Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del
Offentligt
1858541_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. januar 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 71
Hvad er ministerens holdning til, at unges ret til at modtage SU til en ungdomsud-
dannelse afhænger af tilfældigheden i, hvornår i kvartalet de fylder 18 år, hvorfor
nogle unge må vente op til tre måneder på at få udbetalt deres første SU, mens
andre får udbetalt SU dagen efter, de fylder 18 år?
Svar
21. februar 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Jeg kan oplyse, at reglen om at give SU tidligst fra begyndelsen af det næstkom-
mende kvartal efter den unge er fyldt 18 år, blev indført i 1988. Årsagen var den-
gang, at udgifterne til SU var steget væsentligt ud over den økonomiske ramme,
der var afsat til området. Samtidig harmonerede reglen med, at ydelser, efter reg-
lerne om børne- og ungeydelse og børnetilskud, først bortfaldt med udgangen af
det kvartal, hvor man fylder 18 år.
Reglerne om udbetaling af børnetilskud og børne- og ungeydelse blev ændret
med virkning fra 2006, hvilket betyder, at udbetaling af ungeydelsen stopper den
dag, hvor den unge fylder 18 år. Reglen om tidspunktet for første udbetaling af SU
for studerende på ungdomsuddannelser, der fylder 18 år, blev ikke ændret tilsva-
rende.
Regeringen vil i det kommende SU-udspil se på, hvordan ressourcerne bedst bru-
ges i SU-systemet, herunder om der er anledning til at ændre reglen om, hvornår
unge, der fylder 18 år, kan modtage SU.
Ref.-nr.
18/005515-02
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side 1/1