Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del
Offentligt
1872710_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. februar 2018 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene Maier
(Alternativet) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 98
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt han, som det anbefales i artiklen ”Politisering
truer ministeriernes forskningsrådgivning’, Altinget.dk, den 27. februar
2018, vil
iværksætte et eftersyn af det forskningsbaserede rådgivningssystem med henblik
på at foretage eventuelle ændringer, som sikrer at den forskningsbaserede myn-
dighedsbetjening er 100 % uafhængig af politiske interesser?
https://www.altinget.dk/forskning/artikel/ku-rektor-ministres-forskningsraadgivning-
traenger-til-et-
serviceefter-
syn?ref=newsletter&refid=26779&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&
utm_medium=e-mail&utm_campaign=forskning
Svar
Det følger af universitetsloven, at universitetet skal værne om universitetets og
den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken. Det er vigtigt, at vi har en
løbende dialog om forskningsfriheden og de udfordringer, der måtte opstå i takt
med, at universiteternes rolle i samfundet udvikler sig. Derfor vil jeg, som nævnt i
min besvarelse af § 20-spørgsmål S 497, tage en dialog med universiteterne i
løbet af foråret. Det er ikke mit indtryk, at der er problemer over en bred kam.
Rammerne om den forskningsbaserede myndighedsbetjening i lovgivningen og de
fælles retningslinjer er efter min opfattelse fornuftige. Og det er en fælles forplig-
telse for universiteterne og de ministerier, der rekvirerer forskningen i deres kon-
krete rammeaftaler og kontrakter, at understøtte klare rammer for samarbejdet,
som giver forskningsmiljøerne og de enkelte forskere mulighed for at bedrive tro-
værdig forskning. Jeg mener derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov
for at iværksætte et eftersyn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
23. marts 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/012077-02
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side 1/1