Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1940464_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
19. september 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 177 alm. del stillet af udvalget den 3. sep-
tember 2018 efter ønske fra Roger Courage Matthiesen (ALT).
Spørgsmål:
Ministeren bedes orientere om, hvorfor ministeren endnu ikke har ind-
kaldt ordførerne for landdistrikter og øer til en drøftelse af Udvalget for
levedygtige landsbyers anbefalinger, som blev overdraget regeringen 9/4-
18? Ministeren bedes i tillæg hertil oplyse, om ministeren anser ordfører-
ne for relevante aktører i forhold til landdistriktspolitikken?
Svar:
Som det fremgik af mit svar på ULØ spørgsmål 108 alm. del, er baggrun-
den for nedsættelsen af Udvalget for levedygtige landsbyer den politiske
aftale mellem regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om "Et Danmark i
bedre balance - bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet” fra juni 2016.
De anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer som vedrører
ændringer af planloven er drøftet med planlovsforligskredsen.
Det fremgik videre af svaret på ULØ spørgsmål 108 alm. del, at flere af
anbefalingerne ikke vedrører planloven, og går på tværs af stat, kommune
og civilsamfund, hvorfor de er drøftet med forskellige parter.
Regeringen har i Forslaget til finanslov for finansåret 2019 givet sit bud
på opfølgningen på flere af anbefalingerne, som det bl.a. fremgår af mit
svar på ULØ spørgsmål 163 alm. del. De vil derfor indgå i forhandlinger-
ne om finansloven.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov