 2020. Derfor
peger DN på, at der ikke bør ske yderligere justeringer af reglerne før en evaluering i 2020 og foreslår,
at de regler, der kun har virket i kort tid, følges og evalueres efterfølgende eksempelvis i 2027.
Erhvervsministeren har hertil oplyst, at Erhvervsministeriet følger kommunerens anvendelse af de nye
muligheder i planloven, og at det vil indgå i en årlig redegørelse til Folketinget. Ændringerne af
planloven i 2017 vil blive evalueret inden den 1. juli 2020.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Telefon
38 14 21 42 •
Fax
33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk