ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om økonomiske konsekvenser ved at erstatter det nuværende årlige tilskud til kommuner med mindre øer til den tidligere gældende færgestøtteordning, dog således at staten skal bære 2/3 af udgifterne og kommunen 1/3, til økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2018 - 2976

Doknr.

540926

Dato

26-06-2018

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 13. juni 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 125 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Spørgsmål nr. 125:

”Hvad vil de økonomiske konsekvenser

være for staten, hvis man erstatter det nuvæ-

rende årlige tilskud til kommuner med mindre øer, jf. § 20 i lov om kommunale udlig-

ning og generelle tilskud til kommuner, med den tidligere gældende færgestøtteord-

ning, dog således at staten skal bære

2/3 af udgifterne og kommunen 1/3?”

Svar:

Før kommunalreformen blev færgedriften varetaget af kommuner og amter i fælles-

skab. Den statslige støtte var en refusionsordning, hvor kommuner og amter kun fik

støtte, hvis de hver især afholdt udgifter af mindst samme størrelse som det statslige

tilskud. Den statslige støtte kunne imidlertid ikke overskride et nærmere fastlagt mak-

simumbeløb.

Den statslige støtte bestod af en driftsstøtteordning og en ydelsesstøtteordning. Drifts-

støtteordningen blev fordelt efter en nøgle baseret på objektive kriterier som sejllæng-

de, antal hektar landbrugsjord, antal personer i erhvervsaktive aldersgrupper og øens

samlede indbyggertal. Ydelsesstøtten blev givet til kommuner og amtskommuner, der

havde optaget lån til investeringer i færger og færgelejer. En forudsætning for at mod-

tage både driftsstøtten og ydelsesstøtten var, at kommuner og amtskommuner hver

især bidrog med et beløb af mindst samme størrelse.

Det maksimale statslige tilskud blev udbetalt som et foreløbigt tilskud i budgetåret.

Året efter budgetåret skulle kommuner og amtskommuner indsende årsregnskaber,

der skulle dokumentere, at forudsætningerne for modtagelsen af støtten var opfyldt.

Den samlede statslige færgestøtteordning udgjorde i 2004 25,2 mio. kr.

I forbindelse med kommunalreformen blev færgestøtteordningen omlagt fra en refusi-

onsordning til et generelt tilskud til kommuner med mindre øer. Beregningen af det

generelle tilskud tog udgangspunkt i færgestøtteordningen (både de hidtidige statslige

og amtslige tilskud) samt den tidligere statslige uddannelsesstøtte til unge på mindre

øer, samt den andel af den tidligere særtilskudspulje, der blev ydet til vanskeligt stille-

de kommuner begrundet i deres særlige ø-udgifter. Tilskuddet blev i 2014 forhøjet

med 15 mio. kr. som led i en aftale mellem den daværende regering (Socialdemokrati-

et, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten om en justering af den

kommunale udligningsordning.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om økonomiske konsekvenser ved at erstatter det nuværende årlige tilskud til kommuner med mindre øer til den tidligere gældende færgestøtteordning, dog således at staten skal bære 2/3 af udgifterne og kommunen 1/3, til økonomi- og indenrigsministeren

Det nuværende generelle tilskud efter § 20 i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud udgør i 2018 113,8 mio. kr.

Baggrunden for at omlægge færgestøtteordningen fra en refusionsordning til et gene-

relt tilskud var, at der med kommunalreformen var etableret større og mere bæredyg-

tige kommuner, der kunne sikre en effektiv færgedrift. Derudover var der et ønske om

at minimere detailadministrationen af kommunerne, eftersom den daværende refusi-

onsordning forudsatte tilsyn af kommunernes udgifter til færgebetjeningen.

Tilskuddet er sammensat efter følgende kriterier: De gennemsnitlige kommunale net-

todriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i 2007-2012, befolkningstal-

let på de mindre øer, sejlafstand og øernes areal.

Såfremt det nuværende generelle tilskud skulle ændres til en refusionsordning i stil

med den tidligere gældende færgestøtteordning, skal det holdes for øje, at § 20 til-

skuddet ikke alene er begrundet i udgifterne til færgeområdet. Som det er fremgået

foran, er tilskuddet tilvejebragt ved en sammenlægning af flere forskellige tilskud.

Samlet er § 20 tilskuddet således et generelt tilskud til de ekstra udgifter, der er for-

bundet med at opretholde den kommunale service på øerne, men herunder selvfølgelig

særligt udgifterne til færgeområdet.

Ved en evt. omlægning til den tidligere færgestøtteordning vil der derfor skulle bereg-

nes en andel af det nuværende § 20 tilskud, som så skulle overføres til en særskilt fær-

gestøtteordning. I tråd med den tidligere ordning kan der indlægges et loft på den

statslige støtte til hver enkelt kommune.

Med et sådant loft vil en omlægning af tilskuddet således ikke i sig selv medføre øko-

nomiske konsekvenser for staten. Der vil dog være en række administrative omkost-

ninger forbundet med at skulle kontrollere kommunernes regnskaber.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille