Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. august 2018 har udvalget efter ønske fra MF Sofie Carsten Nielsen
(RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 187
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange statsstipendier der i dag uddeles til
internationale studerende?
Svar
Statsborgere fra lande uden for EU/EØS opkræves som udgangspunkt fuld beta-
ling for deltagelse i undervisning samt i prøver og anden bedømmelse, der indgår i
eksamen på videregående uddannelser i Danmark. Disse studerende har som ud-
gangspunkt ikke adgang til SU-stipendier og
–lån.
Uddannelsesinstitutionerne har
dog inden for en årlig økonomisk ramme mulighed for at tildele hele eller delvise
fripladser til disse studerende, samt at de studerende på fripladserne samtidig kan
tildeles helt stipendium eller delvist stipendium.
Det fremgår af universiteternes årsrapporter, at der i 2017 var 601 indskrevne stu-
derende på hele eller delvise fripladser samt 242 stipendiemodtagere. Udgiften til
fripladser og stipendier er i årsrapporterne opgjort til i alt 48,9 mio. kr. for universi-
teter.
Det fremgår af erhvervsakademiernes årsrapporter, at der i 2017 var 112 ind-
skrevne studerende på hele eller delvise fripladser samt 74 stipendiemodtagere.
Udgiften til fripladser og stipendier er i årsrapporterne opgjort til 3,6 mio. kr. for er-
hvervsakademier.
Det fremgår af professionshøjskolernes årsrapporter, at der i 2017 var 148 ind-
skrevne studerende på hele eller delvise fripladser samt 120 stipendiemodtagere.
Udgiften til fripladser og stipendier er i årsrapporterne opgjort til i alt 8,2 mio. kr. for
professionshøjskoler.
Friplads- og stipendieordningen for internationale studerende fra lande uden for
EU/EØS er fra 2018 målrettet til kun at gælde universiteterne.
24. september 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/047654-01
Side 1/2