ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt

Evaluering af LEADER-

indsatsen 2014-2016

IFM. DEN ÅRLIGE GENNEMFØRSELSRAPPORT 2017, DET

DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2014-2020

NETVÆRKSCENTERET, ERHVERVSSTYRELSEN

30. AUGUST 2017

Lea Kvistgaard

KVEA | AMERIKAVEJ 12, ST. T.V. – 1756 KØBENHAVN V

Morten Kvistgaard

EVALUATORS.EU APS| LUFTMARINEGADE 160 – 1432 KØBENAHVN K

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

IFM DEN ÅRLIGE GENNEMFØRSELSRAPPORT 2017

Doc. version 3

30-08-2017

NDHOLD

Forkortelser ....................................................................................................................................................... 3

Kort .................................................................................................................................................................... 4

Sammenfatning ......................................................................................................................................... 5

Introduktion ............................................................................................................................................... 8

2.1

2.2

2.3

Baggrund............................................................................................................................................ 8

Formål .............................................................................................................................................. 10

Metode ............................................................................................................................................ 10

PROMIS (effektmåling) ............................................................................................................ 10

BTAS ......................................................................................................................................... 12

Workshops ............................................................................................................................... 12

Interviews ................................................................................................................................ 12

Case-studier ............................................................................................................................. 12

LAG’ernes årsrapporter ........................................................................................................... 13

Desk research .......................................................................................................................... 13

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.3.4

2.3.5

2.3.6

2.3.7

2.4

3.1

Rapportens struktur ........................................................................................................................ 13

Økonomiske nøgletal ....................................................................................................................... 15

Fordeling af projektmidler (M19.2) ......................................................................................... 15

Dødvægt .................................................................................................................................. 16

Evalueringsspørgsmål .............................................................................................................................. 14

3.1.1

3.1.2

3.2

3.3

3.4

Ikke-finansielle output-indikatorer.................................................................................................. 18

Bidrag til øvrige EU-prioriterer ........................................................................................................ 19

Effektskabelse .................................................................................................................................. 22

Effektskabelse .......................................................................................................................... 22

Målopnåelse ............................................................................................................................ 23

Effekternes kvalitet.................................................................................................................. 26

3.4.1

3.4.2

3.4.3

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Indhold

3.4.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

5.1

5.2

Omkostningseffektivitet .......................................................................................................... 31

Konklusion, evalueringsspørgsmål .................................................................................................. 33

Lokale partnerskaber ....................................................................................................................... 35

Områdebaseret tilgang .................................................................................................................... 36

Bottom-up tilgang............................................................................................................................ 39

Tværsektoriel tilgang ....................................................................................................................... 40

Netværkssamarbejde ...................................................................................................................... 40

Innovative strategier ....................................................................................................................... 42

Samarbejdsprojekter mellem LAG’er nationalt og internationalt................................................... 45

Sammenfatning vedr. oplevede begrænsninger for udnyttelsen af LEADER .................................. 46

Involvering af LAG’er ifm. AIR 2017 og AIR 2019 ............................................................................ 47

Konklusioner .................................................................................................................................... 50

Anbefalinger .................................................................................................................................... 51

LEADER principperne ............................................................................................................................... 35

Konklusioner og anbefalinger .................................................................................................................. 50

Litteraturliste ........................................................................................................................................... 54

Bilag ......................................................................................................................................................... 55

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

ORKORTELSER

Forkortelse

AIR

BTAS

CAP

CLF

DG Landbrug

ERST

FLAG

LAG

LDP

LEADER

LFST

M&E

M19

NAER

PROMIS

Begreb

Annual Implementation Report (Den Årlige Gennemførselsrapport)

Betalings- og tilskudsadministrationssystem

Common Agricultural Policy (Den fælles landbrugspolitik)

Center for Landdistriktsforskning

Europa-Kommissionens Generaldirektoratet for Landbrug

Europa-Kommissionen

Erhvervsstyrelsen

Lokal aktionsgruppe for fiskeri

Lokal aktionsgruppe

Landdistriktsprogram

Liaison entre actions de développement rural (franks) = kobling mellem initiativer i

landdistrikterne

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Monitorering og evaluering

Measure 19 (foranstaltning nummer 19 i det danske landdistriktsprogram)

NaturErhvervsstyrelsen

Projektresultatorienteret managementinformationssystem

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Kort

ORT

Figur 1: De 26 Lokale Aktionsgrupper 2014-2020 (Livogland.dk)

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

1 S

AMMENFATNING

Denne rapport beskriver evalueringen af LEADER-indsatsen for perioden 2014-2016. Indsatsen omfatter 26

lokale aktionsgrupper, der dækker 2.338.592 personer bosiddende i landdistrikterne. Evalueringen er

gennemført af Evaluators.EU ApS i samarbejde med KVEA IVS på vegne af Erhvervsstyrelsen, LAG-

sekretariatet, i perioden marts-juni 2017. Evalueringens formål er først og fremmest at bidrage til at besvare

evalueringsspørgsmålet knyttet til fokusområde 6B under det danske landdistriktsprogram nemlig

I hvilket

omfang har interventioner under landdistriktsprogrammet støttet lokaludviklingen i landdistrikterne?

samt

det supplerende danske evalueringsspørgsmål

I hvor høj grad har LEADER-indsatsen bidraget til økonomisk

udvikling i landdistrikterne?

For at estimere LEADER-indsatsens målopfyldelse (effektivitet) og omkostnings-

effektivitet (efficiens) benytter evalueringen hovedsagelig kvantitativ data fra LAG-databasen PROMIS,

suppleret med økonomiske data hentet fra ERSTs betalings- og tilskudsadministrationssystem (BTAS), samt

nøgletal fra ex post-evalueringen til beregning af omsætningsforøgelse (Epinion (a), 2017). For at kvalificere

de fremdriftsvurderinger, som data afstedkommer og estimere merværdien af LEADER-metoden (og de syv

LEADER-principper) supplerer vi med kvalitativ information fra hhv. workshops med LAG-koordinatorer og

bestyrelsesformænd, interviews, case-studier, LAG’ernes årsrapporter per 21. april 2017 og analyse af anden

relevant skriftligt materiale.

Det samlede budget for projektmidler under LAG-ordningen for perioden 2014-2020 er på ca. 484 mio. kr.,

efter en 30 % reduktion af 2017-2020 rammen blev en realitet i forbindelse med aftalen om Fødevare- og

Landbrugspakken i 2016. På evalueringstidspunktet er 634 projekter (afsluttede og igangværende projekter)

tildelt bevilling svarende til 134,4 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt udbetalt 3,2 % af den samlede

ramme for projektmidler. ERST har dermed på evalueringstidspunktet et restbudget for tilsagn til nye

projekter 349,6 mio. kr. og et restbudget til udbetaling på 468,6 mio. kr.

Der er i evalueringen gennemført en dødvægtsanalyse, som er sammenholdt med LEADER-indsatsens

dødvægt i 2007-2013-perioden. Ifølge projektholderne for de i alt 202 afsluttede og afrapporterede projekter

fra 2014-2016 er ordningen behæftet med en dødvægt på 41,2 % svarende til knap 15 mio. kr. Sammenholdes

den tidligere programperiode med den nuværende ordnings øgede fokus på vækst og erhvervsrettede

projekter, er dødvægten en anelse højere i den nye programperiode, idet den foregående programperiode

var behæftet med en samlet dødvægt på 29 % men en dødvægt på beskæftigelse i mikro og små

virksomheder på 44 %, beregnet via kontrafaktisk analyse (Epinion (a), 2016).

Evalueringens væsentligste konklusion i forhold til opnåede resultater er, at der kan svares positivt på de to

angivne evalueringsspørgsmål: Der er skabt ny økonomisk omsætning i landdistrikternes små og

mikrovirksomheder for 33 mio. kr. om året 3 år efter projektets afslutning, hvor af noget er opnået og noget

endnu ikke er realiseret, jf. ex post-evalueringens nøgletal for omsætningsforøgelse (PROMIS; Epinion (a),

2016). Der er endvidere skabt 118 nye jobs, mens 201 jobs er fastholdte. Fratrækkes den omsætning og den

jobskabelse, der også ville være skabt uden tilskud (dødvægten), er nettogevinsten 15,4 mio. kr. i øget

omsætning, 69 nye fuldtidsjobs og 118 fastholdte fuldtidsjobs som direkte beskæftigelseseffekter. Det giver

en pris på ca. 285.000 kr. brutto for

hvert nye fuldtidsjob

vurderet på tværs af alle 192 afsluttede og

afrapporterede projekter (eksklusiv 10 outliers) eller 488.000 kr. med fradrag af den angivne dødvægt.

Indregnes en afledt effekt med en multiplikatorfaktor på 1,5, er der skabt i alt 295 nye fuldtidsjobs brutto og

173 netto (69 direkte og 104 afledte jobs). Prisen per fuldtidsjob er dermed på 114.000 kr. brutto og på

195.000 kr. netto, med de mange fastholdte jobs som en sidegevinst. Det er meget tilfredsstillende vurderet

i forhold til opgørelserne i den forrige programperiode (både som beregnet i ex post-evalueringen (Epinion

(a), 2016) og af Center for Landdistriktsforsknings opgørelse over LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang (CLF,

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Sammenfatning

2017)). Det forventes endvidere, at beskæftigelseseffekterne øges, når der skal rapporteres fra projekt-

holderne efter 2 år. Det er en positiv udvikling.

Der er generelt i evalueringen tale om konservative effektopgørelser, idet investeringerne kan medføre yder-

ligere jobskabelse og -fastholdelse efter projektafslutning. Evalueringen rapporterer endvidere hovedsageligt

realiserede

effekter de i 192 afrapporterede projekter, og ikke forventede effekter i igangværende projekter,

i overensstemmelse med EU's retningslinjer for rapportering (Regulering (EU) 1303/2013, art. 50, stk. 2) (med

undtagelse af omsætningsforøgelse, der beregnes via nøgletal, der indeholder omsætningsforøgelse opnået

3 år efter projektafslutning).

Overordnet set har LEADER-indsatsen bidraget positivt til alle de indikatorer, der er benyttet til at vurdere

bidraget til udviklingen i landdistrikterne, herunder blandt andet skabt 510 flere sengepladser og 6.910 flere

overnatninger.

Det er også en overordnet konklusion, at LEADER-principperne alle stadig virker efter hensigten desuagtet

LAG’erne bekymrer sig over levedygtigheden i LEADER-indsatsen generelt under indtryk af de reducerede

bevillinger fra 2017 og et oplevet øget administrativt arbejde for koordinatorerne. Dette synspunkt er udtrykt

kraftigt af LAG-koordinatorer og -formænd i årsberetninger, i interviews og på den gennemførte workshops.

LAG’erne demonstrerer imidlertid begejstring på projektniveau, og der genereres mange meget interessante

og visionære projekter i de danske landdistrikter på grund af LEADER-indsatsen.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at LEADER-indsatsen begrænses af de netop gennemførte nedskæringer. De

færre penge til rådighed vil reducere indsatsen og effekterne de kommende år. Nedskæringerne synes

endvidere at true det frivillige arbejde, der udgør en grundsten i LEADER-indsatsen, både blandt bestyrelses-

medlemmer/formænd og i civilsamfundet i øvrigt blandt de frivillige i foreninger, organisationer og klubber.

Det er vores vurdering, at uden en revitalisering af indsatsen hos koordinatorer og frivillige, risikerer

ordningen at blive præget af mangel på innovation i projekterne. Der er altså for at forny indsatsen og tænke

LEADER ind i nye sammenhænge, hvor LEADER-principperne kan slå rod og betyde nyt og bedre liv på landet.

Evalueringens konklusioner munder ud i følgende 8 anbefalinger:

1. Overensstemmelse mellem PROMIS og BTAS

Der skal gøres en indsats i ERST for at sikre, at fejl elimineres i PROMIS, og for at data for projektøkonomi

bliver 100% samstemmende mellem BTAS og PROMIS. Der skal ske en opretning af de nuværende økono-

miske data i PROMIS, hvor det er nødvendigt. Tastefejl skal rettes, og det bør sikres, at sagsbehandlerne får

den fornødne instruks og tid til at sikre, at data er præcise og rigtige både i BTAS og i PROMIS. Der bør samtidig

gennemføres et kvalitetscheck af indtastninger for øvrige effektindikatorer, særligt i de oplagte outliers.

2. LAG-koordinatorer og bestyrelsens rolle i datavalidering

Det er af afgørende betydning for fortsættelsen af LEADER-indsatsen, at effekterne af arbejdet kan

dokumenteres. Det er derfor også af stor betydning, at projekternes effekter gøres op så realistisk som muligt

både i ansøgninger og i slutrapporter. Derfor skal LAG-koordinatorer og bestyrelser tage deres arbejde med

vurdering af projektholderes forventede og realiserede effekter meget seriøst, og der skal ske justeringer af

disse effekter, hvis der er behov for det. Det skal bemærkes, at der ikke er fordel for ansøgere ved at puste

forvente effekter op, ligesom der heller ikke er sanktioner i tilfælde af at angivne effekter ikke er realiserede.

Dette sidste betyder dog ikke, at man skal forholde sig til effekterne på en ukritisk måde, hverken som

ansøger eller som koordinator og bestyrelsesmedlem.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

3. LAG-koordinatorer og bestyrelsens rolle i reduktion af dødvægt

Det er endvidere vigtigt, at der gøres en aktiv indsats i LAG bestyrelserne for at reducere dødvægtstabet

under LEADER. Det gælder især for Mål A projekter. En mulig vej ud af den nuværende situation er at øge

risikoniveauet i projekterne, idet der typisk vil være mindre eller ingen dødvægt, hvis den økonomiske risiko

i projektet er høj.

4. PROMIS-indikatorer

Der er behov for at revurdere de indikatorer, der i dag benyttes i PROMIS, sådan at eksisterende indikatorer

forklares bedre end i dag, og ved at der identificeres nye indikatorer, der bedre opsamler blødere effekter,

for eksempel inden for de sociale og kulturelle effektområder. Der bør desuden indhentes/udvikles såkaldte

effektnøgler, som lægges ind i PROMIS, som er nøgletal, der kan hjælpe ansøgere med at angive eksempelvis

turismerelaterede indikatorer.

Dette arbejde bør gennemføres i tæt dialog med LAG-koordinatorer, der allerede i dag sætter initiativer i

gang for at udvikle indikatorporteføljen. Da der allerede er gennemført en præcisering af indikatorerne efter

den periode, som dækkes af evalueringen, vil det som minimum var nødvendigt at vurdere om denne

præcisering har været tilstrækkelig.

5. PROMIS-modul til indirekte og afledte effekter

Mange af de effekter, som LEADER-indsatsen skaber er indirekte og afledte i forhold til de direkte effekter af

de enkelte projekter. Der er behov for at udvikle indikatorer, der kan indfange disse effekter, se også ovenfor,

og der er behov for at skabe mulighed for, at disse indikatorer kan rapporteres i PROMIS, samtidig med at

det sikres, at PROMIS ikke udvandes for så vidt angår de centrale direkte effekter.

6. Styrkelse af LAG’ernes muligheder for at deltage i EU-samarbejdsprojekter

Det kan overvejes at styrke LAG’ernes muligheder for at deltage i internationale samarbejdsprojekter. Det

kan ske ved at yde 100% medfinansiering af LAG’ernes udgifter til sådanne projekter. Det kan også rent

teknisk ske ved at udvikle et modul til PROMIS, sådan at det bliver nemmere (muligt) for LAG’er at ansøge

om nationale og internationale samarbejdsprojekter. Begge forhold har hidtil bremset deltagelsen i

internationale samarbejdsprojekter.

7. LAG-koordinator og erfaringsudveksling

Det er vigtigt, at LAG-koordinatorerne får mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden på workshops

eller seminarer, hvor der er afsat tilstrækkelig tid til, at man kan komme i dybden med emnerne. Der er

mange emner at tage fat på til en sådan erfaringsudveksling. To vigtige er a) Hvordan arbejder LAG-

koordinatorerne med deres bestyrelse, bl.a. i brugen af PROMIS, b) Hvilken rolle skal LAG-koordinatoren

spille for at LEADER-indsatsen bliver en succes, og hvordan udfyldes denne rolle (fokus på tæt dialog med

ansøger, fokus på generering af gode projekter og opsøgende arbejde el.a.)?

8. Konference til revitalisering af LEADER i Danmark

De seneste beskæringer af LEADER-indsatsen fra 2017 (30%) har skabt en negativ stemning blandt flere

LAG’er, og både koordinatorer og interviewede interessenter i kommunerne fremhæver, at det frivillige

arbejde bag LEADER-indsatsen lider skade. Vi vurderer, at LEADER-indsatsen generelt er en stor succes i

lokalområderne, og netop det frivillige arbejde er en væsentlig faktor bag ved de resultater, der opnås.

Skrider lysten til at gå ind i arbejdet med LEADER, forsvinder grundlaget for indsatsen også. Derfor kan der

være grund til at følge et råd fra en af de gennemførte workshops om at bl.a. at organisere en revitaliserings-

konference, hvor der kan gives en energi-indsprøjtning og skabes fornyet begejstring.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Introduktion

2 I

NTRODUKTION

Denne rapport beskriver evalueringen af LEADER-indsatsen for perioden 2014-2016. Evalueringen er

gennemført af Evaluators.EU ApS i samarbejde med KVEA IVS på vegne af Erhvervsstyrelsen, LAG-

sekretariatet, i perioden marts-juni 2017. Indledningsvis præsenteres først baggrunden for evalueringen,

evalueringens formål, den benyttede metode og endelig opbygningen af resten af rapporten.

2.1 B

AGGRUND

LEADER har eksisteret som indsatsområde under det danske landdistriktsprogram gennem flere program-

perioder. Senest er den obligatoriske slutevaluering af LEADER-indsatsen (Akse 3 og 4) for den seneste

programperiode 2007-2013 afsluttet i december 2016. I den nuværende programperiode 2014-2020 valgte

den daværende regering at foretage flere ændringer af LEADER-indsatsen. Der blev udpeget større

geografiske områder under hver LAG, og det samlede antal af LAG’er blev reduceret fra 55 i programperioden

2007-2013 til 26 i den nuværende. Man valgte endvidere at fokusere LEADER-indsatsen på erhvervsrettede

projekter for at øge bidraget fra LEADER til økonomisk vækst og jobskabelse i landdistrikterne. Foranlediget

af et forordningskrav om en mere transparent og objektiv prioritering af projekterne under LEDAER-indsatsen

overgik administrationen af LEADER-indsatsen til et nyt online system kaldet PROMIS til projektansøgning-

og rapportering samt til LAG-bestyrelsernes interne projektprioritering.

Nærværende evaluering blev igangsat af ERST med et ønske om dels at se bredere på indsatsen under det

nye program med de færre, større LAG’er, dels at få foretaget en samlet vurdering af ordningen med fokus

på vækst og job samt forbedrede leveforhold i landområderne, navnlig gennem virksomhedsudvikling,

innovation og samarbejde.

Den udbudte evalueringsopgave indgår som et centralt element i Erhvervsstyrelsens rapportering via

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) til Europa-Kommissionen i den såkaldte årlige implementeringsrapport

(AIR) til fremsendelse 30. juni 2017. De fælles bestemmelser for struktur- og investeringsfondene fastsætter

følgende krav til rapportering om fremdrift i de årlige implementeringsrapporter:

De årlige rapporter skal indeholde vigtige oplysninger om gennemførelsen af programmet og

dets prioriteter med henvisning til de finansielle data, fælles og programspecifikke indikatorer

og kvantificerede målværdier, herunder ændringer i værdien af resultatindikatorer, og, hvor

det er relevant, begyndende med den årlige gennemførelsesrapport, der skal forelægges i

2017, de delmål, der er fastlagt i resultatrammen. De fremlagte data skal referere til værdier

for

indikatorer for fuldt gennemførte operationer

samt, hvor det er muligt, tage hensyn til

gennemførelsesstadiet for udvalgte operationer. De skal desuden beskrive en

sammenfatning af resultaterne af alle de vurderinger af programmet, som er blevet

tilgængelige i løbet af det foregående regnskabsår, eventuelle faktorer, der påvirker

programmets resultat, samt de foranstaltninger, der er truffet.

(Regulering (EU) 1303/2013, art. 50, stk. 2, fremhævelse tilføjet)

Som det fremgår af citatet ovenfor, er implementeringsrapporten forordningspåkrævet og dækker

implementeringen af det danske landdistriktsprogram for perioden 2014 frem til 31. december 2016, inklusiv

LEADER-indsatsen administreret af ERST – LAG Sekretariatet. Da programmet imidlertid først blev lanceret,

således at der kunne ansøges om projektmidler fra 2015, vil evalueringen af LEADER i praksis kun referere til

projekter, der modtog tilsagn i enten 2015 eller 2016 og fortrinsvis til afsluttede projekter.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Hvad angår LEADER-indsatsen, skal AIR 2017-rapporteringen omfatte en evaluering af den samlede LEADER-

indsats under DG Agris prioritet 6B (6B: Fremme af lokaludvikling i landdistrikterne) for søjle 2 for

Landdistriktsudvikling under den fælles landbrugspolitik (CAP). Evalueringen skal dække LEADER-

foranstaltningens bidrag i form af finansielle forpligtelser og udgifter (EU REG 1305/2013, art. 75) og

resultaterne heraf i form af fastsatte output og resultat-indikatorer og fremdriften i gennemførelsen af de

enkelte lokale udviklingsstrategier (se den blå firkant i Figur 2 nedenfor). Som fremhævet i citatet ovenfor

skal den data opgøres for afsluttede projekter med henvisning til realiserede effekter (se kapitel 2.3 Metode).

Figur 2: De formelle krav til evaluering af LEADER

Der knytter sig tre fælles resultatindikatorer (R22, R23 og R24), seks outputindikatorer (O15, O18, O19, O20,

O21 og O22) samt to indikatorer uden for kategori til prioritet 6B (LEADER), som ERST skal indrapportere til

Kommissionen gennem LFST ifm AIR 2017 med deadline d. 30. juni 2017. Rapportering af disse indikatorer

foregår i det særlige SFC-format, som benyttes af Kommissionen. Af administrative hensyn og for ikke at gå

på kompromis med den øvrige evaluering er disse kvantitative data efter aftale med LAG-Sekretariatet

ligeledes leveret af evaluator til ERST i en særskilt leverance på mail d. 16. maj 2017.

LEADER adskiller sig fra de andre foranstaltninger i landdistriktsprogrammet, som rapporteres i AIR 2017, i

måden, hvorpå midlerne allokeres. Modsat de øvrige ordninger indstilles LEADER-midlerne lokalt af lokale

aktionsgrupper (LAG’er) via den karakteristiske ’bottom up’-metode baseret på de 7 LEADER-principper. En

evaluering af hvordan LEADER-metoden bidrager til at

fremme lokaludvikling i landdistrikterne

(fokusområde

6B) indeholder derfor også en vurdering af den merværdi, der skabes ved, at midlerne allokeres til udvalgte

projekter vha. den særlige metode gennem applikationen af de 7 LEADER-principper (se den orange firkant i

figuren ovenfor). Denne rapport udgør den samlede vurdering af indsatsen.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Introduktion

2.2 F

ORMÅL

Evalueringen skal først og fremmest bidrage til at besvare det centrale fælles evalueringsspørgsmål knyttet

til fokusområde 6B:

I hvilket omfang har interventioner under landdistriktsprogrammet støttet lokaludviklingen i

landdistrikterne?

Der ud over er der udviklet et supplerende dansk evalueringsspørgsmål, som lyder:

I hvor høj grad har LEADER-indsatsen bidraget til økonomisk udvikling i landdistrikterne

Evalueringsspørgsmålene skal besvares med hjælp af følgende vurderingskriterier:

•

Serviceydelser og lokal infrastruktur i landdistrikter er forbedret

Adgang til serviceydelser og lokal infrastruktur i landdistrikter er forbedret

Befolkningen i landdistrikterne har deltaget i lokale aktiviteter

Befolkningen i landdistrikterne har draget fordel af lokale aktiviteter

Beskæftigelsesmulighederne er forbedret med lokale udviklingsstrategier

Landdistriktsareal og befolkning i landdistrikterne omfattet af LAG øget

Til hvert vurderingskriterium knyttes en eller flere indikatorer, der kan benyttes til at afgøre, om der kan

svares bekræftende eller afkræftende på vurderingskriteriet og dermed på evalueringsspørgsmålet.

Endelig skal evalueringen vurdere den mervædi, som applikationen af de syv LEADER-principper, skaber.

2.3 M

ETODE

Vi benytter i denne evaluering en blanding af gensidigt supplerende kvantitative og kvalitative metoder. For

at estimere ordningens målopfyldelse (effektivitet) og omkostningseffektivitet (efficiens) henter vi

hovedsageligt kvantitativ data fra LAG-databasen PROMIS, suppleret med økonomisk data hentet fra ERSTs

betalings- og tilskudsadministrationssystem (BTAS). For at kvalificere de fremdriftsvurderinger, data

afstedkommer og estimere merværdien af LEADER-metoden (og de syv LEADER-principper) supplerer vi med

kvalitativ information fra hhv. workshops med LAG-koordinatorer og bestyrelsesformænd, interviews, case-

studier, LAG’ernes årsrapporter per 21. april 2017 og såkaldt desk research. Hver kilde og dataindsamlings-

metode beskrives nedenfor:

2.3.1 PROMIS (effektmåling)

PROMIS er ansøgeres og projektholderes kommunikationsvej til LAG’erne, LAG-koordinatorernes

sagsbehandlingsredskab, LAG-bestyrelsernes projektprioriteringsværktøj samt et effektmålingssystem.

PROMIS-databasen byder på rig mulighed for at tilgå og analysere på data. Den indeholder alle

effektangivelser fra indstillede, igangværende og afsluttede projekter, dvs. forventede såvel som realiserede

effekter for alle projekter.

I henhold til evalueringen af

målopfyldelse/effektivitet

kan PROMIS aggregere effektangivelser på både LAG-

niveau, regions-niveau og på nationalt plan. Ved hjælp af PROMIS kan vi tilgå de realiserede effekter fra de

afsluttede projekter samt angive den forventede effektskabelse blandt igangværende projekter, antaget at

disse realiseres som forventet.

Forventede effekter i PROMIS er angivet af projektansøgerne og kvalitetssikret af LAG-koordinator og LAG-

bestyrelsen i den respektive LAG, hvor projektet er indstillet. De effektangivelser, der er angivet i de

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

indstillede projekter, udgør således den pågældende LAGs projektbaserede target (målsætning) og

grundlaget for beregningen af LAG’ens målopfyldelsesgrad (dvs. hvor mange antal nye jobs skabte et givent

projekt ift. projektets forventning ved indstilling). Endvidere har hver LAG i sin udviklingsstrategi konkrete

mål, som projekternes effekter skal relateres til. LAG’en har således en interesse i at sikre, at urealistiske

effektangivelser lavet af håbefulde ansøgere, korrigeres inden indstilling, således at LAG’en ikke risikerer

senere at opnå en dårlig målopfyldelsesgrad. Samtidig har LAG’en en interesse i at få realistiske og ambitiøse

effektforventninger for at kunne forsvare indstillingen af et givent projekt frem for et andet og for at sikre,

at opnåede effekter bliver synliggjort.

Realiserede effekter er ligeledes angivet af projektholder via slutrapporteringsskemaet og kvalitetssikret af

LAG’en på samme vis som de forventede effekter. Økonomiske effekter så som virksomhedsomsætning og

jobskabelse kan på ethvert givent tidspunkt verificeres vha. eksempelvis en registeranalyse baseret på et

dataudtræk fra Dansk Statistik af de CVR-numre, der har modtaget LAG-støtte. Der er benyttet en sådan

registeranalyse ifm. slutevalueringen af 2007-2013 landdistriktsprogrammet, men ikke i forbindelse med

denne evaluering. Det skyldes, at der er relativt få afsluttede projekter, og at der ikke er gået tilstrækkelig tid

efter projektafslutning til at effekter, for eksempel vedr. omsætning og jobskabelse, kan verificeres i en

registeranalyse. Det vil være mere hensigtsmæssigt at foretage en sådan verifikation i forbindelse med AIR

2019-evalueringen i 2019.

Et enkelt projekt (projekt-id 1706) er helt ekskluderet fra al PROMIS rapportering i denne evaluering. Det

gælder effektmåling såvel som i opgørelsen af tilsagnsbeløb m.m., da projektet er registreret til at være tildelt

et tilskud på 20 mio. kr. og have samlede godkendte projektomkostninger på godt 414 mio. kr. Der er således

tale om en tastefejl, som ikke på nuværende tidspunkt er korrigeret. Der ud over vil såkaldte outliers

(projekter med uforholdsmæssigt høje effektangivelser) blive ekskluderet i enkeltstående opgørelser/

analyser i evalueringen, når det er relevant for at mindske den statistiske usikkerhed. I sådanne tilfælde vil

det blive nævnt særskilt.

Hvad angår evalueringen af

omkostningseffektivitet,

beregner PROMIS denne for alle effektindikatorer, dvs.

fx antal skabte sengepladser per million i tilskud på LAG-niveau, regions-niveau og på nationalt plan. Til denne

udregning benytter PROMIS de finansielle data, der er indtastet i PROMIS.

Disse bør stemme overens med de finansielle data i BTAS. Gør de ikke det, kan det skyldes en eller flere af

følgende typiske fejlkilder: 1) Indtastningsfejl af sagsbehandlerne, som endnu ikke er fortrolige med systemet

(oplevede indtastningsfejl er kommafejl, for mange/få 0’er, samlede projektomkostninger indtastet i feltet

for tilsagn mv.), 2) der er foretaget ændringer i projektet, som ikke er angivet i PROMIS. Dette vil oftest

skyldes, at ændringsanmodninger (budgetændringer, projektforlængelser mv.) hidtil er foregået på papir

uden om PROMIS, da dette modul først lanceredes senere. Sådanne budgetændringer vil i så fald først

opsamles, når projektet afsluttes, og slutrapporten godkendes (antaget at de udbetalte beløb indtastes

korrekt af sagsbehandleren ved afslutning af projektet). 3) PROMIS er ikke opdateret jf. den pågåede

sagsbehandling (der er ikke skiftet status i PROMIS, og/eller der er fx gennemført projektudbetaling via BTAS,

uden at projektet er angivet som ’afsluttet’ og det reelle tilskud og de godkendte projektomkostninger er

indtastet. I sådanne tilfælde vil projektet stå som igangværende).

Det ligger uden for indeværende kontrakt at foretage disse omkostningseffektivitetsberegninger manuelt og

justere for eventuel fejlagtig eller mangelfuld brug af PROMIS, hvad angår indtastning af finansielle data. I

henhold til omkostningseffektivitetsberegningerne vil vi derfor rapportere og analysere på de af PROMIS

angivne data, og hvor det er relevant angive forholdet mellem eventuelle uoverensstemmelser mellem

tilskudsbeløb og samlede projektomkostninger som indtastet i BTAS.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Introduktion

Der er til opgørelsen af øget økonomisk omsætning gjort brug af nøgletal fra registeranalysen benyttet ifm.

slutevalueringen af 2007-2013 programmet, hvor hver tilskudskrone til støttede mikro og små virksomheder

gav 2,03 kr. i årlig øget omsætning brutto og 0,95 kr. netto med fradrag af den kontrafaktiske andel 3 år efter

projektets afslutning. Det skyldes, at datakvaliteten i PROMIS endnu ikke er tilstrækkelig til at belyse de

økonomiske effekter.

2.3.2 BTAS

BTAS er ERSTs (og LFSTs) betalings- og tilskudsadministrationssystem, hvor den interne sagsbehandling af

LAG-projekterne foregår. Det er derfor her de altid gældende finansielle data findes. For at kunne foretage

omkostningseffektivitetsberegninger skal de finansielle data imidlertid sammenholdes med effekterne. Da

BTAS ikke umiddelbart er egnet til at sammenkøre data med andre datakilder, skal sagsbehandlerne således

indtaste de endelige beløb (tilskud/tilsagn og samlede projektomkostninger) fra BTAS ind i PROMIS, når en

sagsbehandlingsgang afsluttes. Al øvrig kontrol af budgetter, fakturaer, tilskudsberettigelse mv. foregår i

BTAS på baggrund af den information og de dokumenter projektholdere indtaster og uploader til PROMIS.

2.3.3 Workshops

Der er gennemført fem heldagsworkshops i perioden 2.-3. maj og 8.-10. maj 2017. Alle LAG-koordinatorer og

formænd samt særligt interesserede ildsjæle fra de 26 LAG’er var inviteret til at deltage, og i alt 21 LAG’er

var repræsenteret. Alle LAG’er var endvidere inviteret til at afholde en præsentation af fremdriften af deres

udviklingsstrategi med henblik på at synliggøre de opnåede effekter. 7 LAG’er valgte at tage mod tilbuddet

og leverede powerpoint-præsentationer på workshops. Disse præsentationer er overleveret til ERST i en

særskilt leverance på mail d. 22/8 2017. Formålet med workshopperne var at:



informere

LAG’erne om EU's krav til evaluering af EU's landdistriktspolitik, herunder af LEADER-

indsatsen, og hvad ERST gør i forbindelse med årsrapporten for 2015 og 2016,

at indsamle

viden

om fremdriften i implementeringen af de lokale udviklingsstrategier som

supplement til LAG’ernes årsberetninger og data i PROMIS,

Drøfte hvordan LEADER-indsatsen kan styrke sit bidrag til udviklingen i landdistrikterne.

Evaluators powerpoint-præsentation fra de afholdte workshops er vedlagt i Bilag 1.

2.3.4 Interviews

Der er gennemført otte telefoninterviews á 20-30 minutters varighed. Det oprindelige formål med

interviewene var at indsamle relevante, nationale interessenters oplevelse af LEADER-indsatsens

værdiskabelse, begrænsninger og uforløste potentialer. Det viste sig imidlertid, at den tilgang ikke var

hensigtsmæssig. Eksempelvis fortalte Kommunernes Landsforening (KL), at de ikke har kendskab til de

implementerede projekter. Det kan deraf udledes, at de ikke har en central forankring af LAG-indsatsen hos

en medarbejder med konkret kendskab til ordningen, dens implementering, fremdrift og værdiskabelse.

Ifølge KL var det derfor mere hensigtsmæssigt at kontakte de enkelte kommuner for at få indblik i den

konkrete værdiskabelse. Interviewene har derfor, efter aftale med ERST, haft et case-orienteret indhold, og

hvert interview har således været skræddersyet den enkelte interessent for at indsamle erfaringer om

potentielle best practice’er. De interviewede interessenter er udvalgt baseret på 1) pointer rejst under

workshops, som gav anledning til uddybelse, herunder interessante samspil mellem LAG og kommune, 2)

indsamling af læring ifm. casestudier. En liste over gennemførte interviews er vedlagt i Bilag 2.

2.3.5 Case-studier

Der er gennemført fem casestudier med udvalgte projekter, som kan betragtes som særligt interessante. Der

er udvalgt tre projekter under Hovedmålsætning A (erhvervsrettede projekter) og to projekter under

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Hovedmålsætning B (rammevilkårsprojekter). Denne fordeling afspejler Erhvervsstyrelsens krav til

fordelingen af projektstøttemidlerne for hver LAG på minimum 60 % af midlerne til erhvervsrettede projekter

(Mål A) og 40% til rammevilkårsprojekter (Mål B). De udvalgte cases repræsenterer eksempler på temaerne:

klima, innovation, samarbejde, lokal forankring, afledte effekter og afgrænsede delprojekter.

2.3.6 LAG’ernes årsrapporter

De lokale aktionsgrupper indleverede d. 21. april 2017 en årsrapport, der dækker året 2016 for fremdriften

af udviklingsstrategien. Årsrapporten indeholder følgende spørgsmål:



Projekternes kvalitet – har projekterne haft den kvalitet bestyrelsen ønsker?

Projekternes effekter – har de lokale aktionsgrupper fået igangsat de projekter, de gerne vil ift.

udviklingsstrategien, og har de skabt de forventede effekter?

Aktionsgruppernes netværksskabende aktiviteter – opgørelse over møder, netværk, kommunikation

osv.

PROMIS – prioriteringer, vægtninger og scorer

Nytten af LEADER

19 lokale aktionsgruppers fremdrift er repræsenteret via årsrapporterne, idet syv LAG’er ikke havde

indleveret årsrapport per 16. maj 2017.

2.3.7 Desk research

Information og vurderinger baseret på de ovenstående datakilder er blevet kvalificeret og sammenholdt med

det skriftlige materiale, der foreligger med relevans for evalueringen. Det drejer sig om EU forordninger,

evalueringsguidelines fra DG Agri, det danske landdistriktsprogram med tilhørende lovgivning, vejledninger

og bekendtgørelser, særligt vedr. LAG-indsatsen. Endvidere er allerede gennemførte danske og

internationale evalueringer inddraget, herunder særligt den netop afsluttede ex post evaluering af

landdistriktsprogrammet 2007-2013.

2.4 R

APPORTENS STRUKTUR

Denne rapport er inddelt i tre dele:

Kapitel 3, som vedrører de obligatoriske elementer af evalueringen og knytter sig til besvarelsen af det fælles

evalueringsspørgsmål 17 og det supplerende danske evalueringsspørgsmål. Kapitlet indeholder en analyse af

de økonomiske nøgletal, de obligatoriske output- og resultatindikatorer rapporteret ifm. AIR 2017 og af de

afsluttede projekters effektskabelse, målopfyldelsesgrad og omkostningseffektivitet.

Kapitel 4, som berører LEADER-metoden og anvendelsen af de 7 LEADER-principper med henblik på at

estimere selve metodens værdiskabelse. Kapitlet er struktureret efter de syv principper:

Bottom-up tilgang (udviklingen drives af lokale drivkræfter modsat en topstyret udvikling)

Områdebaseret tilgang (udvikling afspejler særegne, lokale karakteristika og behov)

Lokale partnerskaber

Tværsektoriel tilgang

Netværksdannelse

Innovation

Samarbejde

Kapitel 5, som indeholder de konklusioner og anbefalinger, som udspringer af evalueringen.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

3 E

VALUERINGSSPØRGSMÅL

Det primære formål med indeværende evaluering er at besvare det fælles evalueringsspørgsmål 17, som

knytter sig til fokusområde 6B, nemlig:

I hvilket omfang har interventioner under landdistriktsudviklings-

programmet støttet lokaludviklingen i landdistrikterne?

samt det danske evalueringsspørgsmål:

I hvor høj

grad har LEADER-indsatsen bidraget til økonomisk udvikling i landdistrikterne?

For at fortage denne vurdering præsenterer vi først de økonomiske nøgletal, der knytter sig til

implementeringen af ordningen 2014-2016. Dernæst præsenterer vi de obligatoriske, ikke-finansielle output-

indikatorer, som er rapporteret ifm. AIR 2017 for fokusområde 6B, efterfulgt af indsatsens finansielle bidrag

til de øvrige EU-prioriteter. Endelig vurderer vi de afsluttede projekters effektskabelse, målopfyldelsesgrad

og omkostningseffektivitet og sammenholder med de obligatoriske resultatindikatorer, som ligeledes er

rapporteret til LFST.

Som fastsat i Regulering (EU) 1303/2013, art. 50, stk. 2 (se citat i afsnit 2.1 ovenfor) vil evalueringen fortrinsvis

rapportere og analysere på finansiel data og effektangivelser i afsluttede projekter med mindre andet er

angivet (fx ved estimering af forventede effekter i igangværende projekter).

Benyttet terminologi

Afsluttede projekter defineres i PROMIS, som projekter, der har fået sin slutrapport sagsbehandlet af ERST.

De har i PROMIS statusserne ’Slutrapport behandlet af ERST’, ’Klar til efterrapport’ eller ’Efterrapport

behandlet’.

Igangværende projekter defineres som projekter, der har modtaget tilsagn i perioden 2015-2016, men som

endnu ikke har indgivet slutrapport eller endnu ikke har fået den godkendt af ERST. De kan derfor have én af

følgende statusser i PROMIS: ’Behandlet af ERTS’, ’Rateanmodning afventer LAG’, ’Rateanmodning afventer

ERST’, ’Klar til slutrapport’, ’Slutrapport afventer LAG’ eller ’Slutrapport afventer ERST’.

Det er imidlertid nødvendigt at sondre mellem to forskellige stadier af afsluttede projekter, nemlig de

ovenfor beskrevne afsluttede projekter, som er sagsbehandlet af ERST, og afrapporterede projekter, som er

afsluttet af projektholder og godkendt af LAG’en, men hvis slutrapport endnu ikke er behandlet af ERST. De

betragtes derfor (finansielt) som igangværende projekter, og vi kalder dem her for afrapporterede projekter.

De har i PROMIS statussen ’Slutrapport afventer ERST’. Den primære forskel mellem disse to distinktioner af

afsluttede projekter er, at sagsbehandlede projekter vil have angivet de realiserede, godkendte projekt-

omkostninger og det endelige, godkendte tilskudsbeløb, mens fx beregninger af omkostningseffektivitet

indeholdende afrapporterede projekter vil være baseret på de samlede afholdte projektomkostninger og det

ansøgte tilsagn fra slutrapporten (i overensstemmelse med tilsagnsbrevet). Meget ofte vil selve

effektangivelserne være de samme, da ERSTs sagsbehandling af slutrapporten i praksis kun yderst sjældent

giver anledning til justeringer af projektholders angivelse af realiserede effekter. På den baggrund er det

relevant at medregne afrapporterede projekter i effektmålingen som afsluttede projekter, da vi på den måde

synliggør de realiserede effekter, der allerede er indsamlet og ligger til rådighed for analyse i PROMIS.

I de tilfælde hvor afrapporterede projekters effektangivelse tages med i betragtningen som afsluttede

projekter vil dette være eksplicit angivet. Hvis intet er angivet, vil vi referere til hhv. afsluttede og

igangværende projekter i overensstemmelse med definitionerne i PROMIS, som beskrevet ovenfor.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

3.1 Ø

KONOMISKE NØGLETAL

Det samlede budget for projektmidler under LAG-ordningen for perioden 2014-2020 er på 483.918.646 kr.

(65 mio. EUR) efter en 30 % reduktion af 2017-2020 rammen blev en realitet i forbindelse med aftalen om

Fødevare- og Landbrugspakken i 2016, som trådte i kraft fra 2017. Den samlede budgetramme for LEADER-

indsatsen inklusiv forberedende støtte til LAG’ernes udvikling af de lokale udviklingsstrategier, driftsmidler

og finansiering af LAG’ernes samarbejdsaktiviteter er på 580,5 mio. kr. Sammensætningen af budgettet

samt de realiserede udbetalinger for perioden 2014-2016 er ifølge ERST som angivet i Tabel 1.

Tabel 1: Opsplitning og forbrug af den samlede rammer på underforanstaltninger (Outputindikator O1)

Underforanstaltning

19.1 Forberedende støtte

19.2 Projekter

19.3 Samarbejde

19.4 Drift

M19 LEADER i alt

Output-

indikator

Udbetalte offentlige

udgifter 2014-2016 (kr.)

2.364.045

15.347.980

1.070.018

29.997.073

48.779.116

Note 1: Finansielle forpligtelser fra 2007-2013 ikke indeholdt. Kilde – ERST, Årlig gennemførelsesrapport, Det danske

landdistriktsprogram 2014-2020, Anneks II, version indberettet til LFTS (Udtræk fra BTAS)

Forbrug

(udbetalinger)

24,6 %

3,2 %

1061,5 %

34,5 %

8,4 %

Samlet ramme

(kr.)

9.600.003

483.918.646

100.799

86.900.004

580.519.451

Som tabellen viser, har ERST udbetalt 8,4 % af de samlede midler, der knytter sig til LEADER i 2014-2020. På

projektniveau har man udbetalt 3,2 % af den samlede ramme, hvilket umiddelbart er en lav andel i lyset af

at halvdelen af program perioden er gået. Hertil skal dog nævnes, at ERST ifølge EU's N+3-lovgivning kan

udbetale midler til projekter, der er tildelt bevilling under programmet 2014-2020 frem til 2023 samt, at der

som tidligere nævnt ikke er givet bevilling til projekter i 2014. ERST har dermed et samlet restbudget til

anvendelse i perioden på 531.740.335 kr. og et restbudget til udmøntning til projekter på 468.570.666 kr.

3.1.1 Fordeling af projektmidler (M19.2)

Tabel 2 nedenfor viser de realiserede tilsagn i perioden 2014-2020 for hhv. de afsluttede projekter (hvis

slutrapport er behandlet af ERST), de afrapporterede projekter (de projekter som er afsluttede af

projektholder og hvis slutrapport er godkendt af LAG’en, men ikke sagsbehandlet af ERST) samt for de øvrige

igangværende projekter, (projekter, der har opnået tilsagn i perioden 2015-2016, men som endnu ikke har

indleveret slutrapport eller fået godkendt deres slutrapport af LAG’en).

