Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1943850_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
16. september 2018
Samråd i ULØ den 20. september 2018
Spørgsmål J og K stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL)
[Indledning]
Tak for invitationen til samråd om midlerne i Landdi-
striktspuljen og i LAG-ordningen.
De seneste uger har der været stor fokus på landdi-
striktspolitikken på flere måder.
I mandags stod jeg på årets landdistriktskonference over
for mere end 250 mennesker, og fortalte om regeringens
initiativer på landdistriktsområdet. Både gennemførte og
igangværende initiativer. Og nye initiativer, som rege-
ringen lige har lagt frem i vores forslag til finanslov for
2019.
Derudover har udvalget jo stillet en række udvalgs-
spørgsmål, hvoraf mange af dem kredser om de samme
emner, som vi skal drøfte på dette samråd.
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
1943850_0002.png
[Ad spørgsmål J]
J)”Er
ministeren enig i kritikken fra Landdistrikternes Fællesråd og Sammen-
slutningen af Danske Småøer i, at midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-
ordningen ikke er tilstrækkelige til at understøtte udviklingen i landdistrikterne?
Der henvises til kronik på bl.a. wwwfyen.dk 15/8-18 af formand for Landdistrik-
ternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og formand for Sammenslutningen af
Danske Småøer, Dorthe Winther: ”LAG-besparelser
afslører regeringens lave
prioritering af landområder”.
https://www.fyens.dk/debat/LAG-besparelser-
afsloerer-regeringens-lave-prioritering-af-landomraader/artikel/3276680.
Jeg er i spørgsmål J blevet bedt om at svare på, om jeg
er enig i, at midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-
ordningen
ikke
er tilstrækkelige til at understøtte udvik-
lingen i landdistrikterne.
Jeg tror bestemt at de ca. 100 mio. kr. årligt, der ligger i
Landdistriktspulken og LAG-ordningen er et vigtigt bi-
drag. Puljemidlerne
bidrager
til at styrke udviklingen i
landdistrikterne.
Midlerne er med til at igangsætte en lang række projek-
ter, der gør en forskel lokalt, og som kan være til inspira-
tion for andre. Projekter, som næppe var realiseret uden
disse puljemidler, og uden en stor indsats fra rigtig man-
ge frivillige ildsjæle, der arbejder hårdt for at styrke de-
res nærområder.
Men midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen
kan ikke stå alene.
Der skal selvfølgelig mere til.
Side
2
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
1943850_0003.png
Derfor er jeg glad for, at udvalget og Henning Hyllested
med dette samråd har vist interesse for emnet.
Jeg mener, at en god landdistriktspolitik i højere grad
skal have fokus på at styrke de strukturelle rammevilkår
for udviklingen i landdistrikterne.
Det er derfor også min klare holdning, at landdistriktspo-
litik skal styrke de grundlæggende rammevilkår for:
o
Beskæftigelse og uddannelse
o
Bosætning
o
Infrastruktur
o
og ikke mindst til erhverv
Regeringen har derfor også igangsat en lang række initi-
ativer, der netop har styrket
disse
strukturelle rammevil-
kår for udviklingen i landdistrikterne.
Og tallene i vores landdistriktsredegørelse taler da også
deres tydlige sprog - det går fremad rigtig mange steder i
landet. Det vender jeg også tilbage til.
[Eksempler på initiativer der forbedrer beskæftigelse og uddannelse i
landdistrikterne]
For det første er adgangen til beskæftigelse og uddannel-
se i landdistrikterne vigtig for et Danmark i balance.
Side
3
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
Et af de store initiativer i regeringen er flytningen af
statslige arbejdspladser.
Når den samlede flytning er gennemført, vil næsten
8.000 arbejdspladser være fordelt ud i hele landet.
Ud over flytningen etablerer regeringen også 500-1.000
uddannelsespladser uden for København fordelt i hele
landet.
Samtidig har vi styrket uddannelsernes muligheder for at
være til stede i ellers svagt dækkede områder.
Der er særligt tale om uddannelser, der kan understøtte
et rekrutteringsgrundlag for virksomheder i de pågæl-
dende områder.
Og i torsdags præsenterede regeringen et nyt udspil for
erhvervsuddannelserne, hvor vi foreslår, at der investe-
res yderligere 2 mia. kr. i erhvervsuddannelserne, herun-
der til yderligere at styrke mulighederne for at oprette
nye lokale erhvervsuddannelser.
[Eksempler på initiativer der forbedrer vilkår for bosætning i land-
distrikterne]
Bosætning er et andet vigtigt strategisk indsatsområde
for rammevilkårene i landdistrikterne. Også her har re-
geringen også sat ind.
Side
4
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
Vi har fremlagt og lavet en politisk aftale om en reform
af hele planloven.
Her har vi blandt andet gjort det muligt at udlægge helt
nye udviklingsområder i kystnærhedszonen og givet til-
ladelse til at udvide op til 500 m2 uden landzonetilladel-
se.
Og så har vi givet mulighed for, at pensionister kan bru-
ge deres sommerhus som helårsbolig allerede efter et års
ejerskab. Før skulle man vente i 8 år.
Men vi er i regeringen bevidste om, at der skal mere til
især i flere af de tyndere befolkede dele af landet. Ejen-
domme, der bare står og forfalder, er til skade for både
naboerne, lokalsamfundet og hele udviklingen i området.
Derfor har regeringen også med finanslovsforslaget fo-
reslået at styrke den statslig medfinansiering af nedriv-
ning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i
landdistrikterne, så der i alt er ca. 450 mio. kr. til den
indsats de næste fire år
og vi ønsker nu at målrette ind-
satsen til landsbyerne.
Regeringen har også med finanslovsforslaget afsat flere
midler til at forbedre mobiliteten og understøtte bosæt-
ningsmulighederne i landdistrikterne og på øerne.
Med midlerne vil vi gøre det forhøjede befordringsfra-
drag for yderområderne permanent og indføre et fradrag
Side
5
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
for ø-boere, der arbejder væk fra øen flere dage om
ugen.
Det er helt nye forslag fra regeringen, der yderligere bi-
drager til at styrke bosætningen i landdistrikterne.
Det er samtidig initiativer, der følger op på anbefalinger
fra Udvalget for levedygtige landsbyer.
Et andet område som landsbyudvalget også havde fokus
på, var strategisk landsbyplanlægning i kommunerne.
Her har regeringen også allerede fulgt op på udvalgets
anbefalinger med et lovforslag. Forslaget går ud på at
forpligte kommunerne til at foretage en strategisk plan-
lægning, der sammenhængende tager stilling til mulig-
heder for udvikling af landsbyer. Forslaget har været i
høring og forventes fremsat i oktober.
Formålet med lovforslaget er at fastholde kommunernes
fokus på at skabe levedygtige landsbyer ved at tage stil-
ling til deres landområder. Det er vigtigt for bosætningen
i landdistrikterne.
I lovforslaget lægger vi op til, at kommunerne får en
meget stor metodefrihed i forhold til at lave den her stra-
tegiske planlægning for landsbyerne i kommuneplaner-
ne.
Side
6
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
På den måde skulle der være god mulighed for at bygge
videre på det arbejde og det engagement, som mange
kommuner allerede i dag lægger i udviklingen af deres
landsbyer.
Regeringen fortsætter arbejdet med at følge op på udval-
gets anbefalinger i den kommende tid.
[Eksempler på initiativer der forbedrer infrastrukturen til gavn for
landdistrikterne]
Et tredje af de overordnede indsatsområder er investe-
ringer i både digital og trafikal infrastruktur. En god in-
frastruktur er nødvendig for vækst og udvikling i hele
Danmark.
Her har regeringen også styrket rammevilkårene mar-
kant.
I 2016 blev der med den politiske aftale om
Vækst og
udvikling i hele Danmark
oprettet en statslig bredbånds-
pulje. Puljen skal forbedre bredbåndsdækningen i områ-
der med dårlig dækning.
Fra 2018 blev puljen udvidet. Derfor er der i år i alt 100
mio. kr. i puljen. Og vigtigt er det, at puljen blev målret-
tet tyndtbefolkede områder.
Side
7
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
Regeringens indsats for øget bredbåndsdækning fortsæt-
ter også med det nye teleforlig og i finanslovsforslag.
Her afsætter regeringen yderligere i alt 102 mio. kr. i
2019 til bedre bredbåndsdækning rundt i landet.
Samtidig har regeringen styrket mobildækningen ved at
sætte ambitiøse dækningskrav i frekvensaktionerne fra
2016-2019.
