Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1940458_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
19. september 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 174 alm. del stillet af udvalget den 3. sep-
tember 2018 efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke statslige puljer på tværs af ministeri-
erne der understøtter ildsjæle, turisme, iværksætteri og lignende i landdi-
strikterne?
Svar:
Jeg vil henvise til mit svar på ULØ 2017-18 alm. del spm. 154 vedrøren-
de statslige støtteordninger for ildsjæle og lokalsamfund i landdistrikterne
og spm. 156 vedrørende mulighed for at søge forskningsmidler til landdi-
striktsområdet.
Jeg kan endvidere oplyse, at det med aftalen om forenkling af erhvervs-
fremmesystemet af 24. maj 2018 blev besluttet at afsætte 50 mio. kr. år-
ligt under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til lokale og tværgående
turismeprojekter. Heraf afsættes 40 mio. kr. til en destinationsudviklings-
pulje, der kun kan søges af turismedestinationsselskaber. Herudover af-
sættes midler til bl.a. turismedestinationsudvikling i ø-kommuner. Mid-
lerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for
dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum. De nær-
mere ansøgningskriterier er under udarbejdelse. Det vil være muligt at
søge puljen fra 2019. Derudover vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
have mulighed for at give tilskud til lokale iværksætterinitiativer og lig-
nende i landdistrikterne.
For så vidt angår puljer under andre ministeriers ressort, har jeg vurderet
at følgende ministerier er relevante: Økonomi- og Indenrigsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet
samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Jeg har på den baggrund
adspurgt ovenstående ministerier og modtaget følgende bidrag:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Bredbåndspuljen
Fra bredbåndspuljen kan der gives tilskud til sammenslutninger af borge-
re, virksomheder og evt. kommuner i partnerskab med bredbåndsudbyde-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om hvilke statslige puljer på tværs af ministerierne der understøtter ildsjæle, turisme, iværksætteri og lignende i landdistrikterne, til erhvervsministeren
re til etablering af højhastighedsbredbånd i områder med dårlig dækning.
Puljen er målrettet mod tyndt befolkede områder.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder (yderområdepuljen).
Formålet er at støtte projekter i tyndt befolkede områder, hvor passager-
grundlaget ikke er tilstrækkeligt til at opretholde samme rutenet og betje-
ningsomfang som i resten af landet. Der har været afsat midler i årene
2013-2017 med forlængelse til 2018. Senest er der i 2018 afsat 30,7 mio.
kr. til udmøntning.
Ø-kortordningen
Formålet med ø-kortordningen er at yde tilskud til gratis person-, cykel-
og invalidebiltransport med færge for beboerne på de danske småøer.
Tilskuddet udbetales årligt til de kommuner, som varetager transporten til
og fra disse øer, som kompensation for det indtægtstab, kommunerne
pådrager sig i forbindelse med den gratis befordring.
Miljø- og Fødevareministeriet
Tilskud til friluftsforeninger
Tilskud til friluftsforeninger er en pulje på 2,5 mio. kr. til lokale forenin-
ger under Friluftsrådet, jf. aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om forde-
ling af spillehalsmidlerne af november 2017. Puljen forudsættes udmøntet
til lokale formål, fordelt bredt såvel geografisk og i forhold til foreninger
og formål.
Friluftsliv
Friluftsliv har 4,3 mio. kr. til aktiviteter, der genererer natur og friluftstil-
bud, som bl.a. kan skabe spændende og attraktive byer samt til indhent-
ning af viden om friluftsliv, uddannelse og information og etablering af
faciliteter. Foruden denne bevilling udloddes der midler fra § 7.18.18
Miljø- og Fødevareministeriets fond til Friluftsliv. Midlerne fordeles af
Friluftsrådet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Danmarks Innovationsfond
Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af
viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forsk-
ning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Dan-
mark. Innovationsfonden har bl.a.
programmet ”Landdistriktsvækstpilot-
ordningen”. Denne ordning kategoriseres som udviklingsmidler og kan
søges af virksomheder i landdistrikterne, som har en god idé til et udvik-
lingsprojekt, til at ansætte en kandidat med en videregående uddannelse.
Der er afsat 10 mio. kr. om året i 2016-19 til ordningen.
2
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om hvilke statslige puljer på tværs af ministerierne der understøtter ildsjæle, turisme, iværksætteri og lignende i landdistrikterne, til erhvervsministeren
Til sidst vil jeg minde om, som det også fremgår af Statens Tilskudspor-
tal, at der findes langt flere statslige puljer, hvor aktører fra landdistrik-
terne kan søge på lige fod med andre inden for de formål og kriterier mv.,
der fastlagt i de enkelte ordninger.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
3