Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del
Offentligt
1847052_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. december 2017 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen
Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 56
Hvad vil ministeren gøre ved, at en meget stor del af censorstaben for lærerud-
dannelserne er uden censorallokeringer?
Der henvises til »Censorformandskabet for læreruddannelse. Årsberetning
2016-2017«, Censorformandskabet for Læreruddannelse 2017, s. 49, 55, 61,
69, 79, 95 m.m.
Svar
Jeg er enig i det hensigtsmæssige i, at alle censorer jævnligt udfører censoropga-
ver. Det er derfor afgørende, at alle censorer jævnligt tilbydes at påtage sig kon-
krete opgaver. Jeg er således tilfreds med at kunne konstatere, at eksempelvis
alle censorerne i billedkunst er blevet tilbudt censorater i studieåret 2016/17, selv-
om kun knap halvdelen af censorkorpset har været ude til prøver i undervisnings-
faget.
Der er imidlertid behov for et tilstrækkeligt højt antal censorer i hvert korps for at
sikre en vis fleksibilitet i bemandingen af de konkrete censoropgaver. Dette kan
medvirke til, at ikke alle censorer udfører censoropgaver hvert år.
I følge årsberetningen fra censorformandskabet synes udfordringen i høj grad at
handle om praktiske forhold, herunder om de enkelte censorer har mulighed for at
påtage sig konkrete censoropgaver inden for eksamensperioden.
I henhold til den eksamensbekendtgørelse, som gælder for læreruddannelsen,
ligger ansvaret for allokering af censorer til eksamensopgaver hos censorfor-
mandskabet for læreruddannelsen (Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede
videregående uddannelser nr. 1500 af 2. december 2016).
Bekendtgørelsen fastsætter en række krav til, hvordan opgaverne til censur forde-
les mellem censorerne i censorkorpset. Reglerne skal understøtte, at der sker en
spredning af opgaverne, idet der eksempelvis er krav om inddragelse af censorer
fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked.
18. januar 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
17/071045-02
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, hvad ministeren vil gøre ved, at en meget stor del af censorstaben for læreruddannelserne er uden censorallokeringer, til uddannelses- og forskningsministeren
1847052_0002.png
Censorkorpset beskikkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse efter indstilling
fra uddannelsesinstitutionerne eller censorformandskabet. Hvis censorkorpset er
for stort til, at alle i praksis tildeles opgaver, er der således mulighed for at reduce-
re antallet af censorer.
Jeg har derfor bedt styrelsen om at have fokus på, om censorkorpset har den rette
størrelse i forbindelse med beskikkelse af nye censorer, når den nuværende be-
skikkelsesperiode udløber 31. januar 2018.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side2/2