Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
UFM Ministeren
13. juni 2018 11:02
Ministeren; Ministeren
Vedr. Landdistriktsvækstpilotordningen
Formand Akademikerne, Lars Qvistgaard
Direktør SMVdanmark, Ane Buch
Formand Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard
Kære Lars Qvistgaard, Ane Buch og Steffen Damsgaard
Tak for jeres henvendelse af 15. maj 2018 om interessen for Landdistriktsvækstpilotordningen. Jeg har aftalt
med erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren, at jeg svarer på regeringens vegne.
For regeringen er det afgørende at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Derfor er det naturligvis en
prioritering, at virksomheder får gode vilkår for at udvikle nye arbejdspladser. Derfor glæder det os, at små og
mellemstore virksomheder har taget så godt imod ordningen, som giver dem mulighed for at ansætte en
højtuddannet medarbejder til et innovationsprojekt i op til to år.
Som I ved, er der generelt meget stor konkurrence om midler til forskning og i-novation. Regeringen har d. 29.
maj, som led i udspillet om at sikre kvalificeret arbejdskraft, foreslået at Landdistriktsvækstpilotordningen
tilføres ekstra 10 mio. kr. i 2018. Beskæftigelsesministeren har indledt forhandlingerne med partierne bag
beskæftigelsesreformen.
I forhold til jeres ønske om styrket rådgivning af potentielle ansøgere, er det min forståelse, at Danmarks
Innovationsfond yder kvalificeret rådgivning til potentielle ansøgere. Der offentliggøres retningslinjer og andet
informationsmateriale på fondens hjemmeside, og det er muligt at kontakte fonden telefonisk og pr. mail.
Desuden henviser fonden til mulighederne for sparring i både væksthusene og i regi af Akademikerkampagnen.
Med hensyn til de strammede krav til ansøgerne, så følger det af Lov om Danmarks Innovationsfond, at det er
fondens bestyrelse, der træffer beslutning om virkemidlerne, herunder udmøntning af tilskud til udvikling af
viden og teknologi. Som I selv fremhæver, er midlerne til ordningen de seneste år blevet revet væk, hvorfor det
kan være et fornuftigt princip at få øget konkurrence om midlerne, således de bedste projekter i
landdistrikterne får glæde og gavn af midlerne.
På baggrund af jeres henvendelse har jeg bedt direktøren for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
om at drøfte behovet for styrket rådgivning og de strammede krav med fondens ledelse ved førstkommende
lejlighed.
Med den netop indgåede politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenkling af
erhvervsfremmesystemet er en arbejdsdeling i staten blevet fastlagt, hvor tilskudsordninger til innovation er
placeret i Innovationsfonden. Det er for at gøre erhvervsfremmesystemet mere overskueligt for
virksomhederne og samtidig samle de specialiserede kompetencer.