Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del
Offentligt
1848303_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. december 2017 har udvalget efter ønske fra Christian Rabjerg Mad-
sen (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 45
Vil ministeren kommentere på Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes
konklusioner angående kontrakten mellem KU og SEGES, samt oplyse hvad han
videre agter at foretage sig i sagen?
Svar
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har den 18. januar 2018 afgivet
sin udtalelse til redegørelsen fra Københavns Universitet om en aftale mellem
Københavns Universitet og SEGES. Udtalelsen er oversendt som bilag til svaret
på UFU alm. del spørgsmål 44.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte bemærker i sin udtalelse, at det af
Københavns Universitets redegørelse fremgår, at universitetet vil sikre forsknings-
friheden inden for de rammer, som er fastsat i universitetsloven, og at det efter
universitetets opfattelse ikke har været hensigten med aftalens punkt 3.2 at be-
grænse den enkelte forskers forskningsfrihed. I den forbindelse noterer styrelsen
sig, at det fremgår af aftalens punkt 3.3, at medarbejderne inden for aftalens ram-
mer har frihed til at planlægge og tilrettelægge arbejdets udførelse.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte påtaler imidlertid nogle uhen-
sigtsmæssigheder i den konkrete aftale. Blandt andet vurderer styrelsen, at uni-
versitetet fremadrettet bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og etik nærme-
re i tilsvarende kontrakter. Styrelsen har desuden noteret sig, at Københavns Uni-
versitet har tilkendegivet, at reglerne om tavshedspligt er formuleret for bredt i
forhold til at præcisere indholdet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens
§ 27. Endelig henstiller styrelsen, at det fremover fremgår af universitetets kon-
trakter, hvilken stilling den person, der har underskrevet kontrakten på universite-
tets vegne, bestrider.
22. januar 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/004192-01
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om kommentar på Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes konklusioner angående kontrakten mellem KU og SEGES, til uddannelses- og forskningsministeren
1848303_0002.png
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte lægger i sin udtalelse vægt på, at
Københavns Universitet fremadrettet vil iværksætte en gennemgang af sine pro-
cedurer i forhold til aftaler om indtægtsdækket virksomhed, som det fremgår af
redegørelsen fra Københavns Universitet. Styrelsen foretager sig derfor ikke yder-
ligere.
Jeg tager vurderingen fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til efter-
retning og påtænker ikke at foretage mig yderligere i sagen.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side2/2