Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1955163_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
19. oktober 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 186 alm. del stillet af udvalget den 21. sep-
tember.
Spørgsmål:
Det fremgår af ministerens svar på ULØ alm. del
spm. 154, at der som
et element i regeringens civilsamfundsstrategi bliver tilført ekstra midler
til landdistriktspuljen.
Vil ministeren uddybe denne del af svaret og herunder oplyse, hvor store
midler der er tale om og for hvilken periode, samt hvad midlerne nærme-
re skal anvendes til?
Svar:
Landdistriktspuljen er forøget med 4,0 mio. kr. i 2021 til en ny særskilt
projekttype, der er rettet mod de lokale frivillige aktører. Initiativet er en
del af
Strategi for et stærkere civilsamfund,
der indgik i aftalen mellem
regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen på børne-
og socialområdet for 2018-2021.
Den særskilte projekttype har til formål at give lokale frivillige aktører
mulighed for at gennemføre projekter, der mobiliserer nye typer af frivil-
lige, skaber nye former for deltagelse og fællesskaber lokalt samt samler
lokalsamfunds forskellige aktører til at skabe robuste og effektfulde løs-
ninger på lokale udfordringer.
Projekterne skal samtidig ligge inden for Landdistriktspuljens overordne-
de formål om at fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, leve-
vilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikter-
ne og de små øsamfund.
Midler fra den kommende særskilte projekttype vil kunne søges af frivil-
lige organisationer og foreninger m.fl.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov