ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om eksport af sociale klienter fra en kommune til anden kommune, til økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil

Ammitzbølls talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

YLØ samrådsspørgsmål D, E og F

Onsdag den 29. november, kl.

5-10 minutter

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Det talte ord gælder

ULØ alm. Del

Samrådsspørgsmål D

”Hvilke kommentarer har ministeren til Lolland Kommunes

brev af 27/10-17

til KL under overskriften: ”Social eksport

truer det kommunale selvstyre”?

Der henvises til artikler på NB-Økonomi 31/10-17

”Dokumentation: Her er brevet fra Lolland til KL” og 30/10-

17 ”Her er Lollands eksempler på eksport af sociale

klienter”.

https://nb-okonomi.eu/nyhed/dokumentation-brevet-lolland-

kl/

https://nb-okonomi.eu/tema/udligning/lollands-eksempler-

paa-eksport-sociale-klienter/”

Samrådsspørgsmål E

”Hvilken indvirkning har udligningssystemet på kommuners

”eksport” af sociale klienter til andre kommuner?”

Samrådsspørgsmål F

”Giver problemstillingerne om kommuners eksport af sociale

klienter, jf. samrådsspørgsmål D og E, ministeren anledning til

at overveje politiske initiativer?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/11-17 om eksport af sociale klienter fra en kommune til anden kommune, til økonomi- og indenrigsministeren

Indledning



Jeg vil gerne her i dag

–

som også i en række tidligere svar til

presse og Folketinget - slå fast, at jeg forventer af alle

kommuner, at de påtager sig at løse opgaverne i tilknytning til

de socialt belastede borgere, der måtte bo i kommunen.



Det er både usympatisk og asocialt, hvis nogle kommuner

søger at skubbe deres opgaver over på andre kommuner. Og

hvis der er eksempler på en sådan praksis, synes jeg, de skal

frem, så vi får en dialog om det

–

også mellem kommuner.



Derfor er jeg den første til at bifalde, at Lolland Kommune har

bragt deres mistanke frem med udgangspunkt i konkrete

eksempler.

Lolland Kommunes brev til KL med eksempler på social

eksport [Svar på spm. D]



Lolland Kommune har i brevet til KL - som er gengivet i en

artikel i

”NB-Økonomi”

- fremlagt en række eksempler, hvor de

mener, at der er tale om social eksport.



Det er eksempler, hvor fraflytningskommunen har ydet

økonomisk hjælp til flytning og lån til beboerindskud i henhold

til bestemmelserne i aktivloven.



Lolland Kommune hævder, at fraflytningskommunerne i nogle

tilfælde også har rådgivet borgerne til at flytte til Lolland.



Omvendt siger de

fraflytningskommuner, som ”NB-Økonomi”

har talt med, at de ikke rådgiver borgere til at flytte til bestemte

kommuner, men at de i tilfælde af flytning yder den støtte, som

de i lovgivningen er forpligtet til.



Det er vanskeligt alene ud fra disse eksempler at vide, om der i

nogle kommuner sker ”bevidste” forsøg på

social eksport, dvs.

om kommuner aktivt og systematisk har tilskyndet borgere til at

flytte til en anden kommune.



Men hvis det sker, er der - som det fremgår - ingen tvivl om,

hvad jeg mener om det.



Derfor mener jeg også, at det er godt, at vi får debatten. Det

giver opmærksomhed omkring kommunernes ansvar for at

løse deres opgaver på en ordentlig måde.



Når spørgsmålet bliver debatteret, skærper det den enkelte

kommunes opmærksomhed på, hvordan den selv agerer. Og

det kan modvirke eventuelle tendenser til, at der opstår en

uheldig praksis i nogle kommuner.



Det er også kernen i Lollands brev til KL. Lolland skriver i

brevet, at kommunernes ageren risikerer at blive en trussel

mod det kommunale selvstyre. Kommunerne bliver derfor efter

Lollands opfattelse nødt til selv at tage ansvar for udviklingen.



Jeg håber nu ikke det kommunale selvstyre er truet i denne

omgang, men jeg er helt enig med Lolland Kommune i, at det

centrale i denne problemstilling er, hvordan, den enkelte

kommune vælger at agere.



Derfor må kommunerne, som Lolland skriver, også selv tage

ansvar for udviklingen.



Og derfor bifalder jeg, at Lolland Kommune har valgt at skrive

til

om deres mistanke, så der netop kan komme en dialog

mellem

kommuner.

Hvilken betydning har udligningssystemet for kommunernes

”eksport” af sociale klienter?

[Svar på spm. E]



Jeg vil gerne starte med at understrege, at det altid vil være en

økonomisk fordel for kommunen at have borgere, der klarer sig

selv, mens det er en økonomisk ulempe at have borgere, der

er på offentlig forsørgelse. Sådan skal det også være.



