Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del
Offentligt
1854527_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 12. januar 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 62
Vil ministeren redegøre for, hvad der sker med de midler, som staten har bevilget
til opkvalificering af praktiklærere til de studerende på læreruddannelserne, i de
tilfælde hvor kommunerne er tilbageholdende med at anbefale praktiklærere til de
lærerstuderende og til praktiklæreruddannelsen generelt, og hvor midlerne der-
med ikke bliver brugt?
Svar
Kommunerne har fra 2002 fået til opgave at uddanne praktiklærere, og der skete i
den forbindelse en forhøjelse af de kommunale bloktilskud. Opgaven er en del af
den samlede kommunale opgaveportefølje, og der følges således ikke regn-
skabsmæssigt op på kommunernes udgifter til opgaven.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har etableret et forum med deltagelse af
relevante parter, blandt andet Kommunernes Landsforening, professionshøjsko-
lerne, Skolelederforeningen, Praktiklærerforeningen og Lærerstuderendes Lands-
kreds, som årligt drøfter samarbejdet og rammerne om praktik i læreruddannel-
sen. På det seneste møde i forummet den 8. januar 2018 drøftede parterne blandt
andet uddannelsen af praktikvejledere, og hvordan rammerne for at blive praktik-
vejleder kan gøres mere fleksible med henblik på, at flere lærere i folkeskolen
gennemfører den kompetenceudvikling.
Endvidere drøftes praktik i partnerskabet for kompetenceløft af lærere og pæda-
goger i folkeskolen med deltagelse af Danske Professionshøjskoler, Kommuner-
nes Landsforening, Skolederforeningen, Undervisningsministeriet og Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet.
Herudover er der i forbindelse med folkeskolereformen afsat en milliard kr. fra
2014-2020 til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen, der især
er målrettet undervisningskompetence i fagene, men som også kan anvendes til
specialistkompetencer.
8. februar 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/002895-04
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om midlerne som staten har bevilget til opkvalificering af praktiklærere til de studerende på læreruddannelserne, til uddannelses- og forskningsministeren
1854527_0002.png
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side2/2