Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1916779_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 2941
Doknr.
540951
Dato
26-06-2018
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 12. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 121 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 121:
”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen af 8/6-18
fra Sammenslutningen
af Danske Småøer om godstransport og gulpladebiler, jf. ULØ alm. del
bilag 99. Vil
ministeren sikre, at denne problemstilling eksplicit kommer til at indgå i den endelige
evaluering af tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster til gods?”
Svar:
Jeg glæder mig over, at takstnedsættelserne for godstransport ifølge Sammenslutnin-
gen af Danske Småøer har haft en overordentlig positiv effekt for erhvervslivet på de
små øer.
Jeg noterer mig Sammenslutningens oplysninger om, at administrationen af den del af
ordningen, der har med gulpladebiler og papegøjepladebiler at gøre, kan volde vanske-
ligheder eller give sig udtryk i decideret snyd.
På den baggrund foreslår Sammenslutningen, at man i de kommuner, hvor der ople-
ves et problem, indfører en ordning, hvor de erhvervsdrivende forud for rejsen skal
tilmelde sig online og opgive CVR-nummer. Sammenslutningen gør dog samtidig op-
mærksom på, at det ikke er muligt at foretage pladsbestilling på alle færgeruter.
Jeg kan bekræfte, at spørgsmålet om tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster
for godstransport i forhold til varebiler på gule plader og papegøjepladebiler indgår i
evalueringen af tilskudsordningen på godsområdet.
Jeg forventer, at evalueringen foreligger i løbet af august.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille