Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. januar 2018 har udvalget efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 60
Er ministeren enig med Venstres uddannelses- og forskningsordfører, der i artik-
len
”Det halter med faglighed og kvalitet på landets største uddannelse”,
Politiken
den 9. januar 2018 udtaler, at "min fornemmelse er, at vi er ved at nærme os
smertegrænsen for, hvor meget der kan effektiviseres på uddannelsesområdet,
uden at det går ud over kerneydelserne"?
Svar
Jeg bemærker, at Venstres uddannelses- og forskningsordfører indledte udtalel-
sen med, at: ”Det
må være noget dybere end økonomi, der er årsag til problemet,
og det skal løses på pædagoguddannelsen”. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse,
at jeg i efteråret 2017 har nedsat en følgegruppe for pædagoguddannelsen, som
jeg har bedt om at komme med initiativer til, hvordan vi kan løfte kvaliteten i pæ-
dagoguddannelsen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet følger løbende udviklingen i kvaliteten på
de videregående uddannelser. Institutionerne skal levere uddannelser af høj kvali-
tet samtidig med, at de effektiviseringspotentialer, der er, skal realiseres. Alle om-
råder kan ind imellem have godt af at blive set efter i sømmene, men det er klart,
at der kan være en sammenhæng mellem ressourcer og kvalitet.
Regeringen har den 24. november 2017 indgået en bred aftale med alle Folketin-
gets partier om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, som
understøtter øget kvalitet på uddannelserne og samtidig styrker sammenhængen
mellem uddannelser og arbejdsmarkedet. Som led i bevillingsreformen har vi valgt
at give et løft af de laveste uddannelsestakster på de erhvervs- og professionsret-
tede uddannelser inden for den nuværende ramme. Det øger bl.a. taksten til
pædagoguddannelsen.
6. februar 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/002284-02
Side 1/2