På den trafikale infrastruktur har vi
udover det udvide-
de befordringsfradrag og Ø-fradrag som jeg nævnte før
også nedsat taksterne på ø-færgerne med næsten 100
mio. kr. årligt.
Vi har dermed forbedret pendlingsmulighederne til og
fra øerne markant
også for turisterne.
[Eksempler på initiativer der forbedrer vilkårene for erhvervet i
landdistrikterne]
Som erhvervsminister er jeg naturligvis af den opfattel-
se, at en god landdistriktspolitisk også styrker ramme-
vilkårene for erhvervslivet i landdistrikterne.
I landdistrikterne har kommuner, erhvervsliv og borgere
fået bedre rammer for at skabe lokal udvikling. Bl.a. er
landzonereglerne blevet lempet. Det giver bedre mulig-
hed for at drive virksomhed. Fx ved at udvide sin virk-
somhed i overflødiggjorte bygninger.
Side
8
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
1943850_0009.png
Det er også blevet muligt at anvende de overflødiggjorte
bygninger til ferieboliger. Og det er blevet muligt at an-
vende sit sommerhus i yderligere 8 uger om året. Det gi-
ver øget fleksibilitet
fx ift. udlejning.
Kystkommuner har desuden fået mulighed for at ompla-
cere ubenyttede sommerhusgrunde til mere efterspurgte
grunde.
Vi har også fjernet elafgifterne for forlystelsesparkerne.
Og i vores finanslovsforslag for næste år har vi foreslået
at lette elafgifterne for sommerhusejerne med ca. 200
mio. kr. årligt. Det styrker dansk turisme.
Regeringen har også gennemført en række initiativer,
der styrker rammevilkårene for vores mange produkti-
onsvirksomheder. Virksomheder, der ligeledes udgør en
stor del af beskæftigelsen i landdistrikterne.
Eksempler på regeringens initiativer her er målrettede
PSO lettelser og initiativer rettet imod fremme af auto-
matisering og ny teknologi i små og mellemstore pro-
duktionsvirksomheder.
Endelig har regeringen også styrket vilkårene for vækst
og udvikling i landbruget markant med en fødevare- og
landbrugspakke.
Samlet set synes jeg godt man kan sige, at regeringen
har haft et
endda
meget
stort fokus på at styrke de
Side
9
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
strukturelle rammer for vækst og udvikling i hele Dan-
mark.
Og at indsatsen i landdistrikterne for
beskæftigelse
uddannelse
bosætning
infrastruktur
og erhverv
kræver meget mere end blot flere puljemidler.
[Er der tilstrækkelige med midler i Landdistriktspuljen og i LAG-
ordningen til at understøtte udviklingen i landdistrikterne?]
Lad mig vende tilbage til midlerne i LAG-ordningen og
Landdistriktspuljen, som der bliver spurgt til.
Som nævnt synes jeg faktisk, at 100 mio. kr. årligt til
LAG, FLAG og landdistriktspuljen er en markant ind-
sats. Og der gennemføres rigtig mange gode udviklings-
projekter for pengene
rigtig godt hjulpet på vej af de
mange frivillige ildsjæle, der gør en imponerende stor
indsats for at skabe gode rammer om deres lokalsamfund
eller landsby.
Samtidig mener jeg som nævnt tidligere, at puljemidler-
ne skal og bør ses i sin helhed med regeringens samlede
landdistriktspolitik
herunder de øvrige eksempler på
initiativer, som jeg har fremlagt her i dag.
Jeg mener, at en god landdistriktspolitik i højere grad
skal have fokus på at styrke de strukturelle rammevilkår
for udviklingen i landdistrikterne.
Side
10
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
1943850_0011.png
Men vi er i regeringen godt klar over, at der fortsat er
områder i Danmark, hvor udviklingen mange steder ikke
sker så hurtigt som i de større byer. Derfor fortsætter vi
også indsatsen med at styrke rammevilkårene i 2019.
Alene med regeringens finanslovsforslag for 2019, vil
der over de næste fire år blive afsat knap 1�½ mia. kr.
penge, der skal bruges på at videreføre det forhøjede be-
fordringsfradrag for pendlere i yderkommuner, indføre
ø-fradrag, lette el-afgifter for sommerhuse og styrke
nedrivningsindsatsen mv.
Så den store indsats, regeringen har gennemført for at
skabe vækst og udvikling i hele Danmark fortsætter de
kommende år.
[Ad spørgsmål K]
K)”Mener
ministeren, at den
nuværende økonomiske ramme for henholdsvis
Landdistriktspuljen og LAG-ordningen er tilstrækkelig i forhold til at skabe
bedre vilkår i landdistrikterne? Vil ministeren tage initiativ til at tilføre flere
midler til Landdistriktspuljen og LAG-ordningen bl.a. for at kompensere for
EU’s forventede nedskæringer på Landdistriktsprogrammet? Vil ministeren som
minimum tilbagerulle besparelserne på LAG-midlerne, som blev beskåret med
ca. en tredjedel fra 2017 og frem?”
I spørgsmål K er jeg blevet bedt om at svare på, hvorvidt
jeg mener om den nuværende økonomiske ramme for
henholdsvis Landdistriktspuljen og LAG-ordningen er
tilstrækkelig i forhold til at skabe bedre vilkår i landdi-
Side
11
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
strikterne, eller om jeg vil tage initiativ til at tilføre ord-
ningerne flere midler.
Indledningsvis vil jeg gerne henvise til min besvarelse af
spørgsmål J.
Jeg synes faktisk, at de 100 mio. kr. årligt til LAG,
FLAG og landdistriktspuljen bidrager markant til at ska-
be bedre vilkår i landdistrikterne.
Med regeringens samlede landdistriktspolitik, hvor der
ud over puljemidlerne
er blevet investeret markant i
rammevilkårene for beskæftigelse, uddannelse, bosæt-
ning, infrastruktur, og erhverv i landdistrikterne, er vil-
kårene for vækst og udvikling i landdistrikterne blevet
styrket markant.
En indsats, som vi fortsætter i 2019.
Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg vil tilføre flere penge
til landdistriktspuljen eller LAG ordningerne
fx ved at
tilbagerulle besparelserne på LAG-midlerne, der blev
gennemført fra 2017, så er svaret derfor, at jeg ikke me-
ner, at flere puljemidler er løsningen på udfordringerne i
landdistrikterne.
Jeg mener, at en god landdistriktspolitik i højere grad
skal have fokus på at styrke de strukturelle rammevilkår
for udviklingen i landdistrikterne
og på det frivillige
Side
12
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
engagement, den lokale iværksætterkraft, innovation og
virkelysten ude i landet.
[Antal projektansøgninger i LAG ordningen og landdistriktspuljen]
Jeg vil også gerne her kommentere på et par af de mange
spørgsmål, som udvalget har stillet i den sidste tid. De
har kredset om, hvorvidt der er gode ansøgninger til pro-
jekter, der ikke kan opnå støtte, fordi der ikke er midler
til alle.
Som udvalget har fået oplyst, er der til både Landdi-
striktspuljen og LAG-ordningen ansøgninger for flere
midler, end der er at uddele.
På begge ordninger sker der derfor en prioritering for at
fremme de bedste projekter.
Jeg ser bestemt ikke noget usundt i, at der må ske en pri-
oritering mellem projektansøgningerne. Det sikrer, at
puljerne fremmer det, der bedst understøtter den ønskede
udvikling.
En sund konkurrence om midlerne tror jeg faktisk på kan
styrke kvaliteten af projekterne
[Afrunding]
Side
13
af
14
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 20/9-18 om midlerne i Landdistriktspuljen og LAG-ordningen, til erhvervsministeren
Jeg vil gerne runde af med at kommentere på den sidste
del af spørgsmålene ift. de kommende forhandlinger om
EU's kommende budget for landdistriktsprogrammet.
Helt kort fortalt, så mener jeg på nuværende tidspunkt, at
det er for tidligt at kommentere på det.
Som I ved, er der for tiden gang i forhandlingerne af den
kommende EU-programperiode, som vil løbe fra 2021
til 2027.
På landbrugsområdet er det primært min kollega i Miljø-
og Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen, der del-
tager. Erhvervsstyrelsen bidrager på de områder, som er
relevante, dvs. i dette tilfælde i forbindelse med LAG.
Jeg kan naturligvis endnu ikke sige noget præcist om,
hvor mange midler der vil komme fra EU til LAG-
indsatsen i den kommende programperiode. Det afhæn-
ger af budgetforhandlingerne og det endelige budget.
Men jeg er meget tilfreds med, at der i et forslag til for-
ordningerne fastlægges, at der stadig skal afsættes mi-
nimum 5% til LAG indsatsen.
Tak for ordet.
Side
14
af
14