Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
27. november 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 171 alm. del stillet af udvalget den 31. august
2018 efter ønske fra Karsten Hønge (SF):
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for nationale støtteordninger i hhv. Sverige, Nor-
ge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, der er sammenlignelige med
Erhvervsministeriets Landdistriktspulje? Ministeren bedes i forlængelse
heraf angive de enkelte støtteordningernes økonomiske ramme.
Svar:
Rammerne for Landdistriktspuljen fastsættes i Finansloven. Puljens for-
mål er at støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsudvik-
ling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktivite-
ter i landdistrikterne og de små øsamfund, eller som kan belyse landdi-
strikternes udviklingsvilkår og informere om udviklingsmulighederne i
landdistrikterne. Midlerne kan søges af foreninger, private, virksomheder,
selvejende og offentlige institutioner samt kommuner og regioner.
Erhvervsstyrelsen har med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål og i
beskrivelsen af Landdistriktspuljen anmodet ambassaderne i ovenstående
lande om bidrag. Erhvervsstyrelsen har nu modtaget svar fra de nævnte
ambassader, som er gengivet herunder. Landenes besvarelser er gengivet
i samme rækkefølge, som landene nævnes i spørgsmålet.
Landdistriktspuljen er en del af række indsatser på flere niveauer og på
tværs af fagområder, der har til formål at skabe vækst og udvikling i hele
Danmark. Disse indsatser varierer meget fra land til land og gør sammen-
ligninger på tværs af de ovennævnte lande vanskelig.
Det bemærkes derfor, at der i flere af bidragene, beskrives støtteordnin-
ger, der efter Erhvervsstyrelsens vurdering ligger ud over formålet, mål-
gruppen og aktiviteter, der kan medfinansieres af Landdistriktspuljen,
men som i højere grad kan sammenlignes med for eksempel de nationale
bidrag fra
EU’s
strukturfonde til social og regional udvikling eller hele
det danske Landdistriktsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet,
herunder til LAG/FLAG-ordningen mv.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk