UFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om ministerens udtalelser i Karakterkrav på videregående uddannelser stiger: "Det skaber større social skævhed" om at karakterkrav på videregående uddannelser stiger, dr.dk den 27. juli 2018, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 14. august 2018 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL) stillet mig

følgende spørgsmål:

Spørgsmål 179 (alm. del)

I artiklen ”Karakterkrav på videregående uddannelser stiger: "Det skaber større

social skævhed" om at karakterkrav på videregående uddannelser stiger”,

dr.dk den 27. juli 2018, er ministeren citeret for at give professor Palle Rasmussen

ret i, at der er en sammenhæng mellem, hvordan de unge klarer sig i

uddannelsessystemet og deres forældres uddannelsesmæssige baggrund.

Ministeren udtaler, at "[d]et er kernen i problemet, og der ville jeg ønske, at vi i

det danske skolesystem blev bedre til at afkoble den sammenhæng. Der skal

sættes ind tidligt, for det er den tidligere indsats, der er afgørende for at afkoble

ens egne muligheder fra forældrenes".

Ministeren bedres evt. med inddragelse af andre ministre redegøre for, hvilke

indsatser regeringen har iværksat for at mindske denne sammenhæng og

styrke den tidlige indsats, samt redegøre for hvilke initiativer og indsatser, regerin-

gen vil igangsætte for at styrke den tidlige indsats, som ministeren mener

er afgørende, ift., hvordan de studerende klarer sig set i sammenhæng med

de studerendes forældres baggrund”.

Svar

Jeg er optaget af, at alle med et ønske om en videregående uddannelse har lige

muligheder for optagelse uanset deres forældres baggrund. Karakterskalaen er et

stærkt og centralt element i vores uddannelsessystem.

Når det er sagt, har regeringen et vedvarende fokus på, at unge uanset forældre-

baggrund klarer sig godt i uddannelsessystemet. De overordnede rammer for re-

geringens arbejde med tidlig indsats i uddannelsessystemet er bl.a. de senere års

reformer på folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne, hvor det indgår som et

af de centrale mål at mindske betydningen af social baggrund i forhold til de fag-

lige resultater og gennemførelse. Målsætningen om at styrke folkeskolens inklude-

rende læringsmiljøer er en del af denne rammesætning. Men indsatsen for at

skabe lige muligheder for alle børn starter allerede i barnets første leveår.

Børne- og Socialministeriet oplyser følgende:

”Den første tid i et barns liv er afgø-

rende for et barns livsbane. Regeringen har derfor bl.a. igangsat følgende indsat-

ser på dagtilbudsområdet:

11. september 2018

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

18/038562-02

Side 1/3

UFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om ministerens udtalelser i Karakterkrav på videregående uddannelser stiger: "Det skaber større social skævhed" om at karakterkrav på videregående uddannelser stiger, dr.dk den 27. juli 2018, til uddannelses- og forskningsministeren



En styrket pædagogisk læreplan, der beskriver det pædagogiske lærings-

miljø, alle børn skal møde i danske dagtilbud, herunder at der skal være

en særlig opmærksomhed i forhold til børn i udsatte positioner (Aftalen om

Stærke dagtilbud fra 2017).

254 mio. kr. over tre år til flere pædagoger i daginstitutioner med mange

børn i udsatte positioner. 83 mio. kr. varigt. (Aftalen om Stærke dagtilbud).

53 mio. kr. til forsøg med målrettede sociale indsatser (Aftalen om Stærke

dagtilbud).

Et korps af praktikere, der vejleder dagtilbudspersonale og kommuner om

gode metoder og tilgange for at fremme trivsel og læring hos børn i ud-

satte positioner (Satspulje)

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn fra udsatte boligområder samt

bedre fordeling af børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner (delafta-

ler om parallelsamfund fra 2018).

De første 1.000 dage af et barns liv er centrale for dets udvikling, trivsel og

muligheder videre i livet. Med en milliard kroner i regeringens finanslovs-

udspil til et ”1.000-dages-program –

en bedre start på livet”

vil regeringen

give indsatsen til de 0-2-årige børn fra sårbare familier et stort løft. Med

udspillet bliver der bl.a. afsat

760 millioner kroner til ansættelse af flere uddannede pædagoger

i de daginstitutioner, der har flest børn fra sårbare familier i 0-2-

års-alderen.

75 mio. kr. til kompetenceløft til pædagoger og dagplejere med fo-

kus på udsatte børns første 1.000 dage.

115 mio. kr. til besøg i hjemmet, hvor forældre i sårbare situatio-

ner bl.a. vejledes og støttes i deres forældrerolle, og hvordan de

fremmer deres børns trivsel og læring.

45 mio. kr. til en styrket sundhedsplejeindsats.”

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Undervisningsministeriet oplyser,

”at

der er iværksat en række målrettede under-

støttende indsatser på Undervisningsministeriets område. Indsatserne omfatter:

Grundskolen



”Pulje til løft af de fagligt svageste elever” på 500 mio. kr. skal bidrage til at

løfte fagligt udfordrede elever i udskolingen og belønne skoler, som lykkes

med at løfte det faglige niveau hos de fagligt svageste elever i udskolingen.



I forbindelse med aftalen om parallelsamfund på uddannelsesområdet er

det aftalt at indføre forsøg med systematisk brug af sprogvurdering og krav

om et basalt sprogniveau for at kunne starte i 1. klasse. Indførelse af sprog-

test i børnehaveklassen i skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne

kommer fra udsatte boligområder, skal understøtte, at børnene har tilstræk-

kelig sproglige forudsætninger til at kunne fortsætte i 1. klasse. Flere under-

søgelser peger på, at børn af ikke-vestlig herkomst halter bagefter både før,

under og efter grundskolen.

Ungdomsuddannelserne



På ungdomsuddannelserne er en af intentionerne med erhvervsuddannel-

sesreformen og gymnasiereformen, der trådte i kraft i hhv. 2015 og 2017, at

alle elever uanset social baggrund skal blive så dygtige som muligt.

Side 2/3



I forhold til erhvervsuddannelserne har det blandt andet resulteret i et mar-

kant kompetenceløft af lærerne og indførelse af en obligatorisk erhvervspæ-

dagogisk diplomuddannelse samt en forpligtelse til at implementere og an-

vende metoder til undervisningsdifferentiering på erhvervsskolerne. Alt sam-

men for at understøtte, at underviserne tilrettelægger en differentieret un-

dervisning, som tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger.



Et af elementerne i gymnasiereformen er indførelsen af den individuelle

timepulje, som skal give ledelserne på de enkelte gymnasier mulighed for at

fordele timer til fag og faglige aktiviteter, hvor den enkelte elev har behov for

en særlig indsats. Eleverne skal med reformen også have mere feedback,

hvilket især kan være vigtigt for elever med uddannelsesfremmed bag-

grund.



Der arbejdes i Undervisningsministeriet desuden på at skabe bedre tilgæn-

gelige data for ungdomsuddannelserne, som skal være med til at under-

støtte, at skolerne sætter egne mål med henblik på at øge gennemførelsen

og forbedre kvaliteten f.eks. vha. den socioøkonomiske reference.



FastholdelsesTaskforcen, der var et fireårigt satspuljeprojekt i Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet, der blev afsluttet i juni 2017, har samarbejdet med

erhvervsskoler om kvalitetsløft af undervisningen ved implementering af

pædagogiske metoder og værktøjer til fastholdelse af socialt udsatte unge

med udfordringer, unge fra uddannelsesfremmede miljøer og etniske mino-

ritetsunge.



Satspuljeprojektet ”Brug for alle unge” (BFAU) i Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet har arbejdet med mange forskellige indsatser, der alle har haft

som overordnet målsætning at støtte unge i at påbegynde og gennemføre

en uddannelse. I begyndelsen var der primært fokus på unge med anden

etnisk baggrund end dansk, men med tiden er perspektivet bredt ud til alle

unge uanset etnisk baggrund. BFAU sætter i perioden 2015-2018 fokus på

vejledning af unge og understøtter Ungdommens Uddannelsesvejlednings-

centre i deres arbejde med at få en endnu større andel af de ikkeuddannel-

sesparate unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.”

Med venlig hilsen

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Tommy Ahlers

Side 3/3