Tabel 2: Realiserede tilsagn 2014-2016 ifølge PROMIS for afsluttede og igangværende projekter

Projekttype

Afsluttede projekter

(sagsbehandlet af ERST)

Afrapporterede projekter, ikke

sagsbehandlet af ERST

I alt, afsluttede projekter

Øvrige igangværende projekter

Alle tilsagn 2015-2016

Antal

Projekter

148

202

432

634

Beløb i kr. ifølge PROMIS

Tilskudsbeløb/tilsagn Samlede projektomkostninger

25.202.312

92.264.370

10.847.191

36.049.511

98.383.440

134.432.951

38.674.942

130.939313

348.675.673

479.614.985

Note 1: Et igangværende projekt (projekt id 1706) er ikke inkluderet i opgørelsen pga fejlagtig data i PROMIS. Kilde: PROMIS

Ifølge PROMIS er der givet tilsagn på i alt 134.432.951 fordelt på 636 projekter. Til sammenligning er der

ifølge BTAS i alt givet tilsagn til en værdi af 144.654.900 kr. i 2015 og 2016 (kilde: data modtaget af ERST på

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

mail 17. maj 2017. Det har ikke været muligt at modtage dataudtræk på antal projekter og samlede

projektomkostninger fra BTAS). Der er med andre ord en uoverensstemmelse mellem BTAS og PROMIS på

10.221.949 kr. i tilskudsbeløb svarende til 7,6 %. Det skyldes bl.a., at de rateudbetalinger, der er ansøgt og

godkendt på papir, er godkendt med et indtastet samlet tilskudsbeløb på den

resterende

rate med angivelse

af den tidligere udbetalte rate i et kommentarfelt, da de respektive slutudbetalinger blev behandlet af ERST.

Som konsekvens heraf fremgår udbetalte rater ikke som en del af det samlede tilskud. De manglende

rateudbetalinger udgør 1.656.173 kr. fordelt på syv sager. ERST er gjort opmærksomme på procedurefejlen

og vil korrigere indtastningerne. Herefter vil forskellen udgøre 8.565.776 kr. eller 6,4%. Dette og andre

misforhold mellem PROMIS og projektholdernes og LAG-koordinatorernes viden om det faktiske tilsagn /

projekt er kilde til en vis frustration hos de lokale aktionsgrupper i deres daglige arbejde med PROMIS. Den

frustration underbygges af LAG-koordinatorernes oplevelse af en til tider meget detaljeorienteret

sagsbehandling og kontrolproces i ERST, som stiller store krav til detaljeniveauet i afrapportering af

projekterne. Det opleves af koordinatorerne som frustrerende, at samme krav til korrekt indtastning og

rettidig sagsbehandling i PROMIS ikke opleves som gældende for ERST (Kilder: workshops, årsrapporter,

interviews).

Der ud over er der ifølge PROMIS givet yderligere 37 tilsagn til en værdi af 8,1 mio. kr. til projekter, som

projektholderne efterfølgende har valgt at opgive (Tabel 3). Det svarer til ca. 5,8 % af projekterne og 6 % af

tilsagnene.

Tabel 3: Opgivne tilsagn fra 2014-2016

Projekttype

Kilde: PROMIS

Opgivne projekter

Antal

Projekter

Beløb i kr. ifølge PROMIS

Tilskudsbeløb/tilsagn

Samlede projektomkostninger

8.123.057

30.821.435

De 8,1 mio. kr. er en del af tilbageløbsmidlerne til LAG’erne sammen med eventuelle reduktioner i tilsagn,

der opstår som følge af ERSTs behandling af enten ansøgning eller slutrapport, som kan medføre afvisninger

af omkostninger i budgettet, som ikke er støtteberettigede.

3.1.2 Dødvægt

Af det samlede antal projekter og investeringer, der er gennemført med tilskud fra LEADER, ville nogle

investeringer være blevet gennemført helt eller delvist også uden tilskud. For at sikre den højest mulige

værdiskabelse af LEADER-indsatsen er det en prioritering fra Erhvervsstyrelsens og Europa-Kommissionens

side ikke at støtte projekter, som alligevel ville være blevet implementeret via privat finansiering også uden

at have modtaget offentlig støtte. De offentlige støttekroner, som erstatter snarere end supplerer privat

investering, kaldes

dødvægt.

Jo lavere dødvægt, des højere målrettet værdiskabelse.

For at estimere graden af dødvægt, som projekterne er behæftet med, bliver projektholderne i slutrapporten

bedt om at besvare spørgsmålet: ”I hvilket omfang ville du have gennemført den fulde investering, hvis du

ikke havde modtaget tilskud under LAG-indsatsen?” 0 % / 1-25 % / 26-50 % / 51-75 % / 76-99 % / 100%. I

overensstemmelse med den anvendte metode fra slutevalueringen af det danske LDP 2007-2013, beregnes

dødvægten som den maksimale dødvægt baseret på det højeste tal i svarintervallet. Det er kun muligt at

beregne dødvægten for afsluttede projekter eller afrapporterede projekter (status: Slutrapport afventer

ERST). Som vist i Tabel 4 nedenfor er den realiserede dødvægt i afsluttede og afrapporterede projekter på

41,2 % svarende til knap 15 mio. kr. Til sammenligning var dødvægten i LEADER 2007-2013 på 29 %. Der er

altså tale om en høj grad af dødvægt forbundet med de afsluttede projekter.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Den øgede dødvægt sammenlignet med den tidligere programperiode er sandsynligvis et resultat af det

øgede fokus på erhvervsrettede og jobskabende projekter i den nuværende programperiode, idet

virksomhederne typisk har en økonomisk interesse i at gennemføre de investeringer, som tilskuddet knytter

sig til. Der vil således typisk også være en højere grad af privat medfinansiering i erhvervsrettede projekter,

mens rammevilkårsprojekter i højere grad vil generere medfinansiering via andre fonde, frivilligt arbejde mm.

Denne antagelse underbygges af, at der i slutevalueringen 2007-2013 er gennemført en kontrafaktisk analyse

af omsætnings- og beskæftigelsestilvækst i mikro og små virksomheder med henblik på at vurdere, hvor

meget omsætning og hvor mange af de genererede arbejdspladser i 07-13-programmet, som ville være skabt

alligevel, også uden støtte. Her er altså tale om en alternativ form for dødvægtsberegning. Resultatet af den

kontrafaktiske analyse var, at 44 % af de nye arbejdspladser, ville være skabt alligevel. Denne analyse adskiller

sig fra den regulære dødvægtsanalyse fra 07-13, der angav en samlet LEADER-dødvægt på 29 %, ved at

fokusere udelukkende på erhvervsrettede projekter. Denne betragtning understøtter med andre ord, at

erhvervsrettede projekter typisk er behæftet med mere dødvægt, og den modererer ligeledes konklusionen

om, at dødvægten for 2015-2016 er 10 procentpoint højere end i sidste programperiode.

En anden mulig grund til, at vi ser en højere dødvægt i 2014-2020 end i 2007-2013, er almene konjunkturer i

samfundsøkonomien. Det kan ikke udelukkes, at projektholdere, og særligt private virksomheder, havde

vanskeligere ved at stable finansiering på benene i finanskrisens kølvand, end det er tilfældet i dag, hvor der

er højere samfundsøkonomisk vækst og større investeringsvillighed. Det vil med andre ord sige, at

projektholderne i sidste programperiode i højere grad var afhængige af LAG-midlerne for at gennemføre

projekter, end det er tilfældet i 2015 og 2016, hvor investeringsvilligheden blandt alternative investorer og

donorer muligvis er højere.

Tabel 4: Beregning af dødvægt, kr. og %

Projekttype

Afsluttede projekter sagsbehandlet

af ERST

Afrapporterede projekter

I alt, afsluttede projekter

Antal

projekter

148

202

Tilskudsbeløb/

tilsagn

25.202.312

10.847.191

36.049.511

Dødvægt kr.

9.946.796

4.913.320

14.860.116

Dødvægt i %

39,5 %

46,3 %

41,2 %

Dødvægten opgøres gennem slutrapportspørgsmålet ”I hvilket omfang ville du have gennemført den fulde investering, hvis du ikke

havde modtaget tilskud under (F)LAG-indsatsen?” 0 % / 1-25 % / 26-50 % / 51-75 % / 76-99 % / 100%

Note 1: Ved afrapporterede projekter er dødvægten beregnet som procent af det ansøgte tilskud til udbetaling fra slutrapporten.

Når sagsbehandlingen gennemføres kan dødvægten i kr. (absolut tal) derfor falde en anelse i kraft af, at nogle udgifter ikke

godkendes som støtteberettigede, hvormed dødvægten beregnes som procent af et lavere tilskud. Der er imidlertid en højere

dødvægt behæftet med de afrapporterede projekter, hvis slutrapport mangler godkendelse i ERST. Vi kan således forvente den

gennemsnitlige dødvægt vil stige til ca. 41,2 %, når de 54 LAG-godkendte slutrapporter behandles af ERST.

Der er stor spredning på dødvægten i de respektive LAG’er fra 75 % i LAG Vejen Billund til 2 % I LAG Lemvig

Ringkøbing-Skjern, som afbilledet på Figur 3 nedenfor. Kurven angiver, hvor mange afsluttede projekter, der

er i LAG’en og dermed hvor mange besvarelser, der indgår i den gennemsnitlige dødvægt. Jo højere kurven

er, desto mindre er den statistiske usikkerhed. Det fremgår således, at de fire LAG’er med den højeste

gennemsnitlige dødvægt også er behæftet med en del usikkerhed, da dødvægtsangivelserne er meget få.

LAG-bestyrelsen kan forsøge at reducere dødvægten ved at indstille projekter med en højere risikoprofil.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

Figur 3: Gennemsnitlig dødvægt af afsluttede projekter per LAG

Dødvægt per LAG

80,00%

70,00%

60,00%

50,00%

40,00%

30,00%

20,00%

10,00%

0,00%

Note: LAG MANK fremgår ikke, da de ikke har afsluttede projekter per 31. december 2016.

Kilde: PROMIS

Vi har hermed afsluttet gennemgangen af de økonomiske nøgletal for evalueringen med præsentation af den

finansielle outputindikator O1. I det efterfølgende afsnit præsenterer vi de ikke-finansielle outputindikatorer

for LAG-ordningen.

3.2 I

KKE

FINANSIELLE OUTPUT

INDIKATORER

Følgende obligatoriske outputmål er rapporteret i forbindelse med AIR 2017 (samt O1 Samlede offentlige

udgifter, som er præsenteret og diskuteret ovenfor). Bemærk at vi har medtaget målindikator 21, da den i

høj grad knytter sig til outputindikator 18 (se næste side).

Tabel 5: Realiserede outputindikatorer, AIR 2017

Indikator

O18 - Befolkning omfattet af lokale aktionsgrupper

T21/R22 - Procentdel af befolkningen i landdistrikter, der er omfattet

af lokaludviklingsstrategier

O19 - Antal valgte lokale aktionsgrupper

O19 - Antal valgte lokale aktionsgrupper (multifondfinansieret)

O20 - Antal Leader-projekter, der modtager støtte (PROMIS-data)

O21 - Antal samarbejdsprojekter under LEADER, der modtager støtte

(Interterritorialt samarbejde)

O21 - Antal samarbejdsprojekter under LEADER, der modtager støtte

(tværnationalt samarbejde)

O22 - Antal og type projektledere (lokale aktionsgrupper) (PROMIS-

data)

O22 - Antal og type projektledere (NGO’er) (PROMIS-data)

O22 - Antal og type projektledere (offentlige organer) (PROMIS-data)

O22 - Antal og type projektledere (SMV’er) (PROMIS-data)

O22 - Antal og type projektledere (andet) (PROMIS-data)

Bornholm

Djursland

Fanø-Varde

Haderslev-…

Halsnæs…

Himmerland…

Ikast-Brande

Jammerbugt-…

Landudvikling…

Lemvig,…

LLSÆ

Lolland-Falster

MANK

Midt-…

NORD

Odder-…

Randers-…

Skive-Viborg

Småøerne

Struer Holstebro

Sydsjælland

SØM

Sønderborg-…

Thy-Mors

Udvikling Stevns

Dødvægt i pct.

Antal afsluttede projekter

Måltal

2.213.227

50,87 %

26 stk.

Realiseret

2.338.592

66,17 %

26 stk.

0 stk.

635 projekter

3 stk.

1 stk.

220

305

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Note 1: Der er her tale om igangværende og afsluttede projekter, der har fået tilsagn i perioden 2014-2016. Der er rapporteret 636

projekter ind til LFST d. 16. maj 2017, hvilket skyldes at et projekt af projektledertypen ’offentligt organ’ er blevet opgivet efter data

blev rapporteret til LFST.

Note 2: Angivelserne viser projektholders besvarelser af spg. 1.4 i ansøgningsskemaet, hvor NGO’er indeholder svarkategorierne

’organisation’ og ’forening’, SMV’er indeholder svarkategorierne ’mikrovirksomhed’ og ’lille virksomhed’ og ’andet’ indeholder

kategorierne ‘Privatperson’, ‘Selvejende institution’, ‘Fond’ og ‘Ikke-selvejende institution’.

O23 - Det unikke antal lokale aktionsgrupper, der er involveret i

samarbejdsprojekter (Interterritorialt samarbejde)

O23 - Det unikke nummer for lokale aktionsgrupper, der er involveret i -

samarbejdsprojekter (tværnationalt samarbejde)

Som tabellen viser, er der etableret 26 lokale aktionsgrupper i programperioden 2014-2020, som tilsammen

dækker 2.338.592 personer svarende til 66,17 % af befolkningen i landdistrikterne. Der er desuden givet

tilsagn til 635 projekter i perioden 2015-2016, hvoraf 5 er samarbejdsprojekter (fordelt på 3 unikke LAG’er)

mellem lokale aktionsgrupper, jf. REG (EU) 1305/2013, art. 35, og 1 projekt er et tværnationalt

samarbejdsprojekt. Af de 635 projekter er 305 gennemført af virksomheder, mens 220 er gennemført af

NGO’er og de resterende 110 af andre aktører. LEADER-indsatsen er med andre ord i høj grad lykkedes med

at inddrage og mobilisere den lokale befolkning (se mere om dette i afsnittet 4.3 i kapitel 4).

3.3 B

IDRAG TIL ØVRIGE

EU-

PRIORITERER

Der ligger i PROMIS en indbygget interventionslogik, der knytter specifikke resultat- og effektindikatorer til

nogle effektområder og projekttyper. Det er disse interventionslogikker, der styrer, hvilke indikatorer en

ansøger skal udfylde effektforventninger for, alt efter hvilken type projekt, der er tale om (Mål A eller B,

turismeprojekt mv.) og hvilke effektområder, ansøger mener, at projektet bidrager til. Projektansøgerne

angiver, hvilke og i hvor høj grad projektet bidrager til de fem effektområder ved at fordele projektets

samlede omkostninger på dem. Et mål A-projekt kan således være et rent erhvervsudviklingsprojekt

udelukkende med økonomiske effekter, eller projektet kan bidrage til andre effektområder, så som miljø og

klima, som det er tilfældet i case-historie 1 ang. udvidelsen af en mikrovirksomheds insekt- og insekt-

proteinmelsproduktion. Tabel 6 nedenfor viser den gennemsnitlige andel og det absolutte økonomiske

bidrag (angivet i tilsagnskroner) mod de fem projektområder for hhv. afsluttede og igangværende projekter,

der har modtaget tilsagn i 2015-2016.

Tabel 6: Projektholdernes fordeling af tilskuddet på effektområder

Effektområde

Økonomiske effekter (jobskabelse (inkl.

bibeholdelse af jobs), øget vækst mm)

Sociale effekter (inkl. forbedret

livskvalitet, menneskelige relationer, tillid,

lige rettigheder osv.)

Kulturelle effekter (kulturaktiviteter/-

faciliteter eller øget kulturel identitet i

lokalområdet)

Miljømæssige effekter (forbedring af

biodiversitet, miljø og natur)

Afsluttede projekter

Gnm.

Midler målrettet

bidrag %

effektområde (kr)

51%

23%

17%

kr. 12.919.939

kr. 5.784.667

kr. 4.304.290

kr. 1.101.957

Igangværende projekter

Gnm.

Midler målrettet

bidrag % effektområde (kr)

50%

24%

20%

kr. 54.252.975

kr. 26.000.923

kr. 21.606.150

kr. 3.833.110

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

Kilde: PROMIS

Klimaeffekter (CO₂-udledning, energi-

forbrug, reduktion af emissioner mm.)?

kr. 1.091.469

kr. 3.537.472

Ved hjælp af disse angivelser kan vi estimere, hvordan LEADER-indsatsen bidrager mod de øvrige EU-

prioriteter i landdistriktsforordningen. Det er naturligvis afgørende at holde sig for øje, at alle de offentlige

udgifter bidrager mod fokusområde 6b. Nogle af disse udgifter bidrager imidlertid også mod de andre EU-

prioriteter, som angivet i

Tabel 7 nedenfor. Da P1

Fremme videnoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter

er en horisontal prioritering, har det ikke været muligt at estimere et bidrag til denne prioritet.

Tabel 7: LEADERs estimerede bidrag til de øvrige prioriteter

EU-prioritet

Fokusområde 6b (hele tilskuddet):

P1: Fremme videnoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug

og landdistrikter

P2: Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrencedygtighed

inden for alle typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative

landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove

P3: Bedre tilrettelæggelse af fødevarekæden, herunder forarbejdning

og markedsføring af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og

risikoforvaltning i landbruget

P4: Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er

afhængige af landbrug og skovbrug

P5: Fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust

økonomi med lavere CO2emissioner i landbrugs-, fødevare- og

skovbrugssektoren

P6: Fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk

udvikling af landdistrikterne (øremærket)

Afsluttede

projekter (kr.)

25.202.321

kr. 6.459.970

kr. 1.101.957

kr. 1.091.469

kr. 10.088.957

Igangværende

projekter (kr.)

109.230.630

kr. 43.402.380

kr. 10.850.595

kr. 3.833.110

kr. 3.537.472

kr. 47.607.072

Note: Beregning lavet af evaluator. Fordelingsnøgle: P1: 0%, P2: 50% af midler allokeret til økonomi, P3: 50% af midlerne allokeret

til økonomi, P4: 100% af midlerne allokeret til miljø, P5: 100% af midlerne allokeret til klima, og P6: 100% af sociale og kulturelle

effekter.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Case 1: Klima og miljø

Projekttitel:

Første projekt: Udvidelse af insektproduktion, lagerkapacitet, reklamebil, Webshop, tilkørselsforhold for

lastbiler.

Andet projekt: Insekt-proteinmelsproduktion til husdyrfoder baseret på nye insektarter.

Lokale aktionsgruppe:

LAG NORD

Første projekt - Samlede godkendte projektomkostninger:

134.430 kr.

Tilskud:

67.215 kr.

Andet projekt - Samlede godkendte projektomkostninger:

550.004 kr.

Tilsagn:

250.000 kr.

Hovedmålsætning:

Mål A: At fremme job og vækstskabende erhvervsudvikling via tilskud til etablering og

udvikling af små og mikrovirksomheder og øget erhvervssamarbejde.

Projektresumé:

Projektet

Udvidelse af insektproduktion, lagerkapacitet, reklamebil, Webshop, tilkørselsforhold for

lastbiler

og det efterfølgende projekt

Insekt-proteinmelsproduktion til husdyrfoder baseret på nye

insektarter

er to tilskud, som er bevilliget til mikrovirksomheden MD APS med det formål i første omgang

at udvide en hobbyforretnings kapacitet til at kunne fungere som virksomhed og i næste omgang et

etablere avls- og produktionsfaciliteter til nye insektarter til forarbejdning til insektmel/-proteinmel.

Visionen for virksomheden var/er at tage affaldsprodukter og gøre dem til økonomiske og miljømæssige

succeser og blive det første firma i Danmark, der producerer insekter og insektmel i stor plan til dyrefoder

inden for landbrug og konsum i haller specifikt indrettet til formålet. Gennem samarbejde med Dansk

Teknologisk Institut, Naturstyrelsen og Hjørring kommune har virksomheden taget det første skridt i

retning af en ny måde at fremstille protein på, som reducerer miljøpåvirkningerne i jagten på animalsk

protein og opløfter et affaldsprodukt som madaffald og afgasset gylle til en ressource for

proteinproduktion. Ved det første projekts start importerede virksomheden 80% af de forhandlede

insekter fra hollandske leverandører og ønskede derfor at øge eget opdræt af insekter til at matche en

stigende efterspørgsel. I dag omsætter virksomheden Hjørring Kommunens biomasse, leverer insekter til

en lang række zoologiske haver, oplever større efterspørgsel end virksomheden kan møde, herunder fra

udenlandske kunder, og vil til september 2017 have reduceret importen af insekter til 0%. Virksomheden

ansøgte den første bevilling med forventning om et resultat før skat første driftsår efter projektets

afslutning på 100.000 kr. men rapporterer om overgåede forventninger på 300% i form af et resultat før

skat på 300.000 kr.

Læring:

Tilsammen udgør projekterne et eksempel på, hvordan LAG-midlerne udgør en ressource, som kan skabe

ringe i vandet og danne grobund for yderligere projekter og vækst, fordi midlerne er tilgængelige for

mindre virksomheder med

den gode idé,

der har brug for et mindre tilskud til at komme i gang. Det første

projekt vurderedes af LAG NORD til at udgøre en betragtelig risiko men have et stort vækst-potentiale.

Projektet vurderes desuden af både LAG’en og ansøger til at være fri for dødvægt, idet projektholder ikke

havde foretaget investeringen og udvidet egenproduktionen uden det første 67.000 kroners tilskud af

LAG’en.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

3.4 E

FFEKTSKABELSE

I dette kapitel præsenterer vi LEADER-indsatsens effektskabelse. Det gør vi på baggrund af afsluttede og

afrapporterede projekter (projekter med slutrapport godkendt af LAG’en, men endnu ikke af ERST). Vi vil

først opgøre de opnåede effekter og herefter analysere ordningens målopfyldelse på effektindikatorniveau

ved at sammenholde projektholders angivelse af forventede effekter på ansøgningstidspunktet med de

realiserede effekter angivet i slutrapporten. Dernæst opgør vi kort effekternes formodede kvalitet og

analyserer derefter ordningens omkostningseffektivitet, dvs. vi opgør antallet af eksempelvis skabte

arbejdspladser, som LEADER-indsatsen har genereret, per million kroner i tilskud. Endelig sammenholder vi

kort den heri benyttede metode for opgørelse af jobskabelse med den mere optimistiske metode, som er

benyttet i den nyligt udkomne rapport (2017) udgivet af CLF:

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-

midlernes stimulering af innovation of iværksætteri i landdistrikterne.

Før opgørelsen af effektopnåelsen (afsnit 3.4.1) og målopfyldelsen (afsnit 3.4.2) for LEADER-indsatsen blev

gennemført, identificerede vi såkaldte outliers. Outliers er enkeltstående projekter, der af forskellige grunde

i så høj grad afviger fra den gennemsnitlige effektskabelse, at de er udeladt af effektopgørelsen, da de skaber

et urealistisk billede af, hvad ordningen har opnået. For en definition af typen af identificerede outliers og en

liste over ekskluderede projekter henviser vi til Bilag 3.

3.4.1 Effektskabelse

Tabel 8 nedenfor viser de effekter, der ifølge tilskudsmodtagerne som minimum er opnået i perioden 2014-

2016 (eksklusiv de 10 outliers). Effekterne er opgjort gennem slutrapporterne og afspejler derfor de effekter,

der var realiseret ved projektperiodernes ophør.

Tabel 8: Realiserede effekter, afsluttede og afrapporterede projekter

Indikator

Øget årlig omsætning, (kun afsluttede projekter)

Nye fuldtidsarbejdspladser

Bibeholdte job

Flere turistsengepladser

Flere overnatninger

Flere dagsturister

Nye naturfaciliteter eller -aktiviteter

Antal nye fritidsaktiviteter (social)

Antal personer i lokalområdet med adgang til

nye/forbedrede servicefaciliteter

Antal personer, der årligt forventes at/gør brug af

nye/forbedrede servicefaciliteter

Antal nye kulturaktiviteter (inkl. aktiviteter og tilbud, der

relaterer sig til kulturarv)

Antal personer, der forventes at gøre brug af

nye/forbedrede kulturelle faciliteter

Opnået effekt brutto

32.969.335 kr. (brutto)

118 stk. (brutto)

201 stk. (brutto)

519 stk.

6.910 stk.

32.734 pers.

55 stk.

484 stk.

260.252 pers.

541.455 pers.

267 stk.

220.573 pers.

Opnået effekt netto

(dødvægt fratrukket: 41,2%)

15.443.943 kr.

69 stk.

118 stk.

305 stk.

4.063 stk.

19.248 pers.

32 stk.

285 stk.

153.028 pers.

318.376 pers.

157 stk.

129.697 pers.

Note 1: Opgørelsen af øget økonomisk omsætning er baseret på nøgletal fra registeranalyse benyttet ifm. slutevalueringen af 2007-

2013 programmet, hvor hver tilskudskrone til støttede mikro og små virksomheder gav 2,03 kr. i årlig øget omsætning brutto og

0,95 kr. netto med fradrag af den kontrafaktiske andel.

Note 2: Heraf 300.000 i Bælum Butikshus ApS (MLGP-E-15-0041).

Kilde: PROMIS, n=192, data fra runderne: 1-12, statusser: ”Slutrapport afventer ERST”, ”Slutrapport behandlet af ERST”, ”Klar til

efterrapport” og ”Efterrapport behandlet”

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Som tabellen viser, har LEADER-indsatsen i årene 2015-2016 bl.a. skabt 118 nye arbejdspladser og bidraget

til bibeholdelsen af 201 job. Indsatsen har desuden skabt en øget årlig omsætning i 82 støttede mikro- og lille

virksomheder på 33 mio. kr., som vil være opnået efter tre års drift, jf. ex post-evalueringens nøgletal for

omsætningsforøgelse. Tallene er bruttoopgørelser. Fratrækkes den dødvægt, som projektholderne har

angivet i slutrapporterne er nettojobskabelsen 69 fuldtidsjobs, 118 fastholdte jobs og en øget årlig

omsætning i de 82 virksomheder på 15,4 mio. kr. efter tre års drift. Indsatsen har desuden skabt 510 flere

sengepladser og 6.910 flere overnatninger.

3.4.2 Målopnåelse

I tabellen nedenfor sammenholdes den realiserede effektskabelse med den forventede tilvækst på

bevillingstidspunktet. Hermed kan målopfyldelsen i procent opgøres.

Tabel 9: Effektskabelse og målopnåelse, afsluttede og afrapporterede projekter

Mål-

Antal

Samlede

Forventet

Realiseret

Tilskudsbeløb

Effekt

opfyldelse i

bidragende

projektomk.

tilvækst

(relevante)

projekter

(relevante)

Nye fuldtidsarbejdspladser 141

118

84%

192

33.642.956

121.991.626

Bibeholdte job

201

228%

128

24.600.212

87.305.231

Flere turistsengepladser

262

519

198%

128

24.600.212

87.305.231

Flere overnatninger

42.369

6.910

16%

128

24.600.212

87.305.231

Flere dagsturister

96.270

32.734

34%

128

24.600.212

87.305.231

Nye naturfaciliteter eller -

127

43%

103

15.329.648

53.392.953

aktiviteter

Antal nye fritidsaktiviteter

571

484

85%

130

22.043.276

84.019.592

(social)

Antal personer, der årligt

541.455

214%

gør brug af nye/forbedrede 253.356

131

22.202.189

84.337.420

(241.455)

(95,3%)

servicefaciliteter

Antal personer i

lokalområdet med adgang

255.198

260.252

102%

131

22.202.189

84.337.420

til nye/forbedrede

servicefaciliteter

Antal nye kulturaktiviteter

290

267

92%

111

18.851.426

75.015.601

Antal personer, der gør

brug af nye/forbedrede

232.392

220.573

95%

111

18.851.426

75.015.601

kulturelle faciliteter

Note 1: Alle projekter, idet alle projekter inkl. rammevilkårsprojekter bliver bedt angive deres bidrag til jobskabelse.

Note 2: Heraf er 300.000 personer angivet som realiseret i projektet Bælum Butikshus ApS (MLGP-E-15-0041) (med en forventning

om 300.000). Fjerner vi dette projekt fra opgørelsen, har vi i stedet en samlet forventet tilvækst på 253.356 personer, en realiseret

tilvækst på 241.455, hvilket betyder, at målopfyldelsen i så fald er på en mere repræsentativ 95,3 %.

Kilde: PROMIS, n=192, data fra runderne: 1-12, statusser: ”Slutrapport afventer ERST”, ”Slutrapport behandlet af ERST”, ”Klar til

efterrapport” og ”Efterrapport behandlet”

Som tabellen viser, er der ifølge projektholderne skabt 118 nye arbejdspladser, hvilket er 84 % af den

forventede tilvækst på ansøgningstidspunktet. Ud over de skabte nye arbejdspladser har LEADER-indsatsen

ifølge projektholderne bidraget til at bibeholde 201 eksisterende jobs, som ellers ville være blevet nedlagt

mod en forventning på 88. Der er altså her tale om en målopfyldelsesgrad på 228 %, hvilket er meget højt.

Det kunne indikere, at projektholderne ved projektperiodens ophør har været en anelse mere tilbøjelige til

at betragte en given stilling for at have været i risiko for nedlæggelse, end de var på ansøgningstidspunktet,

og muligvis end det reelt var tilfældet. Vi kan imidlertid konstatere, at der som minimum er bibeholdt et antal

jobs svarende til de 88 jobs, der betragtedes som værende i risikogruppen ved projektstart.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

Figur 4 nedenfor viser målopnåelsesgraden for hver indikator.

Figur 4: Målopnåelse i %

Målopnåelse

Bibeholdte job

Flere turistsengepladser

Antal pers. i lokalområdet med adgang til……

Antal pers., der årligt gør brug af... servicefaciliteter

Antal pers., der årligt gør brug af… kulturelle faciliteter

Antal nye kulturaktiviteter

Antal nye fritids-aktiviteter (social)

Nye fuldtids-arbejdspladser

Nye naturfaciliteter eller -aktiviteter

Flere dagsturister

Flere overnatninger

50%

100%

150%

200%

250%

Note: Den mørkegrønne bar angiver målopnåelsen inkl. Bælum Butikshus ApS, mens den lysegrønne del af baren angiver

målopnåelsen eksklusiv Bælum Butikshus ApS

Kilde: PROMIS, n=192, data fra runderne: 1-12, statusser: ”Slutrapport afventer ERST”, ”Slutrapport behandlet af ERST”, ”Klar til

efterrapport” og ”Efterrapport behandlet”

Som det er afbilledet, har seks af de 11 indikatorer en målopfyldelse på omkring eller knap de 100 %, hvilket

er positivt. Der er imidlertid en markant underindfrielse af effektforventningerne for hhv. antallet af nye

naturfaciliteter eller -aktiviteter, antal flere dagsturister og antal flere overnatninger. For de to sidste

indikatorers vedkommende kan det evt. skyldes, at ansøgerne generelt oplever at have vanskeligt ved at

estimere turismerelaterede indikatorer på ansøgningstidspunktet samt opgøre dem ved afrapportering.

Denne vurdering underbygges af, at én af de to indikatorer med markant overindfrielse er den sidste

turismeindikator, nemlig antal flere turistsengepladser. Dette er interessant, da flere koordinatorer på de

afholdte workshops gav udtryk for, at ansøgerne havde særligt vanskeligt ved at angive indikatorerne på

antal personer årligt med hhv. adgang til og forventet brug af den støttede aktivitet/facilitet, hvilket ikke

umiddelbart viser sig i de opnåede målopfyldelsestal. Ligeledes fremgår det af eksempelvis LAG SØMs

årsrapport, at mens effekter under Hovedmålsætning A realiseres nogenlunde som forventet, er det

vanskeligere at angive og vurdere effektindikatorer, der knytter sig til Mål B-projekter (Kilde: Årsrapport LAG

SØM). Det skal nævnes, at ERST i slutningen af 2016 præciserede formuleringerne af nogle af effekt-

indikatorerne. De nye formuleringer blev taget i brug sammen med en større omstrukturering af

ansøgningsskemaet og tilføjelse af en lang række yderligere infobokse fra januar 2017.

Figur 5 nedenfor viser, hvordan projekterne fordeler sig for effektindikatoreren nye arbejdspladser. Den

venstre figur viser antal realiserede arbejdspladser ift. tilskuddets størrelse og den højre viser antal

realiserede arbejdspladser ift. forventede. Som det fremgår er der ingen tydlig sammenhæng mellem

størrelsen på tilskuddet og antallet af realiserede arbejdspladser. Jobskabende projekter genererer typisk fra

0,5 til 4 jobs uafhængt af tilskuddets størrelse. I figuren til højre angiver den røde streg en målopfyldelsesgrad

på 100 %. Projekter, der ligger under den røde streg, har således en målopfyldelse på under 100 % mens

projekter, der ligger over den røde streg har skabt flere abejdspladser end forventet. Det fremgår altså, at de

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

fleste projekter har realiseret i omegnen af det forventede antal jobs, mens nogle enkelte projekter i større

grad ikke er lykkedes med at skabe det antal arbejdspladser, man havde forventet på ansøgningstidspunktet.

Figur 5: Arbejdspladser, nye arbejdspladser ift. tilskudsbeløb og realiserede ift. forventede

Kilde: PROMIS, n=192, data fra runderne: 1-12, statusser: ”Slutrapport afventer ERST”, ”Slutrapport behandlet af ERST”, ”Klar til

efterrapport” og ”Efterrapport behandlet”, indikator: arbejdspladser

3.4.2.1 Resultatindikatorer rapporteret i AIR 2017

I forbindelse med AIR 2017 skal ERST rapportere på fire resultat- og målindikatorer, som er opstillet i tabellen

nedenfor. Vi har medtaget outputindikator 15, da den i praksis har karakter af resultatindikator. ERST har på

nuværende tidspunkt indfriet O15, T21 og T22, mens der er skabt 10 % af de målfastsatte arbejdspladser.

Målopnåelsen afspejler imidlertid kun de 192 afsluttede og afrapporterede projekter, der har modtaget

tilsagn i 2015 og 2016. Hvis vi medregner de igangværende projekter, der har fået tilsagn i 2015 og 2016, så

har vi en forventet samlet jobskabelse på 644 nye arbejdspladser, hvilket svarer til en målopnåelse ift.

målsætningen for 2023 på 56,6 %, antaget at alle igangværende projekter realiseres som forventet. Vi har

imidlertid hidtil oplevet en målopnåelse i de afsluttede og afrapporterede projekter på 84 % af de forventede

jobs (se Tabel 9). Hvis vi antager, at de igangværende projekter opnår samme målopfyldelsesgrad vil LEADER-

indsatsen 2015 og 2016 udmønte sig i 549 nye arbejdspladser svarende til 48,3 % af målsætningen for 2023,

hvilket er meget positivt.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

Tabel 10: Obligatoriske resultatindikatorer, AIR 2017

Indikator id

O15

R22 / T21

R23 / T22

R24 / T23

Anden

resultatindikator

Indikatornavn

Befolkning, der nyder godt af forbedrede

tjenesteydelser eller forbedret infrastruktur

(IT eller andet)

Procentdel af befolkningen i landdistrikter, der

er omfattet af lokaludviklingsstrategier

Andel (%) af befolkningen i landdistrikterne,

der drager fordel af serviceydelser og lokal

infrastruktur i landdistrikter.

Antal nye fuldtidsarbejdspladser skabt i

støttede projekter (LEADER).

Antal projekter, der har modtaget støtte under

de lokale udviklingsstrategier

Målsætning

2023

220.000

50,87 %

5,06 %

1.137

Realiseret

31/12 2017

260.252

66,17 %

15,98 %

118

635

Målopnåelse

118 %

130 %

316 %

10 %

Note: Kontekstindikatorer – Befolkning, i alt: 5.573.894, Andel i landdistrikt: 29,21, Personer i landdistrikt: 1.628.134

Note 1: Det danske landdistriktsprogram, v. 3.1., dec. 2016, 11.1.5.1. 6B) Fremme af lokaludvikling i landdistrikterne

Note 2: Kilde: PROMIS, indikator benyttet: Antal personer i lokalområdet med adgang til nye/forbedrede servicefaciliteter,

afsluttede og afrapporterede projekter, runde 1-12, outliers fjernet. Der er indrapporteret

243.844 ifm. AIR2017.

3.4.3 Effekternes kvalitet

Når vi betragter de indikatorer, som typisk betragtes som Mål B indikatorer (antal personer der får adgang

til/gør brug af…, antal fritidsaktiviteter, antal nye kulturaktiviteter osv.) så indikerer størrelsen på

effektangivelserne sammenholdt med antallet af projekter de repræsenterer (n=192), at det er sandsynligt,

at effektangivelserne indeholder afledte effekter angivet som direkte effekter. Denne problematik pointeres

også af LAG SØM, som mener, at dette dels skyldes, at det er vanskeligt at angive og vurdere effekterne af

Mål B-projekter og dels at projekter, som omhandler oprettelse af samarbejde, primært udmunder i afledte

effekter, som ikke kan angives på anden måde end som direkte effekter (kilde: Årsrapport LAG SØM). I

overensstemmelse med den betragtning efterspørger flere LAG’er muligheden for at angive afledte effekter

(kilde: Årsrapport LAG Randers Favrskov, LAG SØM m.fl. samt flere workshops). Eksempelvis skriver LAG

Småøerne: "Vores vurdering er, at for lokalsamfundene er de indirekte effekter i mange tilfælde lige så vigtige

som (eller vigtigere end) de direkte effekter, tilsagnshaver opnår." (Kilde: Årsrapport LAG Småøerne). Et

eksempel på et rigtig godt LEADER-projekt er casestudie 2, Hallegaard Slagtehus, som netop har medført en

række afledte effekter på grund af dets omfavnelse af mange af LEADER-indsatsens grundprincipper. Hvor

den opnåede omsætningsforøgelse i Hallegaard naturligvis er positiv, så er betydningen for områdets

samlede fortælling om lokalt producerede kvalitetsfødevarer, andre småerhvervs mulighed for at få slagtet

husdyr, muligheden for at spare transportomkostninger forbundet med at få fragtet slagtekvæg til Sjælland

mm. mindst lige så værdifuld, men kan kun vanskeligt opsamles lige nu, da PROMIS kun tillader angivelse af

direkte effekter.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Case 2: Afledte effekter

Projekttitel:

Hallegaard Slagtehus. Et slagtehus til et slagtekoncept af en ny type med optimal dyrevelfærd

Lokale aktionsgruppe:

LAG Bornholm

Samlede godkendte projektomkostninger:

1.992.104 kr.

Tilskud:

390.851 kr.

Hovedmålsætning:

Mål A: At fremme job og vækstskabende erhvervsudvikling via tilskud til etablering og

udvikling af små og mikrovirksomheder og øget erhvervssamarbejde.

Projektresumé:

Projektet har til formål at bidrage til udviklingen af økologiske, lokalt producerede højværdiprodukter

baseret på små bedrifter med et alsidigt husdyrhold på Bornholm. Ideen til projektet opstod, fordi der før

projektstart på Bornholm kun var mulighed for slagtning af grise fra store besætninger. Små husdyrhold

samt større besætninger med kvæg og får måtte transportere deres slagtedyr over Øresund til et slagtehus

på Sjælland. Det var omkostningstungt og på grænsen af den tilladte transporttid, hvilket hæmmede

fremdriften af små økologiske bedrifter på Bornholm. LAG Bornholm har derfor støttet etableringen af et

slagtehus baseret på en ny type slagtekoncept udviklet i forbindelse med Dyrenes Beskyttelsesmærke

”Velfærdsdelikatesser® - fra bonde til kunde”, som består i, at dyrene bedøves og afblødes på marken ved

de enkelte gårde og herefter bringes til slagtning. Slagtehuset blev placeret ved Hallegaard, Østermarie,

som i forvejen er kendt for højkvalitetsprodukter og har et eksisterende anlæg til forarbejdning. Det

nyetablerede slagteri tilbyder lønslagtning for bornholmske husdyrproducenter og slagtning til eget

forbrug i virksomheden, hvormed Hallegård Pølsemageri kan producere lokale, økologiske produkter til

private og engroskunder. Projektet har skabt 1-2 arbejdspladser på selve slagtehuset i direkte effekter.

Derudover bidrager Hallegaard Slagtehus til udvikling (i stedet for afvikling) i antallet af husdyrproducenter

på landet og skaber grobund for, at der opstår følgevirksomheder, der vil forarbejde og videreudvikle de

fødevarer, som slagtehuset generere. Det skønnes, at etableringen af slagtehuset i løbet af en kort årrække

vil blive fulgt af 15 - 20 små, økologiske jordbrug med husdyrhold på Bornholm under ”Velfærds-

delikatesser® - fra bonde til kunde”.

Læring:

Hallegaard Slagtehus udgør ét af de helt gode eksempler på vellykkede erhvervsrettede projekter, hvilket

blandt andet skyldes, at projektet omfavner flere af LEADER-principperne. For eksempel:

Lokale partnerskaber: Forud for projektet havde ansøger sikret både finansiering og projektets økonomiske

levedygtighed ved at indgå et partnerskab med lokale produktaftagere, herunder særligt Michelin-

restauranten Kadeau, som er kendt for deres bornholmergastronomi af første klasse. Her er der tale om et

stærkt, forpligtende partnerskab, som giver produktet et signifikant kvalitetsstempel.

Innovation: Projektet har benyttet sig af den innovative finansieringsmodel, crowd lending. Kadeau og ni

andre aktører gik ind i projektet med et såkaldt indskudsbevis til en værd af 10.000 kr., som Hallegaard

Slagtehus kan betale tilbage med produkter.

Tværsektorielt samarbejde: Ud over at have ydet et 100.000 kroners tilskud til projektet og have udviklet

selve slagtekonceptet, giver Hallegaard Slagtehus’ samarbejde med Dyrenes Beskyttelse adgang til

mærkningsordningen ”Velfærdsdelikatesser® - fra bonde til kunde”. Derudover har samarbejdet sikret en

bred, gratis formidling af projektet, fordi det er i Dyrenes Beskyttelses interesse at åbne op for flere

dyrevelfærdsmærkede produkter, og Hallegaard er nu garant for, at modellen virker.

Områdebaseret tilgang og afledte effekter: Der er i den grad tale om et projekt, der er gennemsyret af de

kvaliteter, som karakteriserer den lokale selvforståelse og fortælling om sunde, økologiske Bornholmske

kvalitetsprodukter. Det skaber aftagning, troværdighed og øger sandsynligheden for følgeerhverv, idet

andre virksomheder opererer inden for den samme kanon. Et eksempel er Gedemejeriet på gården

Lykkelund, som producerer gedeoste af 70 malkegeder. Gården er samtidig en café og en gårdbutik og

Hallegaard Slagtehus har nu givet Gedemejeriet mulighed for at få slagtet og afsat sine hangedekid.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

Det er dog ikke kun ønsket om at angive afledte effekter, som kan føre til en uensartet brug af indikatorerne.

Også angivelsen af effekten af delprojekter, som er en integreret del af et større projekt, kan føre til at nogle

projektholdere/LAG’er angiver flere effekter end tilskuddet egentlig genererer, eller færre effekter idet der

kun fokuseres på en isoleret del af en helhed. Et eksempel på et sådant projekt er case 3 Maritimt

Aktivitetshus Røsnæs (seneste del af Røsnæs Rundt-projektet), hvor én ting er de besøgende, som

Aktivitetshuset selv kan generere, hvilke typisk er besøgende, som alligevel er i området, men konceptet er,

at aktivitetshuset er en del af en vandrerrute, som i langt højere grad er et unikum, der kan tiltrække både

nationale og internationale turister til området. Denne problemstilling er kun endnu tydeligere, når tilskuddet

går til et delelement, som ikke i sig selv er værdiskabende, men som indgår i en større helhed, hvor de

samlede projektomkostninger er så store, at det ikke giver mening at angive effekterne som et resultat af

tilskuddet. Denne problemstilling blev også fremhævet på flere workshops. Konkret eksempler fremhæves

af LAG SØM, hvor der er givet tilskud til et delprojekt inden for rammen af Den Fynske Spilfabrik, og af Struer-

Holstebro, hvor der blev givet tilskud på 378.000 kr. til Geopark Vestjylland med en samlet investering på

4,335 mio. kr.

Den sidstnævnte delprojekts problemstilling understøttes af de officielle dokumentationskrav til indsendelse

af fakturaer på alle udgifter, der knytter sig til et oplyst projekt, og ikke kun den del, der vedrører selve

bevillingen, også hvis bevillingen udgør en lille del af den samlede investering. Det ansporer projektansøgere

til at skære projektansøgningen til på en måde, så det ansøgte projekt kun vedrører bevillingsdelen, fx

akvariet inde i det opførte maritime museum. Dermed vil ansøger også angive de effekter, fx antal flere

dagsturister, som man kan forvente, at akvariet i sig selv genererer og ikke det antal dagsturister, som det

samlede nyopførte maritime museum vil generere, hvilket mange LAG-koordinatorer oplever som både

vanskeligt at estimere og mangelfuldt.

På kort sigt kan dette løses ved eksempelvis at vejlede koordinatorer til at sådanne effekter angives

forholdsmæssigt, hvor effekterne opgøres til at udgøre samme andel af de samlede projektomkostninger

som de omkostninger, der knytter sig til bevillingen. Eksempel: Det maritime museum forventes at skabe 300

dagsturister årligt og de samlede projektomkostninger beløber sig til 1.000.000 kr. Akvariet vil koste 100.000

kr., og der gives 50 % i støtte hertil. Prisen på akvariet er således 10 % af de samlede projektomkostninger,

og projektholder kan derfor antage, at 10 % af de nye dagsturister kan tilskrives akvariet, altså 30 dagsturister

årligt.

På længere sigt kan ERST vælge at udvide PROMIS til at indeholde angivelsen af de effekter, der knytter sig

til hele projektet i de tilfælde, hvor bevillingen er tildelt til et delprojekt.

Endelig har Landudvikling Slagelse igangsat et initiativ for udarbejdelse af sociale og kulturelle indikatorer, da

LAG'en oplever, at de eksisterende sociale og kulturelle indikatorer i PROMIS ikke er fyldestgørende (Kilde:

Årsrapport Landudvikling Slagelse, Workshop i Slagelse).

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Case 3: Del af et større projekt

Projekttitel:

Maritimt Aktivitetshus Røsnæs (seneste del af Røsnæs Rundt-projektet)

Lokale aktionsgruppe:

LAG Midt-Nordvestsjælland

Samlede godkendte projektomkostninger:

3.731.775 kr.

Tilskud:

472.816 kr.

Hovedmålsætning:

Mål B: At forbedre rammevilkårene i landdistrikterne via tilskud til fremme og udvikle

basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse

Projektresumé:

Maritimt Aktivitetshus Røsnæs er den seneste tilføjelse til oplevelsesruten Røsnæs Rundt. Røsnæs Rundt

er en vandrerute, der består af 13 landmarks, som giver besøgende mulighed for at opleve Røsnæs’ natur,

få fortalt spændende historier og blive introduceret til aktiviteter både til vands og til lands. Visionen om

Røsnæs Rundt startede i 2008, hvor borgerne på Røsnæs fik LAG-tilskud til at lave en drejebog for halvøens

potentielle udvikling efter kommunalreformen. De potentialer den afdækkede blev efterfølgende bevilliget

midler fra Realdanias ”Stedet tæller”-kampagne til at lave et fælles narrativ, hvorefter etableringen med

støtte fra en række fonde, LAG’en og Kalundborg Kommune er blevet til projekter for 17 mio. kr., heriblandt

Maritimt Aktivitetshus Røsnæs. To af disse projekter (begge støttet af LAG’en) blev for nyligt besøgt af

dronningen (d. 13.-14. juni), hhv. Naturrummet (støttet i sidste programperiode) og Aktivitetshuset (støttet

i denne periode).

Aktivitetshusets berettigelse er, at Nyby Havn ligger centralt placeret på Røsnæs og skaber adgang til

halvøen fra vandsiden. Denne centrale maritime placering gør havnen attraktiv som destination for

havkajakker og sejlbåde og er et godt udgangspunkt for en række vandrelaterede aktiviteter på Røsnæs’

kyster. Nyby Havn blev anlagt i fyrrene og har kun syv erhvervsfiskere tilbage. Det betyder, at havnen

gradvist træder ind i en ny rolle som støttepunkt og base for en række rekreative vandrelaterede

aktiviteter. Formålet med etableringen af aktivitetshuset var derfor primært at give nye muligheder for

vandsport, skoletjeneste, undervisningstilbud og i det hele taget det maritime liv ved havnen. Aktivitets-

huset har desuden understøttet fritids- og foreningsliv fra landsiden, dvs. cykle- og vandreturisme m.m.

Projektet har således fra starten været et hus, der skal samle mennesker på tværs af interesser og behov.

Det benyttes af både faste brugere, foreninger med aktiviteter så som vinterbaderne, kajakroerne,

strandjægere, sejlere, dykkere, kite- og vindsurfere, af såkaldte fritidsborgere i form af sommerhusejere/-

gæster og turister fra ind- og udland, skoleklasser og institutioner, lokale osv.

Læring:

Projektet er et godt eksempel på samskabelse mellem de lokale aktører og kommunen, hvor Kalundborg

Kommune har understøttet den lokale virkelyst uden at underkende de lokale ildsjæle, samtidig med at

projektet i høj grad bidrager til den overordnede strategi for området. Kommunen er formelt tovholder på

projektet og tilfører primært arbejdskraft og teknisk bistand. Projektet involverer desuden en række

foreninger, erhvervsdrivende m.fl., og hele projektet er gennemført i meget tæt dialog med de lokale

frivillige. De frivillige har spillet en stor rolle i udviklingsarbejdet og været med lige fra projektformulering

og ansøgning, til byggemøder, møder med div. støtteydere, og indgår desuden i et forpligtende samarbejde

med Kalundborg Kommune om stedets drift.

Inddragelsen af de lokale har betydet, at Aktivitetshuset er en lokal dynamo i højere grad, end hvis det

havde været et top-down kommunalt projekt. Ifølge LAG Midt-Nordvestsjælland oplever aktørerne, at de

er fælles om ansvaret, og at projektet har skabt et ”vi” frem for ”dem-og-os”. Konstellationen skaber

samtidig en større levedygtighed, end hvis det var ildsjælenes eller kommunens projekt alene.

Et andet læringspunkt ved projektet er den styrke, der ligger i det længere perspektiv, som er forbundet

med at være ét projekt blandt en række af projekter, der indgår i en større helhed. Der ligger en overordnet

styring af lokaludviklingen (vedtaget af alle af interessenter), der hæfter de enkelte projekter op på noget

større og øger den samlede værdiskabelse mere end hvert projekt enkeltvis.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

Ud over de ovenstående resultat- og effektindikatorer, indeholder PROMIS desuden følgende indikatorer

uden nogen effektangivelse. Det skyldes, at den første af de nedenstående indikator er blevet tilføjet til

PROMIS efter udgangen af 2016, mens de øvrige ikke var korrekt linket op til spørgsmålene i PROMIS og

derfor ikke blev vist/stillet til ansøgerne.

Antal personer i lokalområdet, der har adgang til nye/forbedrede kulturelle faciliteter.

Antal personer i lokalområdet, der kan få fordel af projektet gennem et bedre miljø.

Virksomhedens samlede elforbrug per år efter projektets ophør.

Virksomhedens forbrug af grøn strøm (solenergi, vindenergi el.lign.) umiddelbart efter projektets

ophør (tallet må ikke overstige det samlede elforbrug).

Andel af dit projekts ressourceforbrug (råvarer, hjælpestoffer mv.), der er lokalt produceret og har

et lavt CO

aftryk.

I LAG’ernes årsrapporter bliver de bedt om at redegøre for kvaliteten af disse effekter. Mange LAG’er angiver,

at det er vanskeligt at vurdere, da kun få projekter var afsluttede, da årsrapporterne blev udarbejdet i foråret

2017. Der er imidlertid flere LAG’er, der skønner, at kvaliteten af effekterne er høj eller særdeles høj (kilde:

årsrapporter LAG MANK, LAG SØM, LAG Sydsjælland, LAG NORD, LAG Thy-Mors, LAG Struer-Holstebro, LAG

Haderslev-Tønder, Udvikling Stevns m.fl.). En analyse af årsrapporterne viser, at der er tre overordnede

grunde til / måder hvorpå, LAG’erne kan påvirke effekternes kvalitet:

1. En helt simpel faktor er efterspørgsel. Tre LAG’er fremhæver, at fordi de har mange

projektansøgninger, er det muligt for dem at være selektive og foretage en skarp udvælgelse af de

projekter, der har størst mulighed for at generere effekter af høj kvalitet (kilde: Årsrapporter LAG

NORD, LAG Djursland, LAG Himmerland og gentaget på de gennemførte workshops). Efterspørgsel

er i høj grad drevet af LAG-koordinatorernes opsøgende arbejde og den succes, hvormed de får

synliggjort muligheden for LEADER-midler i lokalsamfundet.

2. En anden grund er erfaring og kompetencer i lokalområdet, som oparbejdes gennem program-

perioderne med LEADER. LAG Himmerland beskriver det således: "Det er tydeligt, at projektfolket i

LAG Himmerlands område (Rebild og Mariagerfjord) igennem mange år er 'opdraget' i

projektansøgning og -ledelse. Der er høstet mange erfaringer med opbygning af projekter igennem

nu tre perioder med LAG-ordning - suppleret med øget fokus i de kommunale forvaltninger med

opkvalificering af de lokale aktører i fundraising, projektudvikling og -gennemførsel." (Kilde:

Årsrapport LAG Himmerland)

3. En tredje måde er samspil med koordinator. Flere LAG’er fremhæver betydningen af LAG-

koordinatorens rolle i kvaliteten af de effekter, der skabes (Kilde: LAG Småøerne, LAG Sønderborg-

Aabenraa, LAG Himmerland m.fl. og gentaget bekræftende på alle workshops). Den tætte dialog

vedr. projektudvikling, organisering, finansiering, implementering, drift, overlevelsesevne m.m.

sikrer, at projekterne skæres rigtigt til, hvilket dels resulterer i høje, indirekte effekter og dels sikrer,

at projektholdere ikke oplever samme udfordringer med afrapportering af projektet.

Der er imidlertid bred enighed blandt LAG’erne om, at en konsekvens af den finansielle reduktion af LEADER-

indsatsen er, at LAG’erne må vælge, hvorvidt de ønsker at prioritere koordinators ressourcer, således at han

eller hun vægter den tætte kontakt med projektansøgere eller vægter det opsøgende arbejde, som bidrager

til at generere projekter af høj kvalitet. Der er således en iboende modsætning mellem faktor 1 og faktor 3

ovenfor, som gør, at hver LAG må vælge sin strategi for at sikre niveauet af projekter og effekter.

Endelig fremhæver Udvikling Stevns hhv. de lokale udviklingsstrategier og PROMIS, som to faktorer, der

bidrager til at hæve kvaliteten af effekterne: ”Der har været en stor styrke i at have en målrettet lokal

udviklingsstrategi, der sammen med projektevalueringskriterierne har kunnet danne ramme for

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

projektansøgninger. Det har i meget høj grad været med til at hæve standarden for projekterne og til at

udfolde disses potentiale. Udvikling Stevns er meget tilfreds med disse styringsredskaber.” (Kilde: Årsrapport

Udvikling Stevns).

3.4.4 Omkostningseffektivitet

I dette kapitel vil vi analysere LEADER-indsatsens omkostningseffektivitet, altså hvor mange effekter

indsatsen opnår for hver million kroner, der udbetales i tilskud i alt. Omkostningseffektiviteten er opgjort for

hhv. afsluttede og afsluttede + afrapporterede projekter i Tabel 11 nedenfor. Bemærk at for afrapporterede

projekter er omkostningseffektiviteten midlertidig, idet den er opgjort på baggrund af tilsagnet og det ansøgt

udbetalte beløb.

Outliers er i denne opgørelse fjernet og vurderet på indikatorbasis for at få den mest retvisende angivelse af

omkostningseffektivitet, da tilskudsbeløbene fra flest muligt projekter dermed indgår i beregningen af

omkostningseffektiviteten. Et projekt betragtes som outlier, hvis indikatoren forekommer benyttet fejlagtigt,

hvis den tydeligt indeholder angivelse af afledte effekter, eller hvis der er angivet et særligt stort effekttal

sammenlignet med de øvrige projekter med mindre, at dette fremstår, som en troværdig angivelse.

Tabel 11: Omkostningseffektivitet (effekt per 1 million kroner i tilskud)

Effekt

Afsluttede projekter

Omkostnings-

effektivitet

Antal

outliers

fjernet

Afsluttede og afrapporterede

projekter

Antal

Omkostnings-

outliers

effektivitet

fjernet

3,6

2,8

2,3

1274

1928

Begrundelse for

fjernede outliers

Nye fuldtidsarbejdspladser

3,4

≥ 20 jobs angivet

Bibeholdte job

2,5

Flere turistsengepladser

1,7

Afledte effekter angivet

Flere overnatninger, årligt

1641

Flere dagsturister, årligt

1818

Afledte effekter angivet

Nye naturfaciliteter eller -

Fejlagtig brug af

1,5

1,6

aktiviteter

indikatoren

Antal nye fritidsaktiviteter (social)

6,4

6,8

>20 aktiviteter angivet

Antal personer, der årligt gør brug

Fejlagtig brug af

af nye/forbedrede

4990

7256

indikatoren

servicefaciliteter

Antal personer i lokalområdet med

5382

7257

adgang til nye/forbedrede

servicefaciliteter

Antal nye kulturaktiviteter

5,0

5,3

≥ 20 aktiviteter angivet

Antal personer i lokalområdet, der

har adgang til nye/forbedrede

(*)

11.342

kulturelle faciliteter

Fejlagtig brug af indika-

Antal personer, der årligt gør brug

af nye/forbedrede kulturelle

4233

4930

toren og angivelse af

faciliteter

afledte effekter

Note 1: Størstedelen af effektskabelsen ligger i to projekter.

Note *: Indikator ikke introduceret endnu.

Kilde: PROMIS, data fra runderne: 1-12, statusser – for afsluttede projekter ”Slutrapport behandlet af ERST”, ”Klar til efterrapport”

og ”Efterrapport behandlet”, for afsluttede og afrapporterede: også ”Slutrapport afventer ERST”

LEADER-indsatsen har samlet set skabt 3,4 nye arbejdspladser per million, der er udbetalt i tilskud til

afsluttede projekter, der har fået tilsagn i 2015-2016. Samtidig har midlerne sikret bibeholdelsen af 2,5 nye

jobs for hver million, der er udbetalt i tilskud. Indsatsen har desuden skabt 1,7 nye turistsengepladser og ført

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

til 1818 flere dagsturister årligt (svarende til 5 nye dagsturister per dag). For hver tilskudsmillion er der

desuden skabt nye eller forbedrede kulturelle aktiviteter og servicefaciliteter som benyttes af 4200-5000

mennesker årligt. Som tabellen viser er omkostningseffektiviteten typisk lidt større blandt hele populationen

af projekter (afsluttede plus afrapporterede). En del af dette kan skyldes, at ERST ikke har foretaget

sagsbehandling endnu, og der vil derfor muligvis være ansøgte udgifter, der ikke bliver godkendt, hvormed

de endelige godkende udbetalinger falder en anelse ift. det ansøgte beløb. Det er imidlertid også muligt, at

vi til AIR2019 vil se en højere omkostningseffektivitet i takt med, at koordinatorer og bestyrelser får udbredt

kendskabet til ordningens nye målsætninger i lokal befolkningen og selv bliver mere bekendt med indsatsen

og med PROMIS.

Prisen per job har således været 285.110 kr. på tværs af alle afsluttede og afrapporterede projekter med

tilsagn i 2015-2016. For imidlertid at kunne sammenligne med prisen per job under LEADER-indsatsen i den

tidligere programperiode, har vi genanvendt den metode til beregning af pris per job, som blev benyttet af

Epinion i slutevalueringen af det danske LDP 2007-2013. Her gennemførte ERST en registeranalyse vha. dansk

statistik, som viste jobskabelsen i 314 støttede mikro og små virksomheder. Analysen viste, at der var sket

en stigning i beskæftigelse på 157 arbejdspladser (brutto). Herefter fratræk man resultatet af en kontrafaktisk

analyse, der viste, at 44 % af de ekstra arbejdspladser var blevet skabt alligevel også uden støtte. Det gav en

netto jobskabelse på 88 nye jobs i den gamle programperiode med en pris per job på 421.656 kr. (brutto) og

752.273 kr. per nettojob.

Isolerer vi den tilsvarende gruppe af projekter fra vores samlede population, dvs. afsluttede projekter, der er

gennemført af mikro og småvirksomheder under Hovedmålsætning A (erhvervsrettede projekter), så har vi

82 projekter, som samlet repræsenterer en jobskabelse på 73 nye arbejdspladser (brutto). Antager vi, at der

for denne programperiode ville være skabt den samme andel af arbejdspladserne alligevel også uden tilskud

(44 %), som den kontrafaktiske analyse fra slutevalueringen viste, så har indsatsen resulteret i 41 nye

arbejdspladser (netto) blandt de 82 mikro og småvirksomheder. Det giver en pris per job (brutto) på 222.696

kr. og 397.671 kr. (netto). Jobskabelsen i 2015-2016 har altså været noget billigere end i den gamle

programperiode, men er dog stadig dyrere end arbejdspladser skabt under de andre strukturfonde, hvor

prisen ligger på ca. 200.000 kr., jf. opgørelser fra ERST (kilde: Powerpoint-præsentation afholdt af tidl.

vicedirektør i ERST, Anders Hoffman, over for LAG’erne i foråret 2017). Opgørelser over

omkostningseffektiviteten hos enkelte LAG’er viser, at det faktisk er muligt at konkurrere med denne lave

pris. Således angiver LAG Bornholm at ramme en pris pr. job på 110.000 kr., mens LAG Thy-Mors forventer

at ramme en pris på 117.000 kr. pr. job.

Tabel 12: Pris per job, sammenligning med LEADER i LDP 2007-2013

Beskæftigelseseffekter

PROMIS:

Antal projekter mikro og små virksomheder, mål A, afsluttede

Slutevaluering:

Støttede mikro og små virksomheder

Tilsagn, kroner

Fuldtidsjobs, brutto

Pris pr job brutto, kr

Fuldtidsjobs, netto

Pris pr nettojob, kr

Kilde: PROMIS og Slutevaluering, Epinion

PROMIS,

2014-2016

16.256.782

222.696

397.671

Registeranalysen,

Slutevaluering 07-13

341

66.200.000

157

421.656

752.273

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

3.5 K

ONKLUSION

EVALUERINGSSPØRGSMÅL

Sammenholder vi ovenstående analyse med de seks vurderingskriterier, opnår vi følgende indfrielse af

kriterierne:

Tabel 13: Opfyldelse af vurderingskriterier

Vurderingskriterium

Serviceydelser og lokal infrastruktur i landdistrikter er forbedret

Adgang til serviceydelser og lokal infrastruktur i landdistrikter er forbedret

Befolkningen i landdistrikterne har deltaget i lokale aktiviteter

Befolkningen i landdistrikterne har draget fordel af lokale aktiviteter

Beskæftigelsesmulighederne er forbedret med lokale udviklingsstrategier

Landdistriktsarealet og befolkningen i landdistrikterne omfattet af LAG er øget

Opnået

LEADER-indsatsen indfrier således fem af de af DG AGRI opstillede succeskriterier for at kunne svare

bekræftende på det fælles evalueringsspørgsmål 17. Da LEADER-indsatsen som angivet i .

Tabel 5: Realiserede outputindikatorer, AIR 2017

Indikator

O18 - Befolkning omfattet af lokale aktionsgrupper

T21/R22 - Procentdel af befolkningen i landdistrikter, der er omfattet

af lokaludviklingsstrategier

O19 - Antal valgte lokale aktionsgrupper

O19 - Antal valgte lokale aktionsgrupper (multifondfinansieret)

O20 - Antal Leader-projekter, der modtager støtte (PROMIS-data)

O21 - Antal samarbejdsprojekter under LEADER, der modtager støtte

(Interterritorialt samarbejde)

O21 - Antal samarbejdsprojekter under LEADER, der modtager støtte

(tværnationalt samarbejde)

O22 - Antal og type projektledere (lokale aktionsgrupper) (PROMIS-

data)

O22 - Antal og type projektledere (NGO’er) (PROMIS-data)

O22 - Antal og type projektledere (offentlige organer) (PROMIS-data)

O22 - Antal og type projektledere (SMV’er) (PROMIS-data)

O22 - Antal og type projektledere (andet) (PROMIS-data)

O23 - Det unikke antal lokale aktionsgrupper, der er involveret i

samarbejdsprojekter (Interterritorialt samarbejde)

O23 - Det unikke nummer for lokale aktionsgrupper, der er involveret i

samarbejdsprojekter (tværnationalt samarbejde)

Måltal

2.213.227

50,87 %

26 stk.

Realiseret

2.338.592

66,17 %

26 stk.

0 stk.

635 projekter

3 stk.

1 stk.

220

305

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evalueringsspørgsmål

Note 1: Der er her tale om igangværende og afsluttede projekter, der har fået tilsagn i perioden 2014-2016. Der er rapporteret 636

projekter ind til LFST d. 16. maj 2017, hvilket skyldes at et projekt af projektledertypen ’offentligt organ’ er blevet opgivet efter data

blev rapporteret til LFST.

Note 2: Angivelserne viser projektholders besvarelser af spg. 1.4 i ansøgningsskemaet, hvor NGO’er indeholder svarkategorierne

’organisation’ og ’forening’, SMV’er indeholder svarkategorierne ’mikrovirksomhed’ og ’lille virksomhed’ og ’andet’ indeholder

kategorierne ‘Privatperson’, ‘Selvejende institution’, ‘Fond’ og ‘Ikke-selvejende institution’.

på nuværende tidspunkt dækker en samlet landdistriktsbefolkning på 2.338.592 personer (2014), mens akse

3 og 4 i 2007 dækkede en befolkning på i alt 2.892.913 personer (Kilde: Epinion, slutevaluering 2007-2013)

er der i praksis ikke tale om, at befolkningen i landdistrikterne dækket af LAG er øget. Det skal imidlertid

tilføjes, at alle kommuner, der er udpeget som mulige LAG-kommuner, er omfattet af ordningen. Denne

indikator er endvidere i vid udstrækning møntet på lande, hvor LEADER-indsatsen endnu ikke er fuldt

udrullet, og hvor store befolkningsgrupper i landdistrikterne endnu ikke er omfattet af LEADER. Det gælder

flere af de nye medlemslande optaget i EU 1. maj 2004 og 1. januar 2007 (Bulgarien og Rumænien) og sidst

Kroatien 1. juli 2013. Det er derfor vores klare vurdering, at operationer under LEADER-indsatsen i høj grad

har bidraget til at støtte lokaludviklingen i landdistrikterne (fælles evalueringsspørgsmål 17) og ligeledes i høj

grad har bidraget til økonomisk udvikling i landdistrikterne (supplerende dansk evalueringsspørgsmål).

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

4 LEADER

PRINCIPPERNE

Som det fremgik af Figur 2: De formelle krav til evaluering af LEADER, er det ikke et obligatorisk krav fra

Kommissionen, at LEADER principperne evalueres som en del af AIR2017 rapporteringen. Derimod indgik de

i slutevalueringen af den forrige programperiode, hvor de blev evalueret særskilt (se slutevalueringens

rapport for evaluering af akse 3 og akse 4, Epinion, december 2016). Der er imidlertid vedtaget og gennemført

vigtige ændringer af LEADER-indsatsen med det nye 2014-2020 program, herunder især ændringer af

udpegningen af LAG områder og reduktion i antallet af LAG’er. Endvidere er der senest vedtaget en 30%

reduktion af midlerne til aktiviteter under LEADER. Disse forhold gjorde, at ERST har valgt at lade denne

evaluering se på LEADER principperne igen for at få LAG’ernes umiddelbare vurdering af betydningen for

LEADER-metoden og principperne heri af de gennemførte ændringer. Vi gentager ikke resultaterne fra

slutevalueringen, men ser på, hvordan de gennemførte ændringer påvirker principperne i dag. For hvert

LEADER-princip er der formuleret et vejledende evalueringsspørgsmål til besvarelse, hvis det skønnes

relevant ift. de gennemførte ændringer. Kilderne til denne del af evalueringen er primært de gennemførte

workshops og interviews.

I relation hertil er det relevant at gentage, at formålet med LEADER-tilgangen er at sikre en høj grad af lokal

borgerinddragelse og -indflydelse på udviklingen i landdistrikterne, at skabe sammenhæng mellem de mange

lokale udviklingstiltag og at overføre viden og erfaringer fra landdistrikt til landdistrikt.

4.1 L

OKALE PARTNERSKABER

I hvor høj grad har de lokale partnerskaber bidraget til at løse udfordringer i lokalsamfundet?

De gennemførte indholdsmæssige ændringer af LEADER-indsatsen for 2014-2020 har ikke påvirket

betydningen af lokale partnerskaber. Partnerskaber spiller fortsat en afgørende rolle for de enkelte LAG’er,

både hvad angår partnerskaber mellem aktører inden for de enkelte projekter, og hvad angår partnerskaber

mellem den enkelte LAG og andre lokale eller kommunale aktører (kommuner, erhvervsforeninger,

turistforeninger, landbrugsorganisationer mv.).

Som eksempler på den første type af partnerskaber henviser vi både til Casestudie 2, Hallegaard Slagtehus,

casestudie 3, Maritimt Aktivitetshus Røsnæs, og Casestudie 5, Mountainbikespor i Egebjerg Bakker

(nedenfor). For Hallegaard har partnerskabet med Restaurant Kadeau sikret bæredygtig afsætning og

partnerskabet med Dyrenes Beskyttelse indlemmet kød fra Hallegaard i en eksklusiv kreds af

dyrevelfærdsmærkede delikatesser. For Maritimt Aktivitetshus Røsnæs spiller partnerskaberne ligeledes en

afgørende rolle, idet foreninger og erhvervsdrivende sikrer brugen og driften af Aktivitetshuset. Og endelig

har partnerskaber spillet en afgørende rolle for tilblivelsen af Mountainbikesporet i Egebjerg Bakker, idet

private lodsejere, kommune, foreninger og frivillige alle sammen har været en forudsætning for, at projektet

kunne lade sig gøre. Ikke mindst partnerskabet med Hvidkilde Gods, som har udlejet sin jord og tilladt

konstruktionen af sporet.

LEADER-indsatsen har ligeledes budt på adskillige eksempler på den anden type af partnerskaber, nemlig

partnerskaber mellem den enkelte LAG og andre lokale eller kommunale aktører:

Ét eksempel er det gode samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern.

Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt at allokere 3 kr. per indbygger per år (57.000 indbyggere) til LAG’en,

som den kan disponere over til små rammevilkårsprojekter på maks. 100.000 kr. LAG’en benytter således det

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

LEADER principperne

administrative set-up, som allerede er etableret under LEADER-indsatsen, med diskussion og prioritering i

LAG-bestyrelsen. De kommunale midler understøtter således den udvikling, som drives af den lokale

udviklingsstrategi. Det har kommunen valgt at gøre, dels fordi den oplever, at LAG’en har kontakt med rigtig

mange mennesker i lokalsamfundet, som har gode idéer, og dels fordi at både Landdistriktskoordinatoren og

erhvervskoordinatoren til dagligt sidder sammen med LAG-koordinator, hvilket kommunen mener gør en

kæmpe forskel ift. at skaber synergier. På den måde kan indsatserne supplere hinanden i og med at hver

person kan henvise til de øvriges tilbud og mulighed, og hverken erhvervsindsatsen eller LAG-indsatsen bliver

på den måde en isoleret indsats (Kilde: interview, Ringkøbing-Skjern Kommune og web-site for LAG

Ringkøbing-Skjern). Et lignende set-up kan findes i LAG Struer-Holstebro og Udviklings Stevns, som også får

allokeret kommunale midler til disposition. Sidstnævnte har også mulighed for at sikre synergiskabelse, da

LAG-koordinatoren samtidig er Erhvervschef i Stevns Erhvervsråd og har kontorfælleskab med Erhvervsrådet

(Kilde: Workshop). Også flere andre LAG’er indgår i kontorfælleskaber med forskellige organisationer og

institutioner og fremhæver den positive betydning heraf (Kilde: Workshops).

En lidt anden type af partnerskab mellem LAG og kommune kan ses i Holbæk, hvor såkaldte Fællesskabere

ansat i Kommunen arbejder med at hjælpe de frivillige foreninger, herunder med at formidle kontakt til

mulige finansieringskilder så som LAG’en. Fællesskaberne er således en selvstændig enhed, som udgør

(endnu) en indgangsvinkel til LAG’en (Kilde: Interview Holbæk Kommune og workshop). Dermed frigør

Fællesskaberne teoretisk set nogle kommunikationsmidler i LAG’en, som opnår noget synlighed, som resultat

af opsøgende arbejde, der ligger uden for LAG’en.

Disse og mange andre eksempler viser, hvordan LEADER-princippet lokale partnerskaber i meget høj grad

skaber merværdi for indsatsen.

4.2 O

MRÅDEBASERET TILGANG

I hvor stort et omfang har inddragelsen af lokale sociale, kulturelle og naturmæssige ressourcer bidraget til

den lokale udviklingsproces?

LEADER-indsatsen er funderet i, at der i et givent lokalt område eksisterer ressourcer (økonomiske, sociale,

kulturelle og naturmæssige), der repræsenterer en særlig stedbunden kvalitet og som bedst kan mobiliseres

gennem en helhedsorienteret tilgang til udvikling i området. Dette princip er især kendt indenfor vin-

sektoren, hvor det betegnes som terroir.

Casestudie 4, Lammefjordens Destilleri, udgør et godt eksempel på denne type af projekt, idet projektet tager

udgangspunkt i de stedbundne ressourcer, Lammefjordens kartofler, og søger at øge råvarens

ressourceeffektivitet ved at forædle kartofler, som ellers blot ville ende som foder eller kompost. Gennem

fermentering forædler Lammefjordens Destilleri disse kartofler til kvalitetsvodka og brændevin i nogle fysiske

rammer, der kan tilbyde en oplevelse for turister og besøgende, hvor de kan følge processen fra dyrkningen

af råvarerne til det endelige produkt i flasken. På den måde udnytter man de stedbundne ressourcer, der

knytter sig til det givne geografiske områder, Lammefjorden, og spiller ind i en helhedsorienteret udvikling.

Med den nye programperiode blev antallet af LAG’er reduceret fra 55 til 26, og den geografiske udpegning

blev ændret, således at de fleste LAG’er nu dækker større geografiske områder, der ofte omfatter flere

kommuner.

Om den ændring skriver LAG MANK følgende i sin årsrapport:

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

De første par år af programperioden har det i forhold til kontaktflader har været en udfordring at gå fra én

LAG i én kommune til én LAG i fire kommuner. Færre bestyrelsesmedlemmer sammenholdt med større

geografi medførte, at vi ikke er så tæt på alle lokalsamfund og erhvervsaktører længere. Der har vi skulle

bruge kræfter på at oparbejde nye kontakter og skabe kendskab til vores arbejde. Dertil kommer, at

foreningen i strategifasen valgte at arbejde inden for få velafgrænsede temaer, hvorved det bliver meget

vigtigt at kunne udpege de relevante aktører inden for strategiens temaer.

Vi kan med andre ord sige, at vi blev mindre lokale, stillede større krav til os selv og ansøger ift. innovation,

hvorfor vi også blev mere afhængige af at kende til gode samarbejdspartnere, der kunne hjælpe os med at

løfte opgaven... Det har taget tid at skabe synlighed, initiere projekter, få skabt de rette kontakter til

erhvervsorganisationer, foreninger m.v., men ved udgangen af 2016 kan det konstateres, at foreningen er

godt på vej.

(Kilde: Årsrapport LAG MANK)

Denne pointe, at omstruktureringens og sammenlægningen af mindre LAG’er til én større LAG betød at

koordinator og bestyrelsen kom længere væk fra lokal befolkningen, blev også bragt op af LAG SØM, som en

principielt negativ konsekvens (Kilde: Årsrapport LAG SØM). I LAG SØM havde det desuden den konsekvens,

at LAG’en har modtaget færre ansøgninger, idet den nye, større LAG modtager det samme antal ansøgninger,

som hver af de mindre LAG’er gjorde. (Denne observation kan imidlertid også pege på, at antallet af

ansøgninger er en funktion af det opsøgende arbejde mere end af antallet af borgere dækker af LAG’en). For

begge LAG’ers vedkommende gør det sig imidlertid gældende, at udfordringerne fremstår som over-

kommelige og uden at have sat større præg på implementeringen af LEADER-indsatsen. LAG SØM tilføjer

desuden, at der inden omstruktureringen havde forlydt bekymringer over, om nogle kommuner ville blive

forfordelt i den nye stor-LAG, men at disse bekymringer har vist sig ubegrundede, idet projekterne i LAG SØM

har være fint fordelt blandt kommunerne.

I princippet mistes eller fortyndes mulighederne for en særegen stedbunden udvikling, hvis udpegnings-

området ikke længere er homogent på samme måde som oprindeligt tænkt. Denne risiko ved den nye

udpegning og de færre LAG’er synes imidlertid ikke at bekymre LAG’erne særligt meget. Det er erkendt, at

der i flere LAG’er nu er store forskelle på de lokale ressourcer fra den ene ende af udpegningsområdet til den

anden, men det opfattes ikke som et problem ift. dette at kunne mobilisere lokale ressourcer i udviklings-

arbejdet (Kilde: LAG Vojens og LAG Midt- og Nordvestsjælland på workshops).

I enkelte tilfælde er der geografiske områder, der er indeholdt i en LAG, mens der er ressourcemæssigt

tilsvarende geografiske områder i nabokommunen, der ikke er omfattet af en LAG, men det synes ikke at

volde LAG’erne væsentlige problemer.

Det er derfor værd at konstatere, at den nuværende områdemæssige afgrænsning af de enkelte LAG’er

opfattes som hensigtsmæssig. Det nuværende antal LAG’er ses også som en fornuftig løsning mellem

hensynet til administration og stordrift på den ene side og den lokale terroir-baserede tilgang på den anden.

Den seneste økonomiske reduktion har på sin særlige måde medvirket til at bekræfte denne holdning hos

LAG’erne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

LEADER principperne

Case 4: Områdebaseret tilgang

Projekttitel:

Lammefjordens Destilleri

Lokale aktionsgruppe:

LAG Midt-Nordvestsjælland

Samlede godkendte projektomkostninger:

1.330.141 kr.

Tilskud:

395.200 kr.

Hovedmålsætning:

Mål A: At fremme job og vækstskabende erhvervsudvikling via tilskud til etablering og

udvikling af små og mikrovirksomheder og øget erhvervssamarbejde.

Projektresumé:

Gennem projektet

Lammefjordens Destilleri

etableres en mikrovirksomhed af samme navn i Odsherred

Kommune. Virksomheden vil udnytte de stedbundne ressourcer, Lammefjordens kartofler, og øge råvarens

ressourceeffektivitet ved at forædle kartofler, som ellers blot ville ende som foder eller kompost. En

konventionel kartoffelproduktion efterlader et restprodukt i form af kartofler, der ikke har den rette

størrelse eller form, som har fået et hak eller lignende, der gør, at de ikke kan sælges som spisekartofler.

Gennem fermentering forædler Lammefjordens Destilleri disse kartofler til kvalitetsvodka og brændevin i

nogle fysiske rammer, der kan tilbyde en oplevelse for turister og besøgende, hvor de kan følge processen

fra dyrkningen af råvarerne til det endelige produkt i flasken. Folkene bag Lammefjordens Destilleri er en

landmand, en vvs’er og en maskinmester med speciale i bioethanol, som samarbejder med Nordisk Center

for Lokale Fødevarer og Syddansk Universitet. Da de tre iværksættere er de første i Danmark, som

producerer dansk vodka og snaps på kartofler, er der tale om et eksempel på et projekt, der udnytter

eksisterende viden på en ny måde og samtidig forædler et restprodukt til en unik, førsteklasses vare.

Konkret går tilskuddet til etablering af produktionsfaciliteter i form af et moderne brænderi, der består af

et fermenteringsområde, et destilleringslokale, et fryserum, et etiketteringslokale og et lagerrum.

Projektet forventes at skabe grundlag for 1�½-2 arbejdspladser i projektperioden og efterfølges af en næste

fase, som er en egentlig kommerciel produktion af spiritus. Projektet

Lammefjordens Destilleri

understøtter Odsherred Kommunes erhvervspolitik og fortællingen omkring Geopark Odsherred, med

oplevelsesøkonomi og fødevareproduktion i fokus. Projektet bidrager til fortællingen

Fra jord til bord

fra

de specielle jordbundsforhold til et spændende og velsmagende produkt, der understøtter historien om

de særlige lokale råvarer og fødevarer, der produceres i Geopark Odsherred.

Se medieomtale af projektet på:

https://www.tveast.dk/artikel/ivaerksaettere-lancerer-vodka-fra-

lammefjorden

https://www.dr.dk/nyheder/indland/kasper-laver-luksus-drinks-af-kartoffelaffald

Læring og erfaringer:

Ifølge LAG Midt-Nordvestsjælland er det en ikke ubetydelig del af kartoffelproduktionen i området, som

tidligere er gået til spilde (rundt regnet 7000 kg kartofler per hektar). Projektet

Lammefjordens Destilleri

gør dette uudnyttede lokale biprodukt til en væsentlig lokal ressource, hvilket er særlig interessant som

klimatiltag, samtidig med at projektet lægger sig tæt op af den lokale identitet omkring grøntsager fra

Lammefjorden. Denne ressourceudnyttelse, matchet med den lokale identitet, samt at konceptet og

produktet er let forståeligt, har betydet, at andre producenter og gastronomer i området kan identificere

sig med konceptet og ønsker at høre mere, når projektet præsenteres i forskellig sammenhæng. Dermed

er det et projekt, som LAG’en har haft let ved at skabe synergier omkring, hvilket yderligere understøtter

projektets klimaeffekter. Det har ført til et lokalt samarbejde om ”matching” med andre producenters

produkter, fx frugt-sirupper, som kan sælges sammen med vodkaen, hvormed begge producenter når

bredere ud. Der ud over har LAG’en haft dialog med nogle lokale jægere omkring etablering af et projekt

baseret på samme koncept angående udnyttelse af nogle af deres biprodukter og med tang-høstere, som

de også ser gode samarbejdsmuligheder med.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

4.3 B

OTTOM

UP TILGANG

I hvor høj grad har bottom-up tilgangen bidraget til lokal forankring?

Ændringerne af LEADER-indsatsen for den nuværende programperiode har ikke påvirket betydningen af

bottom-up tilgangens bidrag til lokal forankring. Tværtimod er bottom-up et af de mest centrale LEADER-

principper, særligt i LAG’ernes selvforståelse, men også blandt potentielle og aktuelle partnere. Eksempelvis

påpeger Ringkøbing-Skjern Kommune, at en af de helt centrale grunde til, at de valgte at allokere midler til

LAG’en netop er, at den decentrale styring og bottom-up-tilgangen er en stor styrke: ”Det er et sted, man

kan komme ind udefra, uden at projektet skal passe ind i et større overordnet program. Vi har ikke fra

kommunen dikteret en strategisk retning. Og det er en styrke.” (Interview, Ringkøbing-Skjern Kommune).

Kommunen anerkender, at en konsekvens heraf er, at der indimellem gives tilsagn til enkeltstående

projekter, som de måske ikke selv havde valgt at støtte, men siger, at dette er en del af dét at lade de lokales

interesse og behov være drivkraften.

LAG’erne selv fremhæver i deres årsrapporter, at bottom-up-tilgangen bevirker, at initiativerne kommer fra

lokale interessenter, hvilket skaber engagement, empowerment (ejerskab) og lyst til innovation blandt lokale

ildsjæle og interessenter (Kilde: Årsrapporter LAG Himmerland, LAG NORD, LAG Struer-Holstebro, LAG Thy-

Mors m.fl.). Den arbejdsdeling med initiativtagning fra lokale interessenter og LAG-koordinatorens rolle som

sparringspartner med kendskab til lovgivning, processer, lokale aktører og eventuel kontakt til øvrig

fundraising skaber grobund for gode, levedygtige, lokalt forankrede projekter. Ligeledes fremhæves de brede

støttemuligheder, der karakteriserer den decentrale LEADER-metode, som positive både for rammevilkårs-

projekter og erhvervsrettede projekter. Flere aktører nævner eksplicit, at LEADER-indsatsens lokaltstyrede

bottom-up tilgang bevirker, at LAG-midlerne udgør den eneste finansieringskilde for mange

mikrovirksomheder, der ikke kan få finansiering af almennyttige fonde (Kilde: Interview Holbæk Kommune,

Ringkøbing-Skjern Kommune, projektholder MD APS).

Et eksempel på dette er casestudie 1, Udvidelse af insektproduktion, som illustrerer, hvordan LAG-midlerne

udgør en ressource, som kan skabe ringe i vandet og danne grobund for yderligere projekter og vækst, fordi

midlerne er tilgængelige for mindre virksomheder med

den gode idé,

der har brug for et mindre tilskud til at

komme i gang. Det første tilskud til opstarten af insektproduktionen vurderedes af LAG NORD til at udgøre

en betragtelig risiko og være fri for dødvægt, men have et stort vækst-potentiale. Et sådant projekt, da det

først befandt sig på hobbyplan, havde sandsynligvis kun vanskeligt opnået tilsagn i et mere topstyret system.

Ifølge Sammenslutningen af danske småøer og LAG Himmerland er det dog særligt rammevilkårsprojekter,

der giver blod på tanden og booster stor energi blandt frivillige og foreninger, der samarbejder om konkrete,

lokale projekter. LAG Himmerland skriver i sin årsrapport, at "der er stor fokus [blandt frivillige og foreninger]

på at styrke de lokale sociale og kulturelle mødesteder med nye tilbud, og LAG-støtten gør en stor forskel i

realiseringen af disse ambitioner." (Kilde: Interview Sammenslutningen af danske småøer, Årsrapport LAG

Himmerland).

Det skal imidlertid nævnes, at reduktionen af den økonomiske ramme fra 2017 har været med til at ryste

tilliden til kontinuitet i programindsatsen og reduceret lysten til frivilligt arbejde ifølge flere koordinatorer

(Kilde: workshops).

Flere LAG’er fremhæver imidlertid, at det er af stor betydning i projektprioriteringsfasen, at lokale kræfter

kommer i spil i projekterne (Kilde: Fx Årsrapport Skive-Viborg og LAG Struer-Holstebro, som påpeger, at

projekterne desuden helst skal være krydrede med lokal know-how og stedbundne ressourcer).

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

LEADER principperne

Det er ligeledes anerkendt at bottom-up og inddragelse af lokale aktører i meget høj grad styrker den lokale

forankring og projektets levedygtighed i lokalsamfundet. Både lokal forankring og bæredygtighed er to

prioriteringskriterier i PROMIS projektprioriteringsværktøj. Det vil sige, at alle projekter scores i overensstem-

melse med deres grad af hhv. lokal forankring og bæredygtighed, hvor sidstnævnte indeholder både

økonomisk og miljømæssig levedygtighed samt levedygtighed i forhold til bidraget til lokalsamfundets

udvikling.

4.4 T

VÆRSEKTORIEL TILGANG

I hvor høj grad har en tværsektorel tilgang været benyttet? Og I hvor høj grad har en tværsektorel tilgang

været befordrende for udviklingen af lokalområdet?

Der foreligger ikke information fra de gennemførte workshops og interviews, der kan godtgøre, at den

tværsektorielle tilgang har været særlig befordrende for udviklingen af lokalområdet, eller om den

tværsektorielle tilgang er blevet påvirket af ændringerne i programmet. Men det fremgår af årsberetninger

og af LAG’ernes hjemmesider, at der er mange eksempler på projekter på tværs af sektorer. Den

tværsektorielle tilgang anvendes derfor, men om det sker i mindre grad end ellers pga. programændringerne

kan ikke godtgøres.

Det tværsektorielle samarbejde er primært mellem fødevaresektoren og turismesektoren. Disse to sektorer

spiller den største rolle hos LAGerne både i deres udviklingsstrategier og i deres konkrete implementering.

Der er således mange eksempler på projekter, der knytter disse to sektorer sammen indenfor en

oplevelsesøkonomisk ramme. Men der er også andre sektorer inddraget såsom keramik og kasketter hos LAG

Bornholm, film på Fyn (LAG SØM) og E-sport i Viborg-Skive.

4.5 N

ETVÆRKSSAMARBEJDE

I hvor høj grad har netværkssamarbejde været benyttet? Og I hvor høj grad har en netværkssamarbejde været

befordrende for udviklingen af lokalområdet?

Netværkssamarbejdet er en hjørnesten i LEADER-indsatsen, og det er fortsat under denne programperiode

helt centralt i LAG’ernes arbejde. Ændringerne i programmet betyder ikke noget i den sammenhæng.

Det er blevet fremhævet af flere LAG’er, at netværkssamarbejdet består af flere typer af netværkssamar-

bejde. Der er et institutionelt samarbejde mellem LAG’er og andre lokale, kommunale og regionale aktører,

fx erhvervsforeninger og turistforeninger, inden for erhvervsudvikling, hvor erhvervsudviklingsstrategier

samordnes, og indsatsen til en vis grad koordineres. Der er endvidere netværkssamarbejde mellem LAG’er i

nogle af regionerne, og der er naturligvis netværkssamarbejde blandt projektudviklere og projektholdere i

forbindelse med formulering af ansøgninger til LAG’erne. Endelig har LAG’er også igangsat samarbejder

mellem projekter efter projekternes er begyndt. Her kan der være tale om helt nye netværk, der ikke

eksisterede forud for projekternes tilblivelse og som i sig selv rummer potentialet for nye projekter og nye

samarbejder.

Samarbejde er (sammen med bottom-up) en anden af hjørnestenene blandt LEADER-principperne.

Projektsamarbejder og samskabelse er drivkraften bag lokal forankring, særligt ifm. rammevilkårsprojekter.

Evalueringens sidste Casestudie 5, Mountainbikespor i Egebjerg Bakker, udgør et godt eksempel på, hvordan

velfungerende samarbejder i flere af ovennævnte formater samt motivation af frivillige udgør en stærk

udviklingsdriver i lokalsamfundene.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Case 5: Samarbejde

Projekttitel:

Første projekt: Mountainbikespor i Egebjerg Bakker – foreningsdrevet MTB-spor på private arealer

Andet projekt: North Shore MTB-anlæg, Rockgarden og Velfærdsplads med servicefaciliteter til brugere af

SKOVHUGGEREN og andre skovgæster.

Lokale aktionsgruppe:

LAG SØM

Første projekt - Samlede godkendte projektomkostninger:

1.259.050 kr

Tilskud:

200.000 kr.

Andet projekt - Samlede godkendte projektomkostninger:

621.750 kr.

Tilsagn:

199.975 kr.

Hovedmålsætning:

Mål B: At forbedre rammevilkårene i landdistrikterne via tilskud til fremme og udvikle

basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse

Projektresumé:

Projektet

Mountainbikespor i Egebjerg Bakker – foreningsdrevet MTB-spor på private arealer

og den

efterfølgende udvidelse af sporet omhandler etableringen af et 15 km plus yderligere 6 km langt mountain-

bikespor kaldet Skovhuggeren i Folehaveskoven ejet af Hvidkilde Gods på Sydfyn. Idéen til projektet

opstod, da en stor tilvækst i antallet af mountainbikere medførte et uhensigtsmæssigt stort besøgstryk på

de offentlige skove. En arbejdsgruppe bestående af det tværkommunale interessentskab Naturturisme I/S

(tovholder på det første projekt), Hvidkilde Gods, Svendborg Kommunes største private skovejer og lokale

mountainbikere satte sig derfor for at se på nye måder, hvorpå man kunne understøtte de mange

sportsudøvere, stimulere nye brugere og sikre en konfliktfri færdsel i skovene. Det samarbejde resulterede

i anlæggelsen af Fyns længste MTB-spor, som i det daglige drives af foreningen Egebjerg Bakker.

Skovhuggeren er anlagt i smukt, kuperet terræn og med stor respekt for den omkringliggende natur, dyreliv

og de fortidsminder, som er i skoven. Første del af Skovhuggeren åbnede 23. april 2016 og blev hurtigt en

stor succes med mange besøgende og en store skare af faste, betalende brugere og kåring til et af

Danmarks bedste spor. LAG SØM valgte derfor at støtte udvidelsen af sporet med forskellige

servicefaciliteter til brugere (vaskeplads for cykler, frostsikret drikkevandspost, småreparationsområde

med kompressor og elementært værktøj) samt med anlæggelse af hhv. et North Shore-anlæg og en såkaldt

Rockgarden, som er to særlige sportyper af varierende sværhedsgrad, der væsentligt hæver Skovhuggerens

attraktivitet og ansporer til international, sportsrelateret turisme. Ambitionen er dels at hæve værdien af

lokal samfundet og dels at fastslå Sydfyn som et særligt Mekka for sporten i Danmark, og måske

Nordeuropa. Sekundært håber foreningen, at Skovhuggeren kan danne grobund for mindre service-

virksomheder som cykeludlejning, udbydelse af teknikkurser, cykelreparation og hotelvirksomhed.

Skovhuggeren, Hvidkilde Gods

Læring:

Projektet er et godt eksempel på, hvordan samarbejde og motivation af frivillige er en stærk udviklings-

driver i lokalsamfundene. Skovhuggeren er anlagt og drevet af en stærk organisation af frivillige med et

sporudvalg og en række ”trailbosses”. I alt har 23 dedikerede og motiverede personer forpligtet sig til at

fortsætte arbejdet med vedligehold og udvikling af sporet og organiseringen af de over 100 øvrige frivillige,

der hidtil har været i skoven for at arbejde. De frivillige har desuden etableret et samarbejde med

singletracker.dk, som har udviklet en app, hvor man kan se sporet og læse anmeldelser. Der er desuden

mulighed for at optage sin egen tid på ruten, og se hvor man kommer ind på hitlisten. Mens man er på

sporet, kan man se, om andre har Appen kørende, og hvor på sporet de befinder sig.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

LEADER principperne

LAG Skive-Viborg gør endvidere opmærksomme på vigtigheden af samarbejde som et sikkerhedsnet, der

mindsker risikoen ved projektet med henvisning til, at de frivillige kræfter til tider kan brænde ud. De skriver

endvidere: ”Projekter kan også udvikle sig så gunstigt, at de bliver så omfangsrige, at de kan være svære at

løfte som frivillige. Det er derfor af stor vigtighed at der er en form for netværk i form af f.eks. erhvervsråd

og turistforeninger samt kommunen og evt. andre netværk til at være med til at bære projekter i mål.”

I LAG NORD er samarbejde af så afgørende betydning, at de ifølge deres årsrapport ikke støtter projekter

fra enkeltstående foreninger (Kilde: Årsrapport LAG NORD).

4.6 I

NNOVATIVE STRATEGIER

I hvor høj grad har LEADER-indsatsen støttet innovation i lokalområderne?

Det var ikke forventningen, at formulering og implementering af innovative strategier vil blive påvirket af de

gennemførte ændringer i LEADER-indsatsen, og det synes heller ikke at være tilfældet. Men dette at

Innovation er et af 8 prioriteringskriterier, som den enkelte LAG’er kan vægte og tildele en minimumscore alt

efter den strategiske orientering af udviklingsstrategien, kunne meget vel betyde, at der kom mere fokus på

innovation både i strategi og i projekter end før indførelsen af de 8 prioriteringskriterier i PROMIS.

Tabellen nedenfor viser en oversigt over, hvordan de 26 LAG’er prioriterer Innovation som kriterium ved

hjælp af henholdsvis vægtning og minimumscore.

Figur 6: LAG’erns indstilling af prioriteringskriteriet Innovation

Kilde: PROMIS

Som tabellen viser, prioriteres innovation meget forskelligt fra LAG til LAG. Vægtningen angivet med blåt

ovenfor viser den prioritering/vægt, som hver LAG har tildelt kriteriet Innovation. LAG Lolland-Falster er den

eneste LAG, der har tildelt kriteriet vægten 10, hvilket betyder, at værdien af point scoret for innovation er

højere end for scorede point på andre kriterier med en lavere vægtning. Hvis der er samme vægt på alle

kriterier, bidrager alle scorer med samme værdi i det samlede pointregnskab for projektansøgningen. LAG

Småøerne har valgt slet ikke at vægte innovation.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Det andet instrument til prioritering er minimumsscorer. De angiver det minimumantal point (i %) på en skala

fra 0 – 5, som en projektansøgning skal score på de evalueringsspørgsmål, der gælder for et kriterium. Der er

fire spørgsmål/kriterier for Innovation, og der skal altså scores minimum 10 point i alt på de fire spørgsmål

for at være støtteberettiget, hvis minimumscoren er sat til 50% som i Thy-Mors, der også har valgt en høj

prioritering med vægten 7. Det betyder, at projektansøger I Thy-Mors både skal score højt på kriteriet

innovation i sig selv (50%), og samtidig vægter de point, der scores på Innovation, relativt højt ift. point scoret

på andre kriterier. Det samme gælder for LAG Sønderborg.

Hvordan er den strategiske satsning så kommet til udtryk I form af innovation I projekterne?

Rapporteringsmodulet I PROMIS rummer information om, hvordan projektholderne vurderer det innovative

indhold eller nyhedsværdien i deres projekter på en skala fra 0-5 på spørgsmålet: ”Hvor innovativt er

projektet for jer?” Spørgsmålet uddybes på denne måde:

”Du bør vurdere dit projekts nyhedsværdi ud fra følgende tre parametre:

1. Hvor nyt er projektet for dig? Er der tale om et lille fremskridt eller et banebrydende initiativ?

2. Hvor omfangsrigt er projektet for dig? Berører innovationen en lille del af virksomheden/organisa-

tionen/projektet, f.eks. en lille del af produktionsprocessen, finansieringen, organiseringen,

marketingen osv. eller er hele virksomheden/organisationen/projektet berørt af innovationen?

3. Er der tale om afprøvning af hel ny viden eller blot om ny anvendelse af eksisterende viden/proces/

produkt el. lign.

Angiv din samlede vurdering af dit projektets nyhedsværdi på en skala fra 0-5, hvor 0 betyder, at projektet

ikke er innovativt for jer, og 5 betyder er projektet er banebrydende for jer.”

Tabellen nedenfor viser projektholdernes gennemsnitlige vurdering af innovation.

Tabel 14: Innovationsscore for projekter med tilsagn I 2015 og 2016.

Alle tilsagn

Antal

635

Gnm. score

2,97

Mål A

Antal

383

Gnm. Score

3,02

Mål B

Antal

252

Gnm. Score

2,9

Note: Alle projekter, som har modtaget tilsagn i perioden 2015-2016 (igangværende og afsluttede). Gennemsnitsscoren

viser projektholders angivelse af projektets nyhedsværdi på en skala fra 0-5 til spørgsmålet: ”Hvor innovativt er projektet

for jer?”

Den gennemsnitlige score er 3 (i nogen grad), og der er ikke forskel på Mål A og Mål B projekter. På det

regionale niveau er der heller ikke store forskelle. Kun projekter i Region Hovedstaden synes at være mindre

innovative end i de øvrige LAG’er.

Tabel 15: Innovationsscore fordelt på Regioner

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Alle tilsagn

Antal

121

147

102

195

Gnm. score

2,6

2,9

3,1

3,0

Note: Alle projekter, som har modtaget tilsagn i perioden 2015-2016 (igangværende og afsluttede). Gennemsnitlig

scoren viser projektholders angivelse af projektets nyhedsværdi på en skala fra 0-5 til spørgsmålet: ”Hvor innovativt er

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

LEADER principperne

projektet for jer?”

Ser vi på, hvordan innovationsscorerne fordeler sig (antal projekter, der har fået hver score), ser vi imidlertid,

at et relativt lille antal projekter (80 stk.) har fået innovationsscore 3. Tværtimod har 139 projekter ud af 635

tilsagn fået scoren 5 (i meget høj grad) og 214 projekter har fået scoren 4 (i høj grad). Innovationsscoren

fordelt på projekter vises i Figur 7 nedenfor. I den anden ende af skalaen har 147 projekter fået scoren 0 (på

ingen måde). Der er således en tendens til, at projektholderne enten anser deres projekt for at have stor eller

meget stor nyhedsværdi eller slet ingen.

Figur 7: Innovation, antal projekter per score

Note: Alle projekter, som har modtaget tilsagn i perioden 2015-2016 (igangværende og afsluttede). Grafen viser

antallet af projekter, som har angivet en score mellem 0-5 på spørgsmålet: ”Hvor innovativt er projektet for jer?”

Det har været diskuteret på en af de gennemførte workshops, at fokus på prioriteringskriteriet innovation

kan være i modstrid med andre prioriteringer, for eksempel prioriteringskriteriet Samarbejde. En meget

innovativ projektholder vil ikke nødvendigvis indgå i samarbejde med andre aktører. Projektet kan derfor

score højt på innovation, men lavt på Samarbejde. Det synes ikke at være et generelt problem, men de

enkelte LAG’er må naturligvis vurdere løbende, om der skal ske justeringer i deres vægtning mellem hver

ansøgningsrunde og i forlængelse heraf foretage de justeringer, der bedst muligt fremmer deres strategiske

mål.

En anden interessant problemstilling angående rammevilkårene for innovationsprojekter fremhæves af LAG

Djursland i deres årsrapport: "Udfordringen/barrieren er her regelsættet og administrationen, som absolut

ikke tilgodeser projekter med konceptuel usikkerhed, men har fokus på rene gennemførselsprojekter, hvor

alt til mindste detalje er beskrevet på forhånd. Innovative projekter risikerer derfor at gå tabt, da de ikke kan

præstere faste og sikre budgetter på forhånd" (Kilde: Årsrapport LAG Djursland). Samme pointe blev

fremhævet af LAG Småøerne og LAG Bornholm (Kilde: Workshops). LAG Småøerne fremhævede at

projektadministrationen ikke tilgodeser den dynamik, som innovative projekter har, og hvor selv simple

ændringer i budget og tidsplan kan tage meget lang tid at få godkendt.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

4.7 S

AMARBEJDSPROJEKTER MELLEM

LAG’

ER NATIONALT OG INTERNATIONALT

I hvor høj grad har samarbejdsprojekter bidraget til lokal udvikling?

Med samarbejdsprojekter refereres til EU’s definition for samarbejdsprojekter under LEADER. Der menes

henholdsvis ”samarbejdsprojekter i en medlemsstat (interterritorialt samarbejde) eller samarbejdsprojekter

mellem områder i flere medlemsstater eller med områder i tredjelande (tværnationalt samarbejde)” (REG

(EU) 1305/2013, artikel 44). I en dansk kontekst vil det sige, at samarbejdsprojekter er enten to danske LAG’er

imellem (interterritoriale samarbejdsprojekter) eller en elle flere danske LAG’er, der samarbejder med en

international LAG. Der er således ikke tale om projektsamarbejde eller netværkssamarbejde, som omtalt i

afsnit 4.5.

Det er ganske få samarbejdsprojekter mellem LAG’er nationalt og internationalt, der hidtil er iværksat. Der

er 4 nationale samarbejdsprojekter mellem forskellige LAG’er, og der er 1 internationalt. Det er derfor kun i

beskedent omfang, at samarbejdsprojekter har bidraget til den lokale udvikling.

To faktorer er nævnt som de primære grunde til, at der ikke er gennemført samarbejdsprojekter i

nævneværdigt omfang:

1. Der ikke 100 % finansiering af LAG’erne til disse projekter. LAG’erne skal finde 50 % med-

finansiering fra anden side, og det gør det vanskeligt for dem (Kilde: Workshops og Årsrapport LAG

Djursland,

2. De gennemførte beskæringer af LEADER-indsatsen fra 2017 virker yderligere hæmmende for

LAG’ernes incitamenter til at indgå i samarbejdsprojekter (Kilde: Workshops og Årsrapport LAH

Himmerland,

Dernæst er der endnu ikke en funktion I PROMIS til brug ved ansøgning om samarbejdsprojekter mellem flere

LAG’er, hvilket betyder, at vi ikke kan opfange effekterne på troværdigvis. Et eksempel herpå er at

samarbejdsprojektet Etablering af Smags- og oplevelsesbygning på ny Årø Vingård bliver fjernet fra

effektopgørelsen som outlier (se Bilag 3), fordi projektet fremgår to gange, hvilket vil medføre dobletælling

af effekterne, og fordi de to projekters effektangivelse varierede kraftigt.

Det bør derfor overvejes, om der skal ydes 100 % finansiering til LAG’er for deltagelse i nationale og

internationale projekter, og det skal overvejes, om der kan udvikles en funktionalitet i PROMIS til formålet.

Samarbejdsprojekter kan styrke videndeling mellem landdistrikterne bade national og international og er en

strategisk prioritet fra både dansk og EU’s side. Men det er ikke lykkedes at sætte gang i ret mange af disse

projekter på grund af de forhold, der er nævnt ovenfor. Et af dem er et samarbejde mellem de fynske LAGer

SØM og MANK, samt LAG Småøerne og LAG Ærø + Langeland.

Et konkret eksempel på et samarbejdsprojekt mellem to LAG’er er indsat nedenfor:

Fælles fynsk LAG-projekt: Kystnære opholdspladser i Middelfart, Assens, Nordfyns, Kerteminde og Nyborg kommuner

Tilsagn: 500.000 kr.

Projektet skal ses som en videreførelse af Naturturismes Blå Støttepunkter Fyn rundt. Der er tale om et

samarbejdsprojekt, der involverer alle kommuner i LAG MANKs område, samt Nyborg i LAG SØMs område. Bag projektet

står en arbejdsgruppe bestående af de fem involverede kommuner, de fem lokale turistorganisationer samt LAG SØM

og LAG MANK. Ansøger fremhæver, at etablering af Blå støttepunkter Fyn rundt – topmoderne naturpladser med

shelterfaciliteter langs kysten – åbner muligheder for at dyrke maritimt friluftsliv og naturturisme stort set hele året.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

LEADER principperne

Pladser og faciliteter understøtter mange typer aktiviteter såsom vandring, kajaksejlads, surfing, fiskeri og

undervandsjagt, og bidrager dermed til at gøre Fyn til et område, der tiltrækker naturturister fra både ind- og udland

såvel som borgere og tilflyttere med interesse for det maritime friluftsliv. Pladserne etableres på private og offentlige

arealer i samarbejde med lodsejere, landsbyinteressenter og kommunerne. De vil bestå af shelter, muldtoiletbygning,

kajakhus, sauna m.v. Shelterne har 2-9 sovepladser. Der er søgt midler i de to fynske storLAGere og i de involverede

kommuner. Projektbudgetter er på 7,5 mio. kr. Udvikling Assens er den formelle ansøger.

Kilde: LAG SØM

4.8 S

AMMENFATNING VEDR

OPLEVEDE BEGRÆNSNINGER FOR UDNYTTELSEN AF

LEADER

Der var enighed blandt deltagerne på de gennemførte workshops og fremgår tydeligt af årsrapporterne, at

LEADER-principperne stadig virker, og at de er befordrende for, at der sker en udvikling i livet på landet, som

ellers ikke ville finde sted. Det er forsøgt sammenfattet ovenfor vedr. de enkelte LEADER principper.

Det blev også drøftet på de enkelte workshops, hvilke forhold, der i dag og i den kommende tid kan ses som

væsentlige begrænsninger, der tynger og vil tynge realiseringen af de potentialer, som LEADER indsatsen de

facto rummer.

Følgende forhold blev fremhævet med forskellige kraft:



Reduktionen i midler fra 2017

Stigende bureaukrati i administrationen af LEADER

Øget kontrol ifm. godkendelse af fakturaer og udbetalingsanmodninger

Den samlede effekt af disse tre begrænsninger er, at LAG koordinatorernes arbejde i stigende grad bliver

administrativt og i mindre grad bliver proaktivt ift. opdyrkning af nye spændende projekter. På trods af de

lettelser i sagsbehandling, som PROMIS har bidraget med, er administrationsarbejdet generelt taget til. Disse

tilbagemeldinger bekræfter den tendens, der også blev rapporteret i slutevalueringen, og som ikke skal

gentages her.

Det udtrykkes af flere LAG’er både i årsrapporter og på de gennemførte workshops. Her er nogle enkelte

eksempler på de frustrationer, som LAG’erne oplever:

LAG Småøerne: Småøerne mener, at LEADER-ordningens eksistensberettigelse er i fare pga.

omfattende administrativt arbejde, sagsbehandling og administrationskrav (eksempler: manglende

mulighed for acontoudbetaling til tilsagnshavere, det forhold, at revisionsudgifter ikke er

tilskudsberettigede, det påfølgende behov for udlæg/finansiering (og udgifterne forbundet dermed)

i den periode udbetalingsanmodningen behandles hos ERST - urimelig økonomisk belastning for

frivillige og foreninger), nedskæring af LAG-midlerne. Småøerne mener ikke, at det er muligt at

udleve LEADER-metoden i praksis under de forhold. P.g.a. dette kan LAG'en "stort set kun have fokus

på projektstilskud og den tilhørende sagsbehandling og administration i forhold til LAG-reglerne.

Denne bevægelse væk fra koordinering, facilitering og udvikling vil ikke kun gælde småøernes LAG,

men også de øvrige LAG’er i Danmark. Dermed er intentionerne med LAG-programmet (de såkaldte

LEADER-principper om bl.a. strategisk arbejde, netværk, samarbejde og lokalt engagement) i fare for

at forsvinde i den danske LAG-indsats."

LAG Bornholm: Samme pointe som ovenfor er fremført på workshop.

LAG Himmerland: Udfordringer: Krav til ansøgere fra ERST og EU, udfordrer bottom-up, økonomisk

reduktion ødelægger mulighed for netværksskabende og tværgående samarbejdsaktiviteter.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Skive-Viborg: Udfordringer med LEADER er ofte af økonomisk art, og den byrde det udgør, at folk

arbejder frivilligt efter normal arbejdstid, glemmes af myndigheder.

THY MORS: Positivt: Mindre restriktiv specificeringsgrad af budgettet. Ansøgere ikke så bange for at

blive straffet. Negativt: dokumentation af betaling, håndtering af rimelige priser, umulig procedure

ift. håndtering af store anlægsprojekter.

En af konsekvenserne af den udvikling synes at være, at der i visse LAG-områder opleves en stigende

frivilligheds-fatigue. Det vil sige en vigende interesse for som frivillig at beskæftige sig med LEADER, for

eksempel i bestyrelsesarbejdet eller i øvrigt i samspillet mellem civilsamfundets lokale foreninger og LAG

koordinatorerne. Oplevelsen af, at LEADER er administrativt besværligt, at det er svært at ansøge, at

beløbene, der kan modtages i tilskud er for små ift. besværet, at kontrol med fakturaer forsinker udbetalinger

mv. medfører, at der er en negativ barriere, der skal overvindes, før LEADER budskabet kan sælges. Det gør

arbejdet vanskeligt for LAG-koordinatorerne.

Derfor ser vi også en stor indsats for at synliggøre LEADER-indsatsen og for at gøre den til en integreret del

af det lokale udviklingsinstrumentarium. Netværkssamarbejde og partnerskaber er afgørende i den

sammenhæng, som det også er nævnt tidligere, mens markedsføring bl.a. på de sociale medier (Facebook,

Twitter Instagram, Linkedin) er et andet instrument, som i stigende grad tages i brug for at gøre opmærksom

på de gode historier og mulighederne i LEADER-indsatsen (Kilder: Workshops og årsrapporter).

Hvis LEADER indsatsen også i den resterende programperiode skal have en vigtig rolle at spille, er det

nødvendigt, at dette mål kommunikeres ud politisk, og at der i det fornødne omfang også afsættes midler til

formålet. Det kan i den forbindelse være værd at lytte til de LAG’er, der fremhæver behovet for at italesætte

den gode historie og de positive muligheder, der ligger i et liv i landdistrikterne. Vi skal væk fra den negative

myte om udkantsdanmark, og de sociale medier kan være et nyttigt instrument i den sammenhæng (LAG

Nord, LAG SØM m.fl.). LAG Nord har også gjort brug af forskellige former for kreative møde- og

konferenceformer for at bryde med traditionerne (Kilde: Workshop) og derigennem at bidrage til en positiv

udvikling. Vi kan også lytte til forslaget fra en af LAG-koordinatorerne om en re-vitaliseringskonference (Kilde:

LAG Lemvig Skjern-Ringkøbing på Workshop), som omtalt ovenfor: Nyt liv i LEADER for at skabe nyt liv på

landet.

4.9 I

NVOLVERING AF

LAG’

ER IFM

. AIR 2017

AIR 2019

Det blev i Evalueringsplanen for LEADER-indsatsen under LDP 2014-2020 diskuteret, hvordan involveringen

af LAG’erne i forbindelse med AIR 2017 og AIR 2019 kunne ske.

Med henvisning til Rådets forordning 1303/2013, artikel 33, stk. 1, 1.

skal en lokal udviklingsstrategi styret af

lokalsamfundet som minimum omfatte følgende elementer: f) en beskrivelse af strategiens forvaltnings- og

kontrolordninger, der dokumenterer den lokale aktionsgruppes evne til at gennemføre strategien,

og en

beskrivelse af specifikke ordninger for evaluering

(evaluators fremhævning).

Med henvisning til Rådets forordning 1303/2013, artikel 33, stk. 3:

De opgaver, der udføres af de lokale

aktionsgrupper, skal omfatte følgende: g) Overvågning af gennemførelsen af lokaludviklingsstrategien styret

af lokalsamfundet og de støttede operationer og

gennemførelse af specifikke evalueringsaktiviteter, som er

knyttet til denne strategi.

(evaluators fremhævning).

Endelig med henvisning til Rådets forordning 1303/2013, artikel 35, stk. 1,

skal støtte fra de berørte ESI-

fondene til lokal udvikling styret af lokalsamfundet omfatte: d) driftsomkostninger i forbindelse med

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

LEADER principperne

forvaltningen af gennemførelsen af lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet, der består af

driftsudgifter, personaleomkostninger, uddannelsesomkostninger, omkostninger i forbindelse med public

relations, finansielle omkostninger samt

omkostninger i forbindelse med overvågning og evaluering af

nævnte strategi, jf. artikel 34, stk. 3, litra g)

(evaluators fremhævning).

Det blev besluttet af ERST i december 2016, at evalueringen under AIR 2017 skulle gennemføres centralt hos

ERST Netværkscenteret. Det skyldes, at der ikke med udgangen af 2016 var allokeret driftsmidler til LAG’erne

specifikt til monitorering og evaluering eller var gennemført kapacitetsopbygning af LAG’erne til at varetage

organisering af M&E, herunder til udarbejdelse af ToR for en evaluator, udarbejdelse af evalueringsspørgsmål

mv.

I forbindelse med AIR 2019 kan en stærkere involvering af LAG’erne i selve forberedelse og ledelse af

evalueringsopgaverne overvejes, især hvis der er tilvejebragt ressourcer og kapacitetsopbygning til LAG’erne

til formålet.

For AIR 2019 kan der peges på tre forskellige modeller for organisering af den krævede evaluering af

udviklingsstrategiernes fremdrift:

a) En central model, svarende til den model, der er anvendt ifm. AIR 2017.

b) En decentral regional model, hvor en klynge af LAG’er går sammen om at gennemføre en ekstern

evaluering af egne udviklingsstrategier.

c) En decentral lokal model, hvor hver enkelt LAG får ansvaret for at gennemføre den eksterne

evaluering af egne udviklingsstrategier.

Fordele og ulemper (ikke udtømmende) ved de tre modeller er sammenfattet i tabellen nedenfor.

Tabel 16:

Mulige modeller for organisering af evaluering ifm AIR 2019

Model for

involvering af

LAGer

Central model

Fordele

Relativ høj omkostningseffektivitet.

Sikkerhed for fokus på centrale,

politiske evalueringsspørgsmål.

Ensartet evaluering af alle LAG’er.

Nemt at generere resultater på

programniveau.

Mulighed for fokus på vigtige

regionale problemer og

udfordringer.

Ensartet evaluering af alle LAG’er i

regionen/klyngen.

Relativt nemt at generere resultater

på programniveau.

Relativt stort ejerskab over

evalueringen i regionen/klyngen.

Mulighed for fokus på vigtige lokale

problemer og udfordringer i LAG’en.

Generering og brug af vigtig læring

for den enkelte LAG

Stort ejerskab over evalueringen i

LAG’en.

Ulemper

Risiko for fokus på evaluering på centrale og

ikke på regionale eller lokale politiske

spørgsmål og problemer.

Ejerskab for evaluering vil være begrænset

hos LAG’er.

Relativt lav omkostningseffektivitet.

Behov for koordinering på tværs af LAG’er i

regionen/klyngen.

Behov for koordinering fra centralt niveau i

ERST.

Regional model

Lokal model

Lav omkostningseffektivitet.

Behov for koordinering fra centralt niveau i

ERST.

Vanskeligt at sikre ensartede evalueringer.

Vanskeligt at generere resultater på

programniveau.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

De mulige modeller blev drøftet på de gennemførte workshops, men der var ikke en ensartet holdning til,

hvilken model, der vil være mest hensigtsmæssig. Det blev dog konkluderet på flere workshops, at det er

vigtigt, at der tages stilling til spørgsmålet i god tid, sådan at valget af model bliver åbent og ikke tvunget af

omstændighederne, for eksempel på grund af tidspres eller andet.

LAG’erne opfordrer derfor ERST til at åbne diskussionen tidligt, evt. allerede i løbet af 2017, således at en

beslutning kan tages i god tid, før arbejdet skal gennemføres i foråret 2019.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Konklusioner og anbefalinger

5 K

ONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

I dette kapitel præsenteres først de overordnede konklusioner og dernæst de konkrete anbefalinger, der

udspringer af evalueringen.

5.1 K

ONKLUSIONER

Evalueringens væsentligste konklusion i forhold til opnåede resultater er, at der kan svares positivt på det

centrale fælles følgende evalueringsspørgsmål og det programspecifikke danske evalueringsspørgsmål:

I hvilket omfang har interventioner under landdistriktsprogrammet støttet lokaludviklingen i

landdistrikterne?

I hvilket omfang har interventioner under landdistriktsprogrammet styrket den økonomiske

udvikling i landdistrikterne?

Det fælles evalueringsspørgsmål skulle besvares med hjælp af de vurderingskriterier, der er indsat i tabellen

nedenfor, og som i tilfredsstillende grad er opnået:

Tabel 17: Opfyldelse af vurderingskriterier

Vurderingskriterium

Serviceydelser og lokal infrastruktur i landdistrikter er forbedret

Adgang til serviceydelser og lokal infrastruktur i landdistrikter er forbedret

Befolkningen i landdistrikterne har deltaget i lokale aktiviteter

Befolkningen i landdistrikterne har draget fordel af lokale aktiviteter

Beskæftigelsesmulighederne er forbedret med lokale udviklingsstrategier

Landdistriktsarealet og befolkningen i landdistrikterne omfattet af LAG er øget

Opnået

LEADER-indsatsen i Danmark indfrier således fem af de af DG AGRI opstillede succeskriterier for at kunne

svare bekræftende på det fælles evalueringsspørgsmål 17. Da LEADER-indsatsen på nuværende tidspunkt

dækker en samlet landdistriktsbefolkning på 2.338.592 personer (2014), mens akse 3 og 4 i 2007 dækkede

en befolkning på i alt 2.892.913 personer (Kilde: Epinion, slutevaluering 2007-2013) er der i praksis ikke tale

om, at befolkningen i landdistrikterne dækket af LAG er øget. Det skal dog tilføjes, at alle kommuner, der er

udpegede som mulige LAG-kommuner, er omfattet af ordningen, og at denne indikator i vid udstrækning er

møntet på lande, hvor LEADER indsatsen endnu ikke er fuldt udrullet.

Det er derfor vores klare vurdering, at operationer under LEADER-indsatsen i høj grad har bidraget til at støtte

lokaludviklingen i landdistrikterne (fælles evalueringsspørgsmål 17).

Endvidere viser evalueringen, at LEADER-indsatsen i tilfredsstillende grad har bidraget til økonomisk udvikling

og jobskabelse i landdistrikterne (supplerende dansk evalueringsspørgsmål). Denne konklusion retfærdig-

gøres ved, at der er skabt ny økonomisk omsætning i landdistrikternes små og mikrovirksomheder for 33 mio.

kr. om året 3 år efter projektets afslutning, hvor af noget er opnået, og noget endnu ikke er realiseret, jf. ex

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

post-evalueringens nøgletal for omsætningsforøgelse (PROMIS; Epinion (a), 2016). Der er endvidere skabt

118 nye jobs, mens 201 jobs er fastholdte.

Fratrækkes den omsætning og den jobskabelse, der også ville være skabt uden tilskud, er nettogevinsten

15,4 mio. kr. i øget omsætning, 69 nye fuldtidsjobs og 118 fastholdte fuldtidsjobs som direkte

beskæftigelseseffekter. Det giver en pris på ca. 285.000 kr. brutto for

hvert nye fuldtidsjob

vurderet på tværs

af alle 192 afsluttede projekter eller 488.000 kr. med fradrag af den kontrafaktiske værdi. Indregnes en afledt

effekt med en multiplikatorfaktor på 1,5 (Anvendt i Registeranalysen fra ERST i 2016 og i ex post

evalueringen) får vi i alt brutto 295 nye fuldtidsjobs og netto 173 (69 direkte og 104 afledte jobs). Prisen per

fuldtidsjob er på 114.000 kr. brutto og på 195.000 kr. netto, og med de mange fastholdte jobs som en gratis

sidegevinst. Det er meget tilfredsstillende vurderet i forhold til opgørelserne i den forrige programperiode

(både i ex post evalueringen og i CFL-rapporten). Det forventes endvidere, at beskæftigelseseffekterne øges,

når der skal rapporteres fra projektholderne efter 2 år. Det er en positiv udvikling.

Endvidere har LEADER-indsatsen bidraget positivt til alle de indikatorer, der er benyttet til at vurdere bidraget

til udviklingen i landdistrikterne.

Det er også en overordnet konklusion, at LEADER-principperne alle stadig virker efter hensigten desuagtet

LAGerne bekymrer sig over levedygtigheden i LEADER-indsatsen generelt under indtryk af de reducerede

bevillinger fra 2017 og et øget administrativt arbejde for koordinatorerne. Dette synspunkt er udtrykt kraftigt

i årsberetninger, i interviews og på den gennemførte workshops.

Når det er fremhævet, skal det også nævnes, at LAG’erne demonstrerer begejstring på projektniveau, og der

genereres mange meget interessante og visionære projekter i de danske landdistrikter på grund af LEADER-

indsatsen.

LEADER-indsatsen begrænses dog - som anført - af de netop gennemførte nedskæringer. De færre penge til

rådighed vil naturligvis reducere indsatsen og effekterne de kommende år.

Nedskæringerne synes også at true det frivillige arbejde, der udgør en grundsten i LEADER-indsatsen, både

blandt bestyrelsesmedlemmer/formænd og i civilsamfundet i øvrigt blandt de frivillige i foreninger,

organisationer og klubber.

Der er behov for fornyet begejstring og optimisme i arbejdet for at udviklingen skal fortsætte. Ellers bliver

det for meget af det samme, der skabes de næste år. Der er behov for at forny indsatsen og tænke LEADER

ind i nye sammenhænge, hvor LEADER principperne kan slå rod og betyde nyt og bedre liv på landet.

5.2 A

NBEFALINGER

Følgende anbefalinger kan opstilles med afsæt i evalueringens konklusioner.

1. PROMIS og BTAS

Der skal gøres en indsats i ERST for at sikre, at fejl elimineres i PROMIS, og for at data for

projektøkonomi bliver 100% samstemmende mellem BTAS og PROMIS. Der skal ske en opretning af

de nuværende økonomiske data i PROMIS, hvor det er nødvendigt. Tastefejl skal rettes, og det bør

sikres, at sagsbehandlerne får den fornødne instruks og tid til at sikre, at data er præcise og rigtige

både i BTAS og i PROMIS. Der bør samtidig gennemføres et kvalitetscheck af indtastninger for øvrige

effektindikatorer, særligt i de oplagte outliers.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Konklusioner og anbefalinger

2. LAG-koordinatorer og bestyrelsens rolle i datavalidering

Det er af afgørende betydning for fortsættelsen af LEADER-indsatsen, at effekterne af arbejdet kan

dokumenteres. Det er derfor også af stor betydning, at projekternes effekter gøres op så realistisk

som muligt både i ansøgninger og i slutrapporter. Derfor skal LAG-koordinatorer og bestyrelser tage

deres arbejde med vurdering af projektholderes forventede og realiserede effekter meget seriøst, og

der skal ske justeringer af disse effekter, hvis der er behov for det. Det skal bemærkes, at der ikke er

fordel for ansøgere ved at puste forvente effekter op, ligesom der heller ikke er sanktioner i tilfælde

af at angivne effekter ikke er realiserede. Dette sidste betyder dog ikke, at man skal forholde sig til

effekterne på en ukritisk måde, hverken som ansøger eller som koordinator og bestyrelsesmedlem.

3. LAG-koordinatorer og bestyrelsens rolle i reduktion af dødvægt

Det er endvidere vigtigt, at der gøres en aktiv indsats i LAG bestyrelserne for at reducere

dødvægtstabet under LEADER. Det gælder især for Mål A projekter. En mulig vej ud af den

nuværende situation er at øge risikoniveauet i projekterne, idet der typisk vil være mindre eller ingen

dødvægt, hvis den økonomiske risiko i projektet er høj.

4. PROMIS-indikatorer

Der er behov for at revurdere de indikatorer, der i dag benyttes i PROMIS, sådan at eksisterende

indikatorer forklares bedre end i dag, og ved at der identificeres nye indikatorer, der bedre opsamler

blødere effekter, for eksempel inden for de sociale og kulturelle effektområder. Der bør desuden

indhentes/udvikles såkaldte effektnøgler, som lægges ind i PROMIS, som er nøgletal, der kan hjælpe

ansøgere med at angive eksempelvis turismerelaterede indikatorer.

Dette arbejde bør gennemføres i tæt dialog med LAG-koordinatorer, der allerede i dag sætter

initiativer i gang for at udvikle indikatorporteføljen. Da der allerede er gennemført en præcisering af

indikatorerne efter den periode, som dækkes af evalueringen, vil det som minimum var nødvendigt

at vurdere om denne præcisering har været tilstrækkelig.

5. PROMIS-modul til indirekte og afledte effekter

Mange af de effekter, som LEADER-indsatsen skaber er indirekte og afledte i forhold til de direkte

effekter af de enkelte projekter. Der er behov for at udvikle indikatorer, der kan indfange disse

effekter, se også ovenfor, og der er behov for at skabe mulighed for, at disse indikatorer kan

rapporteres i PROMIS, samtidig med at det sikres, at PROMIS ikke udvandes for så vidt angår de

centrale direkte effekter.

6. Styrkelse af LAGernes muligheder for at deltage i EU-samarbejdsprojekter

Det kan overvejes at styrke LAGernes muligheder for at deltage i international samarbejdsprojekter.

Det kan ske ved at yde 100% medfinansiering af LAGernes udgifter til sådanne projekter. Det kan

også rent teknisk ske ved at udvikle et modul til PROMIS, sådan at det bliver nemmere (muligt) for

LAGer at ansøge om nationale og internationale samarbejdsprojekter. Begge forhold har hidtil

bremset deltagelsen i internationale samarbejdsprojekter.

7. LAG-koordinator erfaringsudveksling

Det er vigtigt, at LAG-koordinatorerne får mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden på

workshops eller seminarer, hvor der er afsat tilstrækkelig tid til, at man kan komme i dybden med

emnerne. Der er mange emner at tage fat på til en sådan erfaringsudveksling. To vigtige er a) Hvordan

arbejder LAG-koordinatorerne med deres bestyrelse, bl.a. i brugen af PROMIS, b) Hvilken rolle skal

LAG-koordinatoren spille for at LEADER-indsatsen bliver en succes, og hvordan udfyldes denne rolle

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

(fokus på tæt dialog med ansøger, fokus på generering af gode projekter og opsøgende arbejde

el.a.)?

8. Konference til revitalisering af LEADER i Danmark

De seneste beskæringer af LEADER-indsatsen fra 2017 (30%) har skabt en negativ stemning blandt

flere LAG’er, og det fremhæves, at det frivillige arbejde bag LEADER-indsatsen lider skade. LEADER-

indsatsen betragtes som en stor succes og netop det frivillige arbejde er en væsentlig faktor bag ved

de resultater, der opnås. Skrider lysten til at gå ind i arbejdet med LEADER, forsvinder grundlaget for

indsatsen også. Derfor kan der være grund til at følge et råd fra en af de gennemførte workshops om

at organisere en revitaliseringskonference, hvor der kan gives en energi-indsprøjtning til området og

skabes fornyet begejstring.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Litteraturliste

6 L

ITTERATURLISTE

BEK nr 1835, Bekendtgørelse om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og

fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 af

22/12/2015 Gældende (Driftsbekendtgørelse for lag og flag)

Det danske landdistriktsprogram, version 3.1, LFST, december 2016

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om

støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005Regulering

1303/2015

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om

fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,

Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

Evalueringsplanen for LEADER-indsatsen under LDP 2014-2020, AIR 2017, Morten Kvistgaard,

december 2016

Guidelines Evaluation of LEADER/CLLD, Evaluation Helpdesk for Rural Development, 21. February

2017

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om

fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne (ELFUL)

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation of iværksætteri i

landdistrikterne,

Center for Landdistriktsforskning (CLF), Syddansk Universitet, 2017 udarbejdet af

Villy Søgaard og Annette Aagaard Thuesen

Vejledning til projekter med LAG og FLAG tilskud, 8. november 2016, ERST

Slutevaluering af det danske landdistriktsprogram 2007-2013, Akserapport – Akse 3 & 4, Epinion (a),

december 2016

Slutevaluering af det danske landdistriktsprogram 2007-2013, Tværgående rapport, Epinion (b),

december 2016

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

7 B

ILAG

Bilag 1

Præsentation fra workshops

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Bilag

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Bilag

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Bilag

Bilag 2

Interviewpersoner

Tabel 18: Gennemførte interviews

Note: Følgende interessenter er kontaktet, men har ikke haft tilstrækkelig indsigt i implementeringen af LAG-ordningen de senere år

til at ønske at deltage (relevans) eller har ikke besvaret invitationen (ingen respons). Alle interessenter uden respons er rykket

minimum én gang. Kommunernes Landsforening (relevans), SDU (relevans), KU (relevans), Danske Regioner (ingen respons),

Landdistrikternes Fællesråd (ingen respons), Stevns Kommune (ingen respons).

Interessent

Sammenslutningen af Danske Småøer, formand

Ringkøbing-Skjern Kommune, Leder af Analyse og Ekstern Udvikling

Holbæk Kommune, Naturmedarbejder / Fælles-skaber - konsulent

for frivillighed og lokaldemokrati

LAG Koordinator, LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Koordinator, LAG Bornholm

LAG koordinator, LAG NORD

LAG Koordinator, Udvikling Stevns

Projektholder, MD – ApS (Insektproduktion, casestudie)

Interviewperson

Dorthe Winther

Ann Elisabeth Bjerrehøj

Bente Meehan

Nynne Friis

Hans Jørgen Jensen

Tove Fønss

Thomas Christensen

Martin Rokholm Dahl

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om at oversende evalueringen af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG-området, til erhvervsministeren

Evaluering af LEADER-indsatsen 2014-2016

Doc. version 3

Bilag 3

Outliers

Outliers er enkeltstående projekter, der har en ukarakteristisk høj effektangivelse, og som derfor kan antages

at være enten fejlagtigt indtastet af projektholder, være fejlagtigt opgjort eller indeholde en høj grad af

afledte effekter, som ikke isoleret set kan tilskrives tilskuddet el.lign. Hvad angår opgørelsen af

målopfyldelsen, kan en outlier også være et projekt med en kunstigt høj målopfyldelsesgrad (realiserede

effekter sammenholdt med forventede effekter) foranlediget af, at der ikke er indhentet forventede effekttal

for projektet. Det skyldes, at de tidligste projekter er ansøgt via et papirskema, som ikke i samme omfang

som PROMIS indeholdte spørgsmål til effektskabelse. Disse projekter er efterfølgende manuelt indtastet i

PROMIS for at muliggøre ansøgers online afrapportering og for at opsamle data på realiserede effekter. Da

målopnåelse opgøres som et samlet gennemsnit er enkelte af disse projekter ekskluderet for ikke at

forvrænge billedet af den samlede målopfyldelsesgrad.

For derfor at få et mere retvisende billede af LEADER-indsatsens effektskabelse, er følgende 10 projekter

ekskluderet fra effektopgørelserne.

Tabel 19: Outliers og andre projekter ekskluderet fra opgørelsen af effekter og analyse af målopfyldelse

Projekttitel

Nyt tag til stuehus og lade, Øster Han Herreds

Egnssamling (MLGP-R-15-0113)

”Høfde 90" International skulpturfestival (MLGP-R-15-

0070)

Camp Adventure boardwalk og tårn - koncept- og

designudvikling (MLGP-E-16-0525)

Etablering af Smags- og oplevelsesbygning på ny Årø

Vingård (MLGP-E-15-0011)

Etablering af Smags- og oplevelsesbygning på ny Årø

Vingård (MLGP-E-15-0081)

Forprojekt til udvikling af turistattraktion (MLGP-E-15-

0186)

Fremtidens Digitale Turismeservice i Sønderjylland

(MLGP-R-15-0071

Fremtidens Digitale Turismeservice i Sønderjylland

(MLGP-R-15-0082) 2015-05-10

Delprojekt/fase 1: Nyt restaurationskøkken til

Bramslevgaard Herregårdspension (MLGP-E-15-0027)

Den Gamle Købmandsgård Whisky Lager (MLGP-E-16-

0543)

Begrundelse

700 nye kulturaktiviteter skabt for 100.000 i tilskud

54 kulturaktiviteter (0 forventet) og et tilskud på 92.175

350.000 personer, der forventes at gøre brug af

ny/forbedrede servicefaciliteter for 253.125 i tilskud

500.000 personer i lokalområdet med adgang til

ny/forbedrede servicefaciliteter for 396.600 i tilskud

50.000 personer i lokalområdet med adgang til

ny/forbedrede servicefaciliteter for 408.389 i tilskud

25 bibeholdte jobs som resultat af et forprojekt med

405.596 i tilskud

30.000 flere overnatninger (0 forventet), på et tilskud på

321.270

30.000 flere overnatninger (0 forventet), på et tilskud på

96.129

2500 flere overnatninger skabt pga. et køkken for et

tilskud på 228.000

500 flere turistsengepladser etableret for et tilskud på

53.271

Da to af projekterne figurerer dobbelt med forskellige effektangivelser og/eller forskellige tilskud, er der

imidlertid tale om eksklusion af 8 unikke projekter. Et af disse projekter, Etablering af Smags- og

oplevelsesbygning på ny Årø Vingård, er indtastet dobbelt, fordi der er tale om et samarbejdsprojekt

samfinansieret af hhv. LAG Småøerne og LAG Vejen-Billund, hvilket resulterer i dobbelttælling af effekter. På

grund af stor variation i effektangivelserne er begge projekter imidlertid udeladt af opgørelsen.