Lolland Kommuner nævner i brevet, at kommunens

økonomiske gevinst ved at flytte en udsat borger ud af

kommunen er lige så stor som gevinsten ved at løse borgerens

problemer.



Angiveligt henvises til, at der skulle være en form

for ”bonus” i

det kommunale udligningssystem.



Men sådan fungerer udligningssystemet

ikke.



Udligningssystemet løser en opgave med at hjælpe kommuner,

der har et højt udgiftspres og vanskelige vilkår som følge af fx

mange udsatte borgere.



I udligningen udlignes bl.a. efter et indeks for kommunernes

socioøkonomiske udgiftsbehov. Det opgøres ud fra en række

statistikker, som på forskellige måder afspejler befolkningens

sociale sammensætning.



Socialt udsatte borgere er altså afspejlet i statistikkerne og

medfører dermed et højere udligningstilskud i den kommune,

hvor borgeren bor.



Når borgeren flytter til en anden kommune, flytter de også i

statistikkerne, og det gør det højere tilskud så også.



Kritikken

skulle så gå på det forhold, at udligningen er baseret

på de senest offentliggjort statistikker, der typisk vil vise

situationen ca. to år før tilskudsåret.



Det vil sige, at der går et par år, før en ændring i en kommunes

forhold

”slår

igennem” i udligningen.



Det har ført til misforståelser i pressen om, at der skulle være

en udligningsmæssig gevinst i fraflytningskommunen, mens

tilflytningskommunen skulle have et udligningsmæssigt tab.



Men det er altså

ikke

rigtigt. Den enkelte person indgår i

opgørelsen af kommunens udgiftsbehov i det antal år, hvor

personen bor i kommunen. Hverken mere eller mindre.



Udligningen giver altså ikke i sig selv tilskyndelser til social

eksport.



Men man kan sige, at der

netop

ingen undskyldning er for, hvis

en kommune ikke påtager sig de opgaver, de får finansiering til

gennem bl.a. udligningen.

Giver problemstillingerne om kommunernes eksport af

sociale klienter anledning til at overveje politiske initiativer?

[Svar på spm. F]



Spørgsmålet om social eksport er i årenes løb blevet rejst med

jævne mellemrum.



I det aktuelle tilfælde har Lolland Kommune som nævnt

fremlagt

syv eksempler for ”NB-Økonomi”, hvor kommunen

mener, at fraflytningskommunen har tilskyndet borgeren til at

flytte til Lolland.



Men den påstand afviser de fraflytningskommuner, som ”NB-

Økonomi” har talt med.



Det er derfor også i dette tilfælde vanskeligt at påvise konkrete

eksempler med sikkerhed

–

men det er omvendt også

vanskeligt at afvise, at det kunne finde sted i enkelte tilfælde.



Men jeg har ikke set tegn på, at det i så fald skulle være noget,

der forekommer i større omfang.



Vi skal i den her forbindelse heller ikke glemme, at borgere jo

heldigvis

selv

har indflydelse på, hvor de bor.



Fx er udgangspunktet for en

ledig

jo et ønske om at komme i

beskæftigelse. Her kan mulighederne være bedre tæt på

byerne. Og er der nogle, der ikke ønsker beskæftigelse, er

reglerne jo ens uanset, hvor de flytter hen.



Når en

førtidspensionist

flytter til en ny kommune, er der også

allerede indført strammere regler for kommuners refusion til

hinanden. Reglerne indebærer, at den kommune, der har tildelt

en borger førtidspension, har betalingsforpligtelsen for

personen i 6 år efter, at personen er fraflyttet kommunen.



Stramningen blev indført i forbindelse med, at kommunerne

med refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet fik et

øget økonomisk ansvar.



Men hvis disse regler ikke er nok, så kan der være behov for at

se på mulighederne for nye stramninger

Afslutning



Alt i alt er det højst usikkert om - og i så fald hvilket omfang

–

der kan være en kommunal adfærd med

”social eksport”. Men

hvis det finder sted selv i få tilfælde, er det svært at se bort fra.



Derfor mener jeg også det først og fremmest er vigtigt, at

kommunerne tager det her alvorligt og tager ansvar for at løse

det i fællesskab mellem kommuner.



Men regeringen er også klar til at drøfte initiativer, der kan

dæmme op for social eksport. Jeg ser for eksempel gerne en

stramning af reglerne, så en kommune kun kan yde flyttehjælp

til en borger, der vil flytte til en anden kommune, hvis

borgerens nye kommune er enig i, at det er en god idé at give

det økonomiske tilskud.