Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 130
Offentligt
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
6. juli 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 130 alm. del stillet af udvalget den 28. juni
2018 efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af 29. maj 2018 af ULØ
alm. del - spm. 96, hvor ministeren bl.a. oplyser, at regeringen vil fast-
lægge sin holdning til den kommende landbrugspolitik, herunder landdi-
striktsudvikling og LEADER-indsatsen, på baggrund af kommissionens
forordningsforslag, oplyse, hvad den danske regerings holdning er til
fortsættelsen af LEADER-indsatsen i form af LAG-ordningen?
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 96 alm. del, lægger jeg vægt på,
at der via landdistriktsmidlerne under den fælles landbrugspolitik fortsat
støttes op om udviklingen i landdistrikterne, herunder at borgerne har
mulighed for at tage et aktivt medansvar i udviklingen af deres lokalsam-
fund via LEADER-principperne, som gennemføres i regi af de lokale
aktionsgrupper (LAG).
Det glæder mig derfor at det i Kommissionens forslag til den nye fælles
landbrugspolitik, offentliggjort den 1. juni 2018, flere steder fremgår, at
LEADER-principperne fortsat skal være en del af landbrugspolitikken.
Også af forslaget til den nye fællesforordning, offentliggjort den 29. maj
2018, fremgår det af artikel 25-28, at LEADER skal etableres gennem
lokale aktionsgrupper.
Endeligt er der i Kommissionens forslag til en ny fælles landbrugspolitik
også lægt op til i artikel 86, at mindst 5 % af det samlede landbrugsbud-
get fortsat skal reserveres til LEADER og dermed LAG-ordningen.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov