Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1917440_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
27. juni 2018
Besvarelse af spørgsmål 113 alm. del stillet af udvalget den 30. maj
2018 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 30/4-18 fra Landdi-
strikternes Fællesråd om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i
landdistrikter, jf. ULØ alm. del - bilag 80. Ministeren bedes herunder be-
svare disse spørgsmål:
a) Vil ministeren
–
helt eller delvist
–
imødekomme Landdistrikternes
Fællesråds anbefalinger om en evaluering af, i hvor høj grad anbefa-
lingerne fra Michael Møller-udvalget er blevet implementeret samt ef-
fekterne heraf?
b) Hvad foreligger der aktuelt af viden og informationer, som kan belyse
de forhold, som er nævnt under henvendelsen under pkt. 1-6?
Vurderer ministeren, at der er behov for yderligere justeringer af den
finansielle regulering, så der bliver bedre muligheder for at bo og leve
i hele Danmark?
Svar:
I forhold til spørgsmål a, er udvalgets anbefalinger om præciseringer af
retningslinjerne for tilstrækkelig rådighedsbeløb og 6-månedersreglen
blevet implementeret som foreslået. Jeg har bedt Finanstilsynet vurdere
effekten af heraf.
I forhold til spørgsmål b, om viden og informationer, som kan belyse de
forhold, som er nævnt under pkt. 1-6 i henvendelsen fra Landdistrikternes
Fællesråd, gennemgås de enkelte punkter enkeltvist nedenfor.
Ad. pkt. 1: Udlånsstatistik
Der udarbejdes opgørelser over samlet udlån til fast ejendom, ligesom der
findes opgørelser over nyudlån. Opgørelserne findes på landsplan, kom-
muneniveau og postnummerniveau.
Ad. pkt. 2: Rådighedsbeløb
Der findes ikke opgørelser over, hvor ofte der fraviges fra Finanstilsynets
vejledende rådighedsbeløbssatser hverken før eller efter 2016.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-18 fra Landdistrikternes Fællesråd om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter, jf. ULØ alm. del – bilag 80, til erhvervsministeren
2/3
Det bemærkes endvidere, at det også før 2016 har været muligt at fravige
Finanstilsynets retningslinjer om rådighedsbeløb ud fra en individuel vur-
dering. På baggrund af arbejdet i Udvalget om finansiering af boliger og
erhvervsejendomme i landdistrikter blev denne mulighed præciseret i
Finanstilsynets vejledning om indberetning af rådighedsbeløb.
Ad. pkt. 3: Reduceret belåning som følge af lang liggetid
Det står realkredit- og pengeinstitutter frit at tilbyde en lavere belånings-
grad end de i loven tilladte maksimumsgrænser. Der findes imidlertid
ikke oplysninger om årsager til en eventuel lavere belåningsgrad.
Ad. pkt. 4: Reduceret belåning
Der findes ikke opgørelser over, i hvor høj grad der tilbydes reduceret
belåning, og dermed heller ikke opgørelser over, hvor store de lån er, hvor
der har været tale om belåningsgrader under maksimumsgrænserne.
Finanstilsynet har imidlertid indberetninger over fordelingen af såkaldt
’loan-to-value’ (LTV), der udtrykker den gennemsnitlige belåningsgrad
på udlån fordelt på landsplan, kommuneniveau og postnummerniveau.
Der findes indberetninger for både på privat og erhverv. Det vil fx kunne
bruges til at se udviklingen i den gennemsnitlige belåningsgrad over tid
på kommuneniveau. Det fremgår imidlertid ikke hvorvidt en given belå-
ningsgrad skyldes en reduceret belåningsgrad, eller at der er afdraget på
det pågældende lån.
Ad. pkt. 5: Finanstilsynet
Der er siden finanskrisen, særligt i EU-reguleringen, gennemført en række
stramninger af den finansielle regulering, hvilket blandt andet har medført
øgede krav til pengeinstitutter og realkreditinstitutters kreditgivning.
Lovgivningen bliver løbende vurderet og regeringen har inden for ram-
merne i EU-reguleringen fokus på proportionalitet i reguleringen, der bå-
de sikrer finansiel stabilitet og ikke pålægger institutterne unødige byrder,
herunder for de mindre pengeinstitutter.
Jeg kan bl.a. pege på, at den af regeringen nedsatte arbejdsgruppe om
eftersyn af den finansielle regulering i april 2018 afleverede sin rapport,
hvor arbejdsgruppen har gennemgået EU-lovgivningen, nationale regler
og tilsynspraksis for den finansielle sektor.
Som eksempler på lettelser for de mindre pengeinstitutter kan jeg nævne,
at der er en række indberetninger, hvor de mindre institutter skal indberet-
te data til Finanstilsynet sjældnere end de større institutter. Derudover
træder nye regler for gearing i kraft den 1. juli 2018, som i højere omfang
tager hensyn til et instituts gearingsrisiko og størrelse. Med de justerede
regler undtages de mindste og mindst gearede institutter reelt fra kravene.
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-18 fra Landdistrikternes Fællesråd om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter, jf. ULØ alm. del – bilag 80, til erhvervsministeren
3/3
Ad. pkt. 6: Vækstfonden
Vækstfonden har oplyst, at der ikke er foretaget undersøgelser af, hvad
potentialet vil være for at reducere beløbsgrænsen for vækstlån fra 1 mio.
kr. til 500.000 kr. Vækstfonden oplyser dog, at omkostningerne pr. låne-
sag må forventes at stige betydeligt, hvis beløbsgrænsen nedsættes, og der
skal formidles flere men mindre lån. Dette vil give sig udslag i prisfast-
sættelsen af renten på lån.
Endelig vil jeg nævne, at den finansielle regulering i løbet af de seneste år
er gennemgået grundigt ad flere omgange.
Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrik-
ter (”Michael Møller-udvalget”), der afleverede sin rapport i oktober 2015
vurderede fx, at baggrunden for udfordringerne i landdistrikterne primært
er af ikke-finansiel karakter.
Udvalget for levedygtige landsbyer, der i april 2018 afleverede sine anbe-
falinger til regeringen, vurderede også, at udfordringerne i landsbyerne i
det væsentligste skyldes strukturelle forhold, fx at der aktuelt er et mis-
match mellem udbud og efterspørgsel af ejendomme i landsbyerne.
Der er således allerede gennemført et omfattede arbejde med at gennemgå
den finansielle regulering, også specifikt i forhold til belåningsmulighe-
derne i landdistrikterne. Det er derfor vurderingen, at der ikke aktuelt er
behov for yderligere justeringer af den finansielle lovgivning i forhold til
udfordringerne i landdistrikterne.
Det er generelt en vigtig politisk prioritet for regeringen, at der er gode
rammer for vækst og udvikling i landdistrikterne, der primært skal opnås
gennem andre virkemidler end den finansielle lovgivning. I forlængelse
heraf indgik regeringen en aftale om
Vækst og udvikling i hele Danmark
i
november 2015. Regeringen har på nuværende tidspunkt gennemført me-
re end 110 af de mere end 120 initiativer fra udspillet, og arbejder fortsat
på at gennemføre de resterende initiativer.
Derudover pågår der i øjeblikket et arbejde med at følge op på anbefalin-
gerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer. Opfølgningen vil ligeledes
bidrage til regeringens mål om vækst og udvikling i hele Danmark.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov