Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1918423_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. juni 2018
J nr.
2018 - 1860
Udvalget for Landdistrikter og ØerUdvalget for Lan har i brev af 12. juni 2018 stillet
mig følgende spørgsmål 124 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 124
Vil ministeren kommentere vedlagte henvendelse fra Ulrik Andreasen, Femø: ”No-
get om bredbånd på Femø på kort og langt sigt”, herunder de 3 spørgsmål, som
fremgår af henvendelsen?
Svar
I henvendelsen fra borgeren er der en række henvisninger til bredbåndsudbyderen
Fibias udrulning af hurtigt bredbånd til dele af Femø. Jeg har fundet det mest kor-
rekt, at selskabet får lov til selv at svare på disse forhold.
For så vidt angår de konkrete forhold på Femø, vil jeg derfor henholde mig til Fibias
bidrag af 18. juni 2018. Bidraget er vedlagt denne besvarelse.
I forhold til de mere generelle forhold i henvendelsen, herunder de tre spørgsmål,
har jeg følgende betragtninger:
Der blev den 17. maj 2018 indgået et nyt teleforlig med opbakning fra alle partier i
Folketinget. Partierne var blandt andet enige om, at vi skal fastholde den nationale
bredbåndsmålsætning om, at alle boliger og virksomheder senest i 2020 skal være
dækket med bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s
upload. Partierne var også enige om, at etablering af mobil- og bredbåndsinfra-
struktur som altovervejende udgangspunkt er markedsbaseret.
Der arbejdes hårdt på at skaffe god mobil- og bredbåndsdækning til hele Danmark.
Telebranchen gennemfører hvert år investeringer for et sted mellem 6 og 7 mia. kr.
Hvis vi skulle indføre forsyningspligt på bredbåndsydelser, ville vi risikere at sætte
telebranchens investeringsvilje over styr, ikke mindst i de områder som er dårligst
dækket med hurtigt bredbånd. Hertil kommer, at det efter EU-reglerne på området
ikke vil være muligt at indføre en forsyningspligt på højhastighedsbredbånd, men
alene på mere basalt bredbånd.
Statens bredbåndspulje giver mulighed for at søge om tilskud til områder med dår-
lig bredbåndsdækning, hvor der ikke er udsigt til, at markedet vil sørge for bedre
dækning inden for en overskuelig årrække.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om kommentere vedlagte henvendelse fra Ulrik Andreasen, Femø: Noget om bredbånd på Femø på kort og langt sigt m.m., til energi-, forsynings- og klimaministeren
1918423_0002.png
Med det nye teleforlig blev der afsat i alt 100 mio. kr. til puljen i 2018 samtidig med,
at puljen blev målrettet mere mod tyndt befolkede områder. Det blev også gjort
nemmere for lidt mindre og for relativt dyre projekter at kvalificere sig til tilskud.
Jeg hæfter mig derfor også ved, at Fibia tilkendegiver, at selskabet fra i år vil være
villig til at byde på projekter, som modtager tilskud fra bredbåndspuljen, og at sel-
skabet gerne vil indgå i en konstruktiv dialog med beboerne fra Femø vedrørende
en eventuel ansøgning om tilskud fra puljen.
Jeg vil derfor opfordre femøboerne til at arbejde videre med ansøgning til bred-
båndspuljen. Energistyrelsen står klar til at give vejledning om ansøgnings-
processen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2