Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del
Offentligt
1894606_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. april 2018 har udvalget efter ønske fra Mette Reissmann (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 126
Kan ministeren opgøre administrationsprocenten pr. investerede selskab pr. år i
innovationsmiljøerne og vil ministeren tillige sammenligne denne administrations-
procent med de venturefonde, som staten via Vækstfonden har investeret i?
Svar
Der foreligger ikke en administrationsprocent per investerede selskab per år for
hverken innovationsmiljøerne eller Vækstfonden.
Innovationsmiljøerne har lavet en administrationsprocentberegning for hele den
statslige pulje, de administrerer. I henholdsvis 2016 og 2017 administrerede Inno-
vationsmiljøerne en samlet investeringspulje på 955 og 1.040 mio. kr., og de mod-
tog 54,8 og 53,9 mio. kr. i overhead svarende til en administrationsprocent på 5,76
i 2016 og 6,04 i 2017.
Administrationsprocenter for investeringer i virksomheder og fonde i Vækstfonden
opgøres separat for forskellige afdelinger. Opdelingen afspejler den forskelligarte-
de karakter af investeringerne og omkostningerne herved i de forskellige afdelin-
ger:
1) Vækstfondens omkostninger ved at investere direkte i virksomheder (VF
Venture)
2) Vækstfondens omkostninger ved at investere i fonde, der investerer i virk-
somheder (VF Fonde og Dansk Vækstkapital I+II)
3) Omkostninger i fondene, som Vækstfonden har investeret i.
Vækstfonden oplyser, at de samlede administrationsomkostninger forbundet med
at investere direkte i virksomheder via VF Venture i 2017 svarede til 3,4 pct. af
den samlede balanceværdi for VF Ventures portefølje. Tilsvarende udgjorde de
samlede administrationsomkostninger forbundet med at investere i fonde for
Vækstfondens egen balance samt for DVK I og DVK II 0,4 pct. af den samlede
balanceværdi for fondsporteføljen.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/022872-01
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om at opgøre administrationsprocenten pr. investerede selskab pr. år i innovationsmiljøerne, til uddannelses- og forskningsministeren
1894606_0002.png
For de private venturefonde, som Vækstfonden har investeret i, ligger omkostnin-
gerne (mangement fee) i intervallet 1,75-2,5 pct. målt ift. kapitaltilsagn i investe-
ringsperioden (dvs. de første 3-5 år) og målt i forhold til investeret kapital i den
resterende del af fondens levetid.
Forenklingsudvalget påpegede, at der er behov for en forenkling, der skal gøre det
væsentligt nemmere for virksomhederne at overskue mulighederne og kan med-
virke til, at flere midler går til virksomhedsrettede indsatser frem for administration.
Det bemærkes iøvrigt, at det kan være vanskeligt at sammenligne administrati-
onsprocenter direkte, da der vil være forskellige omkostninger knyttet til forskellige
typer investeringsaktiviteter. F.eks. er investeringer direkte i virksomheder væsent-
lig forskellige fra investeringer i fonde.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers
Side